Ole Iversen, Tved, Svendborg A. Hvornår er han død ?

Startet af Susanne Østergaard Christensen, 28 Maj 2014 - 10:48

Forrige emne - Næste emne

Susanne Østergaard Christensen

Hejsa.

Jeg kan ikke finde Ole (Oluf) Iversen død, han var bosiddende i Heldager, Tved sogn, Svendborg Amt.
Gift med Susanne Rasmusdatter (Bøge). Faderen er Iver Olufsen/Olsen.

I 1776 får de tvillinge-drenge (ops. 57). Deres fødselsnotat er skrevet lidt anderledes end de andre. børn. Normalt nævner præsten børnene først. Men i deres tilfælde nævner han faderen først.
Synes måske også at der står i notatet: var salig. Men er ikke sikker.

Hustruen findes her i 1787, nævnt som enke:
Svendborg, Sunds, Tved, Heldager Bye, Baroniet Lehn, , 20, FT-1787, A1706
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Rasmus Rasmussen 80 gift mand bonde og husmand
Anne Marie Hansdatter 55 gift kone
Susanne Rasmusdatter 55 enke enke inderste
Rasmus Olsen 11 ugift søn
Elisabeth Rasmusdatter 2 ugift datterdatter


Men jeg kan ikke finde ham død mellem 1776 og 1787. Eller før. Han kan dog tidligst være død i 1775, hvis han skal være faderen til tvillingedrengene. Det er heller ikke lykkedes mig at finde et skifte efter ham endnu.
Iflg. Wadschier skulle skiftejurisdiktionen være: Arreskov, Bjørnemose, Hvidkilde, Lehn og Ryttergodset. De er alle tjekket uden held.
Han fæster dog gården efter sin far Iver Olufsen/Olsen i 1758 under Hvidkilde.


Håber, at der er nogen som kan hjælpe mig med en ledetråd.
På forhånd tak for hjælpen.

Hilsen
Sanne
Med venlig hilsen

Susanne Østergaard Christensen

K. Thidemann

Citat fra: Susanne Østergaard Christensen [944] Dato 28 Maj 2014 - 10:48

I 1776 får de tvillinge-drenge (ops. 57). Deres fødselsnotat er skrevet lidt anderledes end de andre. børn. Normalt nævner præsten børnene først. Men i deres tilfælde nævner han faderen først.
Synes måske også at der står i notatet: var salig. Men er ikke sikker.


Jeg læser:

Ole Iversens Hustrue i Hellager navnlig Susanne Rasmusdatter fødte 2de
tvilling - drenge - børn d. 6te April. nemlig 1 dødt, og 1 levende som følger
Rasmus Olufsen, fød i Hellager d. 6te April. faderen Ole Iversen
moderen Susanne Rasmusdatter........

--------------------
Tvillingen der dør står på opslag 55
Ole Iversens tvilling=søn, af Hellager
som var dødfødt d. 6te April, blev
begravend d. 8de ejusd. i de fattiges jord.
---------------------

Her tyder det på at Ole Iversen lever 1776.

Er skifte kan jeg dog ikke finde
http://navneregistre.dis-danmark.dk/faeste_skifte/index.php
mvh K.Thidemann 9000

Susanne Østergaard Christensen

Hej. K. Thidemann


Jamen så fik jeg bekræftet ,at han i hvert fald ikke er død før børnenes fødsel.
Men da han stammer fra Heldager i Tved, så det er da mærkeligt, hvis hans død er helt væk.
Da hans kone Susanne Rasmusdatter dør i 1801 (ops. 131), står hun også til at være Ole Iversens Enke.

Så han er jo død imellem 1776 og 1787, hvor hun står til at være enke i folketællingen.
Meget mystisk.

mvh.
Sanne
Med venlig hilsen

Susanne Østergaard Christensen

Thestrup-Bjørn

#3
Tilsyneladende lever han også i 1778 - dog ikke helt sikkert.
En søn, Peder Olufsen konfirmeres (ao-opslag 61)

------

Fandt lige en datter Mette døbt 1.2.1768 (ao-opslag 44)
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Susanne Østergaard Christensen

Hej Thestrup-Bjørn


Hans 2 år yngre lillesøster Maren bliver også konfirmeret samtidig. Der står også faderens navn under hende. Dog heller ikke her noget med en afdød far. Men det står der desværre ikke noget om ved nogen børns konfirmationer, så han kan være i live, men han kan også være død.

Kan det at en 2½ år yngre søster bliver konfirmeret samme år som sin storebror Peder, evt. sige noget ?
Her tænker jeg på om, at faderen kunne være død, og de vidste, at der ikke ville blive råd til en konfirmation 2 år senere. ??

mvh.
Sanne
Med venlig hilsen

Susanne Østergaard Christensen