Hvad kan jeg bruge disse tal til?

[Glenn Nielsen]

Hej igen.
Ja, nu skal jeg jo ikke oversvømme forums med spørgsmål, men jeg havde da lige et enkelt spørgsmål, der pressede sig på igen

Når jeg går ind på ddd.dk og søger på en person, får jeg f.eks:

Aalborg, Hindsted, Als, Østerhurup, et huus, 68F2, FT-1850, C1443

Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Heile Sørensen   43    Gift      dagleier   Aalborg
Birthe Marie Pedersdatter   33    Gift      hans kone   Kondrup Sogn Aalborg Amt
Søren Peter Heilesen   7          deres børn   Her i sognet[Als Sogn Aalborg Amt]
Ane Heilesdatter   4          deres børn   Her i sognet[Als Sogn Aalborg Amt]

Nu er mit spørgsmål så: Hvad bruger jeg disse tal osv til (68F2, FT-1850, C1443)?
Jeg kan næsten gætte mig til, jeg kan bruge dem, hvis jeg selv vil slå op i en FT og kigge...eller hvad?

På forhånd tak.

Glenn

[Leif Sommerdal]

Det er nemmer at se hvis du vælger alle felter:

Kilde:  FT-1850 Kildehenvisning: 44 
Navn:  Ane Heilesdatter Køn:  K
Alder:  4
Erhverv:  deres børn
Fødested:  Her i sognet[Als Sogn Aalborg Amt]
Sogn:  Als Herred:  Hindsted
Amt:  Aalborg Stednavn:  Østerhurup
Husstands-/familienr:  68F2 Matr.nr/adresse:  et huus
Antal familier/hus:  2
Indtastningsnr:  C1443 Løbenr.:  1421

FT-1850 - folketælling i 1850
Indtastningsnummer og løbenr er udelukkende internt i DDA

[Glenn Nielsen]

Så jeg kan som sådan ikke bruge det til, at slå direkte op i en FT i en bog?

Mange tak for svaret
Skal huske, at vælge din løsning, når jeg er derinde i morgen igen

[Anne Mortensen]

http://www.ddd.dda.dk/

Hvad er der i databasen

Aalborg Hindsted Als 1787 A4662 
Aalborg Hindsted Als 1801 B8958 
Aalborg Hindsted Als 1834 C4028 
Aalborg Hindsted Als 1840 C3657 
Aalborg Hindsted Als 1845 B8695 
Aalborg Hindsted Als 1850 C1443 
Aalborg Hindsted Als 1855 C6661 
Aalborg Hindsted Als 1860 D3014 
Aalborg Hindsted Als 1870 D4379 
Aalborg Hindsted Als 1880 C3303 
Aalborg Hindsted Als 1890 D2077
----------------------------------

[Arne Feldborg]

Så jeg kan som sådan ikke bruge det til, at slå direkte op i en FT i en bog?

Jo, det kan du i høj grad, hvis du får hele forklaringen med.

"68F2" er Husstandsnummeret. Det vil i nogle tilfælde (men dog ikke i alle) være det samme som det der står i originaltællingen. F2 angiver, at der er to familier i husstanden og at det her er familie nr. 2.

Mere interessant er måske posten "Kildehenvisning:" som ses under 'Vis alle felter' og som, hvis den er korrekt udfyldt, peger direkte hen til Folinummeret i originalskemaet (som jo også er det du ser en kopi af på AO). Og det er jo da i høj grad noget man kan bruge til noget.

[Leif Sommerdal]

Kilde:  FT-1850  
Sogn:  Als Herred:  Hindsted
Amt:  Aalborg Stednavn:  Østerhurup
Husstands-/familienr:  68F2 Matr.nr/adresse:  et huus
Antal familier/hus:  2

Ovenstående informationer giver en god ide om, hvor du skal søge efter originalerne.
Som Arne skriver er kildehenvisningen folienummeret, så folie 44 i dit eksempel svarer til opslag 46 (fundet manuelt)

Hvis du finder noget fra købstæder eller København står der ofte gadenavne, så har du noget præcist at gå efter.

Men - prøv dig frem - og spørg endelig videre

[Glenn Nielsen]

Det er rigtig god info, I kommer med der

Mange tak for hjælpen:)
Jeg spørger selvfølgelig mere, hvis der skulle støde spørgsmål til

[Glenn Nielsen]

Hej igen.

Hvis nu jeg skal lede efter den samme familie i en FT fra f.eks 1880 og 1885 (manuelt), og ikke ved, om de er flyttet i mellemtiden, kan jeg så nogenlunde regne med, de vil være samme sted i FT, hvis de bor i samme hus osv?
Ved godt, der er afgangslister osv, men det er ikke lige altid til at finde, hvad man leder efter

[Arne Feldborg]

Hvis nu jeg skal lede efter den samme familie i en FT fra f.eks 1880 og 1885 (manuelt), og ikke ved, om de er flyttet i mellemtiden, kan jeg så nogenlunde regne med, de vil være samme sted i FT, hvis de bor i samme hus osv?

Desværre nej. Du kan i de fleste tilfælde regne med, at stedbetegnelsen er ca. den samme.

Men hvor de enkelte steder og områder er placeret i tællingen er vidt forskelig fra tælling til tælling især i landsognene. I nogle tilfælde kan man dog godt 'spole' lidt hurtigt, og så holde øje med de stedbetegnelser der ofte står på forsiden til hvert område.

For købstæderne og i København er tællingerne dog ofte inddelt efter gadenavne, og det kan jo være en stor hjælp.

[Leif Sommerdal]

Skimning er en rigtig god metode.

Hvis optællingsmanden skriver pænt kigger jeg typisk efter navn - eller stedbetegnelse.
Alternativt regner jeg deres forvented alder ud - og skimer efter noget der ligner den. Tal er som regel læselige