Datter til Jens Grøn til Kokholm og Nørager søges

[Asger Falstrup]

Hej,

Min tip-9 oldefar Christen "Skriver" Ogesen (Aagesøn) 1550-1614 født på Sdr. Vinkel, Heldum, Vandfuld, Ringkøbing, var i 1582 gift med en datter til ovennævnte Jens Grøn.
Jens blev i ca. 1550 gift med enken Johanne Ovesdatter Skram, og senere, efter hendes død, med ufri Bodil (Boeld) Madsdatter. (Kilde finnholbek/DAA).

I 1582 udfærdigede han et gavebrev til Bodil og hendes datter Birgitte idet de ved hans død (som ikke adelige) tilsyneladende ikke kunne arve. Gavebrevet, der omhandlede en række gårde som Bodil skulle modtage på bestemte betingelser ved hans død,  blev underskrevet den 15. maj 1582 og Christen (selvom han var af bondeslægt) underskrev og satte sit segl under gavebrevet som "arving på sin hustrus vegne".
(kilde: kopi af gavebrevet)
Konklusionen må være at Christen var gift med Jens' datter (som Erling Møller også konkluderer i "Man er vel Hardbo", bind 2, side 164), og at det er muligt at denne datter er Jens' og Johannes' barn, selvom det ikke fremgår af DAA, at der var børn i ægteskabet (min konklusion).
Alternativt kan Jens selvfølgelig have været gift med en anden adelsfrue, uden af DAA og vi andre ved noget om det og Bodil vil således være hans 3die hustru, men det er nok langt ude.

Umiddelbart mener jeg heller ikke det kan være en evt. anden datter af Bodil, der jo netop får gavebrevet for at kunne arve, men jeg er  ikke særlig godt inde i 1500 tallets arveret så korriger mig gerne.

Ved underskrivelsen i 1582 ejer Christen Ogesen hovedgaarden "Hovvinkel" i Hove sogn, der tidligere har tilhørt, først adelsmanden Christen Mogensen (Spend) i 1543 og senere hans søn Lars Christensen Spend i 1568 (kilde Traps 3-5).  Jeg har set det synspunkt at Christen Ogesen, efter Lars Spends død giftede sig med enken og derved fik gården forærende. Ikke dårligt af en 32-årig.

Er der nogen der også forsker i denne familie og kan kaste lys over hvem Christen "Skrivers" hustru var, hører jeg gerne derom

Tak og mvh

Asger Falstrup

[Jens Kristian Noe]

     CHRISTEN AAGESEN
der også kaldes Christen Skriver, var selvejerbonde i Vinkelgård i Heldum sogn. Han er født omkring 1540, og han døde i begyndelsen af året 1614.
Han nævns gift med enken efter Laurits Spend i Hovvinkel, og hun er måske identisk med den Bodil Poulsdatter i Sønder Hovvinkel som den 25 maj 1616 på Viborg landsting fremførte en gældssag imod Niels Pedersen i Ballegård. Denne tese fremføres af Slægtsbog for Davidsen-slægten. Jeg tvivler på dette. Jeg antager, at han var gift med en søster til Jens Grøn på Ulfsund.
Selv om vi ikke ved så meget om Christen Åagesen Skriver, så kan vi regne ud at han har haft særdeles gode skolekundskaber.
Vi kan også antage at han har haft en karriere hos lensherren i Bøvling - Lundenæs len.
Preben Gyldenstjerne eller Predbjørn Podebusk, som han også kaldes efter sin mor havde en kometagtig karrierre. Han var søn af den navnkundige biskop  og hofjunker, Knud Gyldenstjerne. I 1673 fik han Vestervig kloster i len, som han tre år senere byttede med Åstrup og i 1695 byttede han til Bøvling, som han foretrak på grund af nærheden til sit gods, Nørre Vosborg.
(videre)
Christen Skriver blev gift med en adelsdame.
Vi har grund til at tro, at det er i forbindelse med sin stilling som lensskriver at Christen Skriver træffer sin hustru, som er af adelsstand, formentlig en søster til
Jens Grøn til Ulfsund.
Det var ikke velset at adelsfrøkener giftede sig under sin stand, men hendes position som gift med en selvejerbonde på en god gård som Nørre Vinkel har været et akseptabelt parti.
Det eneste vi ved med sikkerhed er, at Christen Skriver i et skifte fra 1599 på sin hustrus vegne er arving efter Jens Grøn i Ulfsund. Da alle de andre arvinger er af Jens Grøns slægt, er det mest sandsynlige at hans hustru er af denne slægt.
Af kongens rettertingsdomme 21.apr 16o2 fremgår det, at Predbiørn Gyldenstierne, til Vosborg, rådmand på Bøufling, på kronens vegne tiltalte Hans Christensen Kremer fra Lemvig for at have givet et gavebrev på "noget stug jord og eiendom" på Ballegård mark til Lemvig kirke og skole. Der følger så i sagen en lang række nærmere bestemmelser om jordens beliggenhed og arveforhold. Videre  forelagde Gyldenstierne i retten et samfrændebrev fra Skodborg herredsting  af 15. jan. 1599, at samfrænder havde hjemlet, hvordan de havde skiftet Ballegård mellem Christen Skrifver i Vinkel og Hans Christensen. Dom: efterdi recessen medfører, at en bonde skal besidde selveiergods og bruge al gårdens eiendom, må dette gavebrev hverken komme Heldom kirke og sognepræst, ei  heller den, som vor og kronens part i fæste haver, til skade, - og samme skøde og gavebrev bør magtesløs at blive.
En anden, omfattende sag om Lemvigpræstens fiskeret i Lemvig sø, går denne imod. I denne sag vidnede  "C. skrifver i  Vinkel med oprakte fingre og helgens ed, at da han var skriver på Bougling, gjorde hine (?) gårde dagsgærning til Torstensgard i Lem,..."  (som i 1565 17. maj af kronen blev forundt Thomas Hjul og Mariane Munksdatt.)
Om C. Agesen Skrivers slægt kunne der sikkert findes mere i ovennævnte sag fra 1599
Han var formodentlig adelig gift, idet (O.Nielsen. Skodborg Herred s 253) beretter om Jens Grøn fra Ulfsund, at han ingen børn havde med hustruen Johanne Skram. Da hun døde giftede han sig med en uadelig, Bodel Madsdatter (fra Ramme). Af en landstingsdom, gjorde Johanne Skrams brødre og brødrebørn krav på arv efter hende. Da Bodel Madsdatter var uadelig og ikke kunne arve, oprettede Jens Grøn en ægtepagt, og til den skulle hans arvinger give deres samtykke, og her optræder hans svogre:
Fillip Hedenstrup, Thomas Galskøt, Anders Rytter til Kabbel, dør 1618, som sidste mand i slægten, Christian Vognsen (søstersøn?), Dorthe Munksdatter til Elling-gård og Christen Ogesen i Vinkelgård, vistnok af bondestand, på sin hustrus vegne.
Sin hustru kan Christen Skriver meget vel have lært hende at kende i sin tid som lensskriver på Bøvling. De har i alt fald fire sønner:
Aage og Niels, som hver overtager en halvpart af N.Vinkel, Ole (Oluf) og Laurits. Disse sønner synes at have været noget rethaveriske og stridbare, men de havde jo også noget at strides om, og så var de sønner af en lensskriver. Således fortæller en landstingssag fra 1632 C,B 24-564 s.332, at Oluf Christensen i Vinkel havde stævnet Ogi Christensen, samme sted, i retten. Stridens æble er et par tønder byg, som den ene skylder den anden, ifølge to herredstingsdomme fra 1629 og 30:.....
Til Asger Falstrup. Jeg har meget mere om Chr. Skriver, som også er min ..tip.. synes dit ser spændende ud.Hvis du er interesseret så skriv til
jenskristian.noe(a)gmail.com