Ikke medlemmer af folkekirken? Hvor søger jeg ?

Startet af Alice Fogt Andersen, 27 Jul 2014 - 10:28

Forrige emne - Næste emne

Alice Fogt Andersen

Min farmor Marie Mørk Hansen bliver født d. 10. juni 1905. Af kirkebog  (Maribo Amt, Nakskov Sogn 1904 - 1910, opslag 222-59) fremgår det, at hun først bliver døbt den 4. april 1925. Der er noteret, at hun er navngivet Dec. 1907.

Hendes mor Sigrid Kathrine Jørgine Jacobsen har jeg søgt dødsdag på i Nakskov Sogn, men kan ikke finde hende. Jeg kan selv huske hende svagt fra alderdomshjemmet i Nakskov, og jeg er født i 1955.

Da min farmor bliver døbt så sent, formoder jeg, at forældrene ikke har været medlemmer af folkekirken.

Hvor søger jeg, når min oldemors dødsdag ikke står i kirkebogen.

Der står desuden i kirkebogen "1/9-95 Branderslev". Jeg formoder, det er min oldeforældres vielsesdag, men kan heller ikke finde vielsesdag i Branderslev Sogns kirkebog.

Med venlig hilsen
Alice.

Peter Kristiansen

Vielsen - de kan være borgerligt viet - det er så formentlig hos sognefogeden i Branderslev.

Dødsfald - da Folkekirken er fødsels- og dødsregistrerende myndighed, så bør man stå i kirkebogen, uanset om man er medlem eller ej. Men vedkommende kan have været medlem af et anerkendt trossamfund, og vil så stå i deres kirkebog i stedet.
M.v.h. Peter Kristiansen

Inger Toudal

#2
Hej Alice

Det er dog ikke alle anerkendte trossamfund, der har bemyndigelse til at føre retsgyldige kirkebøger, se

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Danske_folkekirke/Danmark_%28Kirkelige_og_religi%C3%B8se_forhold%29

"Den form for anerkendelse (før 1969), som besiddes af den norske, svenske og engelske menighed i København, det romersk-katolske, det russisk-ortodokse og det dansk reformerte trossamfund, af baptistmenighederne og metodistkirken samt af Mosaisk Troessamfund, medfører bemyndigelse til at føre retsgyldige ministerialbøger og til at udstede retsgyldige personattester (dåbs- eller navneattest samt vielsesattest). Dette forhold skal ses i lyset af, at den primære civilregistrering (anmeldelse til cpr) af alle borgere i Danmark i øvrigt udføres af folkekirkens præster og kirkekontorer, ligesom det offentlige begravelsesvæsen fungerer med folkekirkens præster som begravelsesmyndighed."

Læg mærke til, at moderen er fadder ved dåben i 1923. Står der noget om udtrædelse af Folkekirken i moderen Sigrid Kathrine Jørgine Jacobsens fødselsindførsel - eller at Sigrids forældre ikke er medlemmer af Folkekirken?

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal