Navnet Remin, hvor blev hun af?

Startet af Clara Svendsen, 14 Jul 2014 - 10:42

Forrige emne - Næste emne

Clara Svendsen

Min farfars anden hustru var døbt Hulda Maria Remin i Sverige i 1881 .
Hun havde tidligere været gift med Frederik Christian Holm, men han døde.
Min farfar, Frederik Christian Svendsen, giftede sig med Hulda i Kbh.'s Magistrat d. 29. marts 1930.

Hulda havde i forvejen 4 drenge.
Svend Jøns Remin Holm f. 1903
Knud Remin Holm f. 1904
Valdemar Remin Holm f. 1905
Frederik Christian Remin Holm f. 1907
Christian Vilhelm Remin Holm f. 1912.

Da min farfar døde i 1948 holdt familien ikke længere kontakt til min pap-farmor  >:( og da jeg bare var 8 år havde jeg andet i hovedet end slægtsforskning.
Min farfar boede i Murergade København i Murersvendenes pensionistlejligheder, der også var for enker.
Jeg vil gerne kende Huldas skæbne og dato for afsked med det jordiske liv.

Jeg har forgæves gennemset Kb. for Betlehemskirken døde kvinder til 1970.
Jeg har spurgt på Folkeregistret og Frelsens Hærs søgetjeneste, ingen af dem kan finde hende.  ???

Er der nogen i dette forum der kender til de efterlevende? Remin er et  (syntes jeg) unikt navn.

Hilsen
Flemming Svendsen.

Stina Kirkegaard Hansen

#1
Jeg har tjekket Politikens e-arkiv.
Hulda Maria Svendsen født Remin står under rubrikken  Døde i København i avisen d. 28/4 1962.
Du finder hende i Alm. Hospital/De Gamles By 1961-1963, opslag 299
Venlig hilsen
Stina

Stina Kirkegaard Hansen

Tankpasser Knud Remin Holm står under rubrikken Døde i København i avisen d. 13. maj 1937. Typisk er han så død dagen før eller nogle dage før. Der er desværre ikke yderligere info om hvor.
Venlig hilsen
Stina

Inge Nissen

Politiets registerblade:

Hulda Marie Remin fra 1899 - født i Sverrig (Lund) 2.10.1881

Frederik Christian Holm fra 1895, ugift, født 19.5.1877

Frederik Christian Holm fra 1902 med ægtefællen
Hilda Marie fra Sverrig

3 sønner påført senere:
Knud Remin Holm født 7.5.1904
Valdemar Remin Holm, født 13.12.1905
Frederik Christian Holm, født 15.12.1907

Der er også sedler på sønnerne Knud Remin Holm og Frederik Christian Remin Holm.

Den ældste søn du nævner, Svend Jøns Remin Holm? Børn kommer først på forældrenes registerblad som 10-årige (og får eget blad som 14-årige) så han burde være på forældrenes blad?

Der er et blad fra 1917 på en Svend Jøns Permin Holm, født 18.2.1903, så det er vel ham med et lidt forkert navn (Hulda var jo også blevet til Hilda)

Jeg kan desværre ikke indsætte link.

VH Inge

Clara Svendsen

Kære Stina og Inge.

Tusinde tak for hjælpen!
Jeg har tidligere, for flere år siden forsøgt her i foreningen, men uden resultat, så det er en uvurderlig kilde dette Politikens register, men endnu mere uvurderlig at nogen vil hjælpe.
Endnu engang tak!
Flemming