Betak slægten

Startet af Henriette Betak, 15 Aug 2014 - 09:25

Forrige emne - Næste emne

Henriette Betak

Har lige læst at den sidste Betacq døde i 1937 hvilket undrer mig da vi i gernerationer altid har fået at vide at familien stammede fra de franske hugunotter? Ja det sås tydeligt på min farfars mørke hud. Har altid fået at vide at vores navn er blevet fordansket til Betak. Har også set det er stavet Betaque. Ved at der er 2 grene af familien. Kan nogen forklare det?

Alice Oppenheim

Hej Henriette! Velkommen til AneEfterlysningen. Velkommen til Forum!

Må indrømme, jeg trak på smilebåndet, da jeg læste din efterlysning i formiddags. Ikke fordi den er morsom - men fordi den meget ligner noget jeg kunne ha´ skrevet, da jeg startede ud :)

Min familie stammer ikke fra "de franske huguenotter" - men fra "de tyske jøder". Det sås jo tydeligt på min Morfars - ja, ikke hud, men - store næse! Og også vores slægt havde to grene: Den Jødiske familie i Randers - og så os fra Odense.

Men! Men! Men! Min slægtsforskning har afsløret noget andet! Et langsommeligt arbejde baglæns i slægten har afsløret, at der ikke er noget som helst Jødisk i familien. Morfars næse var stor, men hey ... det var H.C. Andersens også!

Det behøver ikke være ligeledes med din familie :) Og man skal aldrig sige aldrig! Men om I virkelig stammer fra de franske huguenotter, synes jeg, du skal efterprøve! Vi skal nok hjælpe!


Derfor: Hvad hedder din Farfar, hvor & hvornår er han født?


:) Alice Oppenheim   

Alice Oppenheim

Skal vi slet ikke videre her?

Anne Mortensen

Hej Alice

Et input:

http://www.politietsregisterblade.dk/

Efternavn indeholder "betak"

Der blev fundet 17 personer (søgningen tog 0.46 sekunder)



Der vises en del der er født i Horsens.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Claus Christensen Bruun

Hej Henriette!
Jeg er ikke af Betak slæten, men der er en Esther Betak der har giftet sig ind i Bruun slægten, hun er født i Horsens 1910, er du i familie med hende?
Jeg googlede lige navnet fandt lige et forum indlæg på rootsweb, og den ældste jeg fandt i Danmark er:

1. Hans Abrahamsen BETAK, born 28 Nov 1779 at Fredericia, Denmark, died 5
Sept 1846 at Horsens, Denmark. Married to Bodil NIELSDATTER, born ?, died ?.

Their children:

2. Isach Hansen BETAK, b. 1 April 1817 at ?, confirmed in 1832 at
Grejs, Denmark, departed at age 15 1/2 for Horsens, Denmark.
3. Hans Henrich BETAK, b. 11 Sept 1818 in Grejs parish, Vejle County,
Denmark, departed Grejs in 1833 at age 14 1/2 for Horsens, died 2 June
1901 at Chicago, Illinois, USA.

i 1700 tallet er der i øvrigt mange med efternavnet Betak der blev født i Slovakiet og også nogle i Ungarn.

Claus Christensen Bruun

Hej Henriette!
Hvis du mener du har fransk blod i årene, kan du måske stamme fra denne slægt:

http://www.wikitree.com/genealogy/Bettac-Family-Tree-6

Mvh
Claus Bruun