Chr. Christensen, gårdejer i Aabenterp, Vrejlev sogn, Hjørring amt, død 1810

Startet af Holger Kjerulf, 03 Maj 2014 - 18:51

Forrige emne - Næste emne

Holger Kjerulf

Hej
Jeg har læst i bogen "Vrejlev-Hæstrup sognes ældre historie" side 248 om gården Aabenterp. Der er en liste over ejere:

"Hastrup
Chr. Christensen
Peder Poulsen
Thomas Chr. Jensen
Peder Thomsen
Hans Thomsen
Knud Thomsen
Det er værd at bemærke, at samtlige 7 nævnte ejere er af samme slægt."

Chr. Christensen er døbt 3. april 1764 i Tolstrup Sogn, Hjørring Amt. Han blev i 1792 fæster af gården Aabenterp i Vrejlev sogn. Han købte gården i 1809, men døde allerede i april 1810.

Er der nogen der kender til slægtsskabet mellem Hastrup og Chr. Christensen??

Med venlig hilsen

Holger Kjerulf

sanne rasmussen

Hej Holger

Der var en Lauritz Hastrup, der ejede Vrejlev Koster fra 1775 til 1797. Så vidt jeg ved var Vrejlev Kloster  den største jordbesidder dengang og Aabenterp var sandsynligvis en fæstegård under klosteret. Så sandsynligvis har Christen Christensen fæstet gården uden at være familie.
Hastrups hustru bar efternavnet Glerup og hans 3 børn blev gift med personer ind i højere samfundslag.
Hverken Hastrup eller hans hustru var født i Vrejlev sogn.
Jeg har ikke relation til nogen af personerne, men er opvokset i Vrejlev sogn, så derfor min interesse.
Christen Chistensen er omtalt på denne hjemmeside: www.sm1.dk/schmidt/fam51235.htm

Mvh
Sanne Rasmussen

Holger Kjerulf

Hej Sanne

Tak for svaret. Min mormor var fra Vrejlev, så jeg har læst en del om sognet og egnen, og derfor undrede jeg mig over at der skulle være et slægtsskab mellem Hastrup og Chr. Christensen.

mvh
Holger Kjerulf