Garnisons sogn - hvilket lægd??

Startet af Mona Rasmussen, 07 Aug 2014 - 09:38

Forrige emne - Næste emne

Mona Rasmussen

Hejsa

Hvor finder man lægdsruller for Garnisons sogn?. Sognet står ikke i sognefortegnelsen, så det må høre under et andet. 


Venlig hilsen

Mona Rasmussen

Steffen Andersen


Nu skriver du ikke årstal, men måske dette kan hjælpe:
Købstæderne var oprindeligt udenfor lægdsinddelingen. Men eftersom mange værnepligtige fra landet flyttede til byen,
blev købstæderne i 1843 selvstændige lægd.
Før dette år blev tilflyttere registreret i det tilgrænsende landlægd. Eks. blev værnepligtige i København indtil 1833
registreret i Københavns Amts 1. lægd (Hvidovre) og fra 1833
-
1843 hos krigskommissæren for 1. sjællandske distrikt.
Med venlig hilsen
Steffen
5792

Mona Rasmussen

Hej Steffen

Mange tak for svar.

Det drejer sig om en mulig ane, der er født i 1827, som jeg skal have fulgt til omkring 1850. Han må jo så skulle findes i hovedrullen 1827 eller tilgangsrullen 1828 for Hvidovre.


Venlig hilsen

Mona

Helmer Christiansen

Hvis din ane er født i Garnisons sogn 1827 var han slet ikke værnepligtig. Indtil 1848 var det kun sønner af bondestanden og mænd, der var flyttet fra landet til byen, der var værnepligtige.
Helmer Christiansen
2000 F

Mona Rasmussen

Hej Helmer

Mange tak for svar.


Så var det nok derfor jeg ikke fandt ham.

Og desværre forsvandt håbet, om at finde ud af om, det var ham, der var den rigtige.

venlig hilsen

Mona