AO og Windows 8.1

Startet af Poul Erik Jensen, 28 Apr 2014 - 02:02

Forrige emne - Næste emne

Poul Erik Jensen

Hvordan opsættes AO på Windows Surface Pro med Windows 8.1?
Browser: Firefox 28.0 Mozilla Firefox EU euballot - 1.1
Filerne hentes godt nok, men indholdet forsøges vist med standard billedprogram, og det kan ikke vise noget.
Er der noget jeg har glemt at gøre?

Poul Erik Jensen, jep@genealog.dk

Poul Erik Jensen

#1
Vel, det viser sig at fungere som forventet i IE 11, så må det være Firefox der mangler et eller andet - men hvad?

Poul Erik Jensen, jep@genealog.dk

John Thomsen

Gå ind i indstillingerne af Firefox og vælg fanebladet "Programmer". Tast "JNLP" i filtret og skift indstillingen for "JNLP file" fra billedprogrammet til Java Web Start Launcher.

Poul Erik Jensen

Tak for oplysningen, der desværre ikke er nok til at løse problemet.
FF vælger aspx File : Brug Java web start launcher (Standard)
FF ikke kender JNLP (i indstillinger\programmer) og selv om der er mulighed for at tilføje, kræver de viden om hvilket program der kan åbne JNLP - der ikke findes umiddelbart på listen.

Poul Erik Jensen, jep@genealog.dk

Ole Kaare

Har lige svaret i forbindelse med et andet indlæg, men årsagen er simpel. Det skyldes, at JNLP filerne stadig linker til en gammel Java version, som er slettet eller har fundet anden adresse grundet den nye opdatering.

Efter opdatering med Version 7 Update 55, gemmes først en JNLP fil fra AO på harddisken. Dernæst klikker man på filen, og der spørges med hvilket program, filen skal åbnes med. Søg efter filen, javaws.exe. Det er den, der skal åbne JNLP filen, og den ligger oftest på adressen C:\Program Files (x86)\Java\jre7\bin\javaws.exe (hvis ikke søges bare efter den).

Husk at sætte flueben, så JNLP filer fremover åbnes med det program, så kører det igen :-)

PS: tag ikke fejl af javaw.exe og javaws.exe. de ligger lige efter hinanden.

Poul Erik Jensen

Nhæ, desværre hjalp de oplysninger heller ikke ;-(

På samme computer kan AO afvikles helt normalt med IE11.
Af uransalige grunde ikke i Firefox, hvor der åbnes standard billedfremviser i stedet for at hente/køre java-appletten fra SA.

Begge de nævnte javaw.exe og javaws.exe ligger (antageligt) hvor de skal (er til stede). IE11 starter javaw.exe når der klikkes på en kirkebog - det gør FF ikke.

Poul Erik Jensen, jep@genealog.dk

Hans Chr. Baagøe

Hej

Min Firefox 29.0 på Windows 8.1 kender heller ikke JNLP, til gengæld kender den "ASPX file". Det er den type, der er tilknyttet "JAVA WEB start Launcher" under "Funktioner" -> "Indstillinger" -> "Programmer".

I nogle tilfælde kan et program godt fare vild i indstillingerne, selv om de ser rigtige ud for brugeren. Prøv at sætte Firefox til at spørge, når den møder en ASPX-fil. Derefter kan du igen udpege WEB-Launcheren, så bør du være kørende ind til næste opdatering.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Poul Erik Jensen

#7
OK, sat til at spørge:
Tja, JAVA WEB start Launcher henter og kører godt nok noget, tror jeg, der så starter billedprogrammet. Men hvordan får man ændret det.
Vælges alternativet JAVA Platform SE binary, så downloades noget (Grøn pil 1 sekund), men der sker ikke mere.
Hvilket program kan evt. vælges alternativt?

Poul Erik Jensen, jep@genealog.dk

Poul Erik Jensen

Fik løst problemet ved at ændre programmet for filtypen .aspx, der var sat til at åbne billedprogrammet, til JAVA WEB start Launcher. Undrer mig over hvordan IE11 fandt ud af det ;-)

Poul Erik Jensen, jep@genealog.dk

Viggo Rasmussen

Jeg er ved at indstallere en ny computer med Windows 8.1 og IE 11.
Jeg kan ikke indstallere Java.
Kan nogen skære det ud i pap, hvordan jeg skal gøre.

Mvh
Viggo Rasmussen

Finn Frederiksen

Hej,
mht. at installere Java i Windows 8.1, så bemærk at Java ikke kan køre i browseren der startes med app'en fra Start siden.

I stedet for skal browseren (IE 11) der kører på skrivebordet anvendes til Java krævende hjemmesider.
Nederst på startsiden er der en pil, som peger nedad. Klik på denne og der åbnes en oversigt over alle installerede apps på computeren. Find Explorer og højreklik på denne og vælg punktet "Fastgør til processlinien" Nu kan IE 11 startes fra skivebordets processlinie.

Og så til installation af Java:
- Er der problemer med Java, er det bedste at fjerne alle gamle versioner. Gå ind i app oversigten og find Kontrolpanel. I Kontrolpanelet vælges punktet "Fjern programmer". Find alt der hedder noget med Java. Marker én og vælge "Fjern program". Gentag dette, hvis der er flere Java programmer installeret.
- Genstart maskinen.
- Gå ind på www.java.com og installer Java herfra.
- Check på www.java.com at din Java er installeret korrekt.

Håber dette kan hjælpe.

Hilsen
Finn

Viggo Rasmussen

Hej Finn.

Tak for hjælpen. Det vil jeg prøve.

Mvh
Viggo