Transportering af afdøde i ligbåre/ligvogne - hestetrukne i 1921

Startet af Vibeke Jensen, 30 Maj 2014 - 09:43

Forrige emne - Næste emne

Vibeke Jensen

Hej

Jeg søger oplysning om hvor langt man kørte de afdøde i eks. åbne ligbåre/ligvogne. Er der nogen som vil hjælpe?

Min oldemor Ane Margrethe Pedersen, født Madsen døde på Stege Sindsygehospital 2.4.1921 og min morfar fik besked om, at nu kunne han afhente hende i Kalvehave Havn.

Hun blev efterfølgende begravet i Baarse Kirke, Baarse Sogn og Herred den 8.4.1921.

Min morfar var parcellist så han havde nok hest og vogn, men der var et godt stykke vej fra Kalvehave Havn til Baarse Kirke.

Hvorledes blev hun transporteret hjem over denne afstand? Kunne man låne/leje en sådan ligvogn og hvem ejede en sådan vogn? Var vognen åben på så lang en strækning?

Som det ses mange spørgsmål.

På forhånd tak for hjælpen

Med venlig hilsen
Vibeke Jensen
Nyråd

Vibeke Jensen

Hej

Jeg kan nu oplyse, at jeg først har henvendt mig til vores lokale historiske arkiv i Vordingborg. De havde ikke fået noget materiale indleveret omkring bedemandsforretninger m.m., så de kunne ikke hjælpe mig med ovenstående.

Dernæst henvendte jeg mig til Vordingborg Bedemandsforretning, fordi jeg tænkte, at de måtte vide dette. Her fik jeg oplyst, at de mente, at man sagtens kunne transportere de døde i åben hestetrukne ligvogn over længere afstande.

De åbne ligvogne var ejede af snedkermestre, som ved siden af deres snedkererhverv også udførte transport af de afdøde.

Tak for den interesse, som der har været omkring emnet.

Med venlig hilsen
Vibeke Jensen
Nyråd

Ole Kaare

#2
slettet igen, var en fejlplacering. Undskyld :-)