Druknet i Nyhavn, hvor begravet.

Startet af Jette Mejnertsen, 06 Jun 2014 - 09:02

Forrige emne - Næste emne

Jette Mejnertsen


Jeg søger hjælp til at finde en begravelse evt. ved hjælp af det nye FS, som jeg ikke er blevet så god til endnu.

Det drejer sig om Jens (evt Christian til mellemnavn) Lassen, som druknede i Nyhavn 1770erne , nogle steder  er nævnt 1771.

Jens Lassen var islandsk købmand og boede i København ved sin død. Han er født 1718 i Slagelse.

Jeg ved ikke, hvor i København han boede.

Han var gift med Karen J Fæster, hende har jeg styr på.

Jeg har ledt mange københavnske kirkebøger igennem uden held.

vh Jette Mejnertsen
4390 Vipperød



Anne Mortensen

Jeg ved ikke, hvor i København han boede.

Han var gift med Karen J Fæster, hende har jeg styr på.

Er der en  1787 hvor Karen ses - hvor hun bor ?
---------------------------

Har du søgt i Frederiks Hospital ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Jette Mejnertsen


Ja det er der, men da bor hun som enke hos sin søn uden for København.

Kilde: FT-1787
Navn: Karen Fæster Køn: K
Alder: 68 Civilstand: Enke
Erhverv: Sal. Larsens. Nyder Pension
Sogn: Næsby Herred: Tybjerg
Amt: Præstø Stednavn: Næsby
Husstands-/familienr: 2 Matr.nr/adresse: Degneboligen 

Jeg skulle nok have skrevet under opslag, for det jeg egentlig vil bede om, er om nogen vil søge i FS.

Jeg forventer ikke, at nogen skal trevle kirkebøgerne igennem.

Han har nok boet i et  af de rigere kvarterer, skønt der ikke var meget levnet ved hans død. Jeg har et sted læst, at familien måtte flytte til Roskilde, fordi der ikke var råd til, at de kunne blive i København.

vh Jette

Jette Mejnertsen

#3
Denne her FT er nok mere sigende.

Kilde: OE-1771
Mandens navn: Lassen Mandens erhverv: Ober Kiøbmand paa Island
Mandens alder: 53 Mandens civilstand: Gift
Mandens nr. ægteskab: 1 Mand død (ja/nej): Nej
Hustru død (ja(nej): Nej Hustrus alder: 49
Hustrus civilstand: Gift Hustrus nr. ægteskab: 1
Sogn: Klædebo Kvarter Herred: København (Staden)
Amt: København Stednavn: 245b  

Disse oplysninger om sønnen taler for at dødsfaldet skete i beg. af 1770erne, for det tog vel nogle år at læse til præst.

R.F. Lassen, Rudolph Friderich Lassen,  10 el. 12.8..1760-13.1.1811, Grønlandsmissionær. Født i Alta i Finmarken, død i Storvorde, begravet sst. Familien opholdt sig i Island 1765–69, hvorefter den slog sig ned i Kbh. Da faderen imidlertid druknede ved en ulykke, flyttede de efterladte til Roskilde hvor L. gik i skole. Af hensyn til stipendier tog han til Island og dimitteredes fra Skálholt skole 1778.

vh Jette

Thestrup-Bjørn

Hej Jette!

Har du fundet et skifte efter ham?

Det kunne vel både fortælle adressen og give et fingerpeg om, hvornår han døde.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Inger Toudal

Hej Jette

Fra http://arktiskinstitut.dk/nc/da/biografisk-leksikon/soeg-i-biografisk-leksikon/?employee=392

Rudolph Friederich Lassen
Født 10. august 1760 Alten, Finmarken
Død 13. januar 1811 Storvorde
Ægteskab: marts 1787 København gift med Charlotte Thura (datter af glarmester og bedemand Terkil Hansen Thura gift med Susanne Cathrine Hansdatter Guldborg) født 1763 (døbt 13. marts) Roskilde, død 15. oktober 1828 København
Familieforhold: søn af købmand Jens Lassen (gift med Karen Fester)
Andet:
1772 discipel i Roskilde Skole, senere i København
1778 student Skalholt, Island
1782 11. april cand. theol.
1784 alumnus
1787 missionær Upernavik, ordineret 28. marts
1789 missionær Godhavn
1792 Jakobshavn
1797 fratrådt
1798 sognepræst Storvorde-Sejlflod

Faderen er vel så sandsynligvis død i 1771 eller 1772?

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Jette Mejnertsen

Tak for interesse og nye oplysninger.

Jeg har ikke fundet noget skifte efter Jens Lassen, og det må der jo nok have været.

Hvor skal jeg lede?

Ok, de er i Roskilde allerede i 1772, det er en vigtig oplysning, når jeg gennemser KB. Så er det højest 2 år jeg skal søge, det er overkommeligt.

Fra anden slægtsforsker modtog jeg dette for nogle år siden:

"Saa har jeg fundet lidt frem om Clemens Michael Lassen. Jeg fandt det i räkken af böger der hedder "Personalhistorisk Tidsskrift" paa Landsarkivet for Själland"

Jens Lassen har trigget mig i mange år, jeg kom helt galt på sporet fra start, fordi Alsnissen også skriver om sønnen, og han har altså fået lavet en fejl, som jeg var mange år om at opdage.
Det har virkelig været et puslespil med mange og bittesmå brikker, men det nærmer sig slutningen.

Håber jeg da.

vh Jette








Jette Mejnertsen


Jeg har lige fået en, må jeg indrømme, ret skør tanke. Nemlig, at hans lig ikke er blevet fundet, så det er derfor, at han ikke kan findes i FS og i snart sagt alle tænkelige KB i København.

Det kan vel ikke lade sig gøre i Nyhavn !!

vh Jette

Anne Marie Holck

I en af udsendelserne "Ved du, hvem du er" (husker ikke nøjagtig, hvem det omhandlede - måske Nikolaj Coster-Waldau) er der en af hovedpersonens slægtninge, der druknede i Nyhavn, men blev fundet længere oppe ad kysten i Øresund...

Thestrup-Bjørn

#9
Købmand ved den finmarkske handel, senere faktor og islandsk købmand Jens Christian L. (død 1771) og Karen Fester (ca. 1718–94).

Tilsyneladende er hans fulde navn Jens Christian Lassen

Fundet her: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Gr%C3%B8nlandsmission%C3%A6r/R.F._Lassen


--------

Her er han også benævnt Jens Christian Lassen

https://archive.org/stream/LovsamlingforIsl000195669v2IslaReyk/LovsamlingforIsl000195669v2IslaReyk_orig_djvu.txt

Brug din søgefunktion, når du står på siden - skriv Lassen, så kommer Jens Christian frem efter et par forsøg.

----------------------

Har du set, om han løser borgerskab i København - og om, hvornår det eventuelt opsiges?
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Jette Mejnertsen


Hej Anne Marie og Thestrup - Bjørn.

Godt husket, så vil jeg ikke bruge mere tid på at finde hans begravelse.

Jeg er også fornylig stødt på mellemnavnet Christian, og jeg er ikke glad for det.

Ved dåben står der kun Jens, faderen hed også Jens Lassen moderen var Anna Catarina Blichfeldt, så jeg forstår det ikke.

Dåb:    kirkebog, Skt. Mikkels kirke Slagelse opslag 177, Jens, en søn af BorgerM: Jens Lassens, og Madam: Anna Cathrine Blichfeldt.    døbt d. 6 maj . Blandt fadderne er en Mag: Fogh og en Blichfeld.

Kan jeg finde borgerskabsansøgninger på nettet? Der er jeg ikke så erfaren.

vh Jette

Bente Aaris

#11
Der er en ting jeg lurer på - hvis et lig ikke er fundet hvordan kan de da vide at personen druknede i Nyhavn ? Nogen som så det ?

Det kan være du aldrig vil finde en begravelse hvis det var et selvmord (omgjort til ulykke):

Hvorfor selvmord?
Viste det sig, at der var tale om selvmord, forsøgte myndighederne som regel at finde frem til årsagen. Ofte vil du se, at en del af undersøgelsen kredser omkring den afdødes sindstilstand i tiden op til dødsfaldet. Det oplever man især i tiden indtil 1867, for indtil da måtte personer, der havde taget sig selv af dage, ikke begraves normalt på kirkegården – hvilket ifølge folketroen var en temmelig sikker vej til gengangeri og hvileløshed. En undtagelse kunne komme på tale, hvis man fx kunne bevise, at den afdøde ikke havde været ved sine fulde fem, da selvmordet skete. Der kan indkaldes adskillige vidner, naboer og familie, der forklarer, hvordan den afdødes sidste dage har formet sig. Det giver selvsagt et spændende indblik i nogle af dagliglivets gøremål, rutiner og forhold.

Der findes begravelses bevillinger f.eks. at en person kan begraves på kirkegården - men uden ceremoni!
Jeg husker ikke lige nu på hvilke arkiv de ligger, men sagen ligger ant. i retsbetjentarkiverne, der er afleveret til landsarkiverne.

http://www.landsarkivetkbh.dk/genealogi/problem/selvmord.htm

Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Inger Toudal


Begravelse uden ceremoni kan godt være indført i kirkebogen. De eksempler, jeg har set, er godt nok fra 1800-tallet.

Borgerskabsprotokoller for København findes på Københavns Stadsarkiv:
http://www.kbharkiv.dk/wiki/Borgerskab_og_n%C3%A6ring_1685-1974

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Bente Aaris

CitatBegravelse uden ceremoni kan godt være indført i kirkebogen

Ja det er de/kan de godt - men når man i det her tilfælde ikke ved hvilken kirke vedkommende evt. blev begravet, kunne det jo være hvis man fandt sagen og bevillingen at det vil fremkomme!
Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Jette Mejnertsen

#14
Hej Inger og Bente.

Tak for hjælpen og skubbet videre.

Jeg vil søge i Starbas og så må jeg en tur til Stadsarkivet og Rigsarkivet.

Om det er selvmord ved jeg ikke, jeg har tænkt på fuld og overbalance, men det har jeg ikke noget at have i.

Måske har han boet i Nyhavn? Så er det måske Christianshavns kirke. Jeg prøver lige.

Måske der har stået noget i Berlingske Tidende. Det må jeg undersøge nærmere.

Jeg har ikke før søgt i København så langt tilbage i tiden, det er helt spændende og udfordrende.

vh Jette

Bente Aaris

Hvis du ser på Oeders-tælling 1771 (samme år som han ant. døde) står der jo han boede i Klædebo kvarter  Amt: København Stednavn :245b = Matrikkelnr. 245b!

Klædebo Matrikkel 245 kan du finde i Matriklen af 1756 og at den blev konverteret til Matrikkel 1 og Matrikkel 251 i 1806 hvor der også er gadehenvisninger = det må jo så være Nørregade :

http://stormp.kk.dk/rhb/fra_1756_klædebo.htm

Nørregade kan være Vor Frue, men det kan være andre også - (jeg finder ham ikke der).

Endvidere tror du ikke du må på Det Kgl. Bibliotek og se i Gravskrifter i danske aviser 1759-1800 / H. Ehrencron-Müller
Adresseavisen:

http://www.kb.dk/da/nb/samling/ds/aviser/danskeaviser/annoteretliste.html#gravskrifter

http://www.kb.dk/da/nb/samling/ds/aviser/danskeaviser/kronologisk.html

Desværre ser det ud til de gamle aviser ikke er Digitaliserte endnu!

"Ulykken" er måske uanset noteret i Politiets protokoller:

http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=&b=Retsbetjentarkiverne&c=&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=1825904&henid=1825904&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Leif Thor Olsen


"Gravskrifterne" findes på flere danske folkebiblioteker, søg på bibliotek.dk

mvh. Leif

Jette Mejnertsen


Hej Bente og Leif.

Tak for hjælpen. Jeg har bestilt gravskrifter hjem til mit bibliotek og jeg vil også søge i de andre kilder.

Vor Frue kirkebog har jeg været igennem flere gange derudover også   Garnisons, Helligånds, Skt. Nikolaj, Skt. Petri plus nogle flere, som jeg ikke har noteret, nu vil jeg være mere systematisk.

vh Jette