findes der et stednavn/gård/hus kaldet Gravle i Skelund sogn - Hindsted h?

Startet af Ole Munk, 31 Maj 2014 - 22:19

Forrige emne - Næste emne

Ole Munk

Jeg har en ane - Anne Jensdatter Visborg - født c. 1753 og død i Viborg (Sortebrødre) 25/11 1849. Ifølge folketællingen 1845 er hun fra "Gravle i Aalborg amt".

I Oplev i Gravlev sogn, Hornum herred findes der en Anne Jensdatter, der "passer som fod i hose": med hensyn til alder, hun er nævnt i skiftet efter sin mor som 20 årig og forsvinder derefter fra sognet. Så jeg har antaget, at det er hende - på trods af tilnavnet Visborg.

Nu har jeg opdaget, at der i Skelund er en vej, der kaldes Gravle. Den er sikkert opkaldt efter et eller andet? Men trods ihærdig søgen på nettet er jeg ikke kommet nærmere.

Men findes der (eller har der været) et sted i Skelund ved navn Gravle, så skal jeg nok revurdere ophavet til Anne Jensdatter Visborg.

Er der nogle med lokalkendskab, der kan hjælpe?

vh Ole

Jette Udengaard

Hej Ole
Gravle er en adresse med postnr. 9560 Hadsund iflg. en lokal tlf.bog

Visborg er en by tæt på Hadsund og med postnr. 9560 Hadsund

Så måske er det deraf tilnavnet fremkommer

M.v.h.
Jette Udengaard

Inge Nissen

Der er et en lokalhistorisk forening i Skelund, måske ved de noget om hvorfra navnet stammer.

www.skelund.dk/skelund-lokalhistoriske-forening/

Venlig hilsen Inge

Ole Munk

Tak for interessen for mit indlæg. Jeg har fundet en mailadresse til Lokalhistorisk Arkiv i Skelund og spørger dem. Men det skal endelig ikke forhindre andre i, at hjælpe med at opklare sagen.

vh Ole