Peder J Jensen,f. 1877 Dallerup g.m. Marie Jensen 1906 i Flynder, efterk.?

Startet af Povl Danstrup, 30 Apr 2014 - 17:29

Forrige emne - Næste emne

Povl Danstrup

Jeg søger efterkommere af:
Peder Jørgen Jensen, f. 27/11 1877 i Dallerup, Gjern, Skanderborg, gift med Marie Jensen 11/12 1906 i Flynder kirke, hun er født 6/7 1863 i Flynder, Skodborg, Ringkøbing.
Mvh Povl.

Heidi Ilsoee

Parret var barnløst.

"Peder Jensen blev gift med Marie Sørensen som var arving til lille Vibholt i Flynder, ægteparret forblev barnløse, hvilket resulterede i at min Mor, Jenny Kristensen kom til at opholde sig der det meste af sin barndom og al sin ungdom, Marie Jensen var jo hendes moster. Omkring 1931 døde Peder Jensen, Marie stod så alene tilbage med gården, Moster som vi altid kaldte hende, spurgte så min mor om hun ikke kunne tænke sig at flytte derned til hende, min mor var jo også blevet enke, men mor sagde nej, det vilde aldrig kunne gå, for moster var blevet temmelig selvrådig. F.eks. fik hendes mand Peder Jensen (155) ikke lov til at bestemme ret meget, en dag kom der en handelsmand til gården og spurgte om de havde nogen kreaturer der skulde sælges, de havde 1 stk. ungkvæg, som de godt vilde sælge, Peder og handelsmanden gik kostalden for at se på dyret, mens de stod og prangede om prisen kom moster farende og sagde. Peder og jeg vi er enige, den skal koste så og så meget og det var noget højere pris end den de havde talt om, men det var underordnet sådan skulde den koste, om de fik den solgt ved jeg ikke, men sådan var moster. Da så mor ikke vilde derned henvendte hun sig til Jens Christian Jensen, min onkel (167)som var gift med min moster Johanne, (168) med tilbuddet som de tog imod, de rejste så derned, de havde 2 Børn en pige og en dreng, begge gik i skole på det tidspunkt, det var ikke nemt at sælge landbrug i første halvdel af 1930erne. så de fik en enkemand til at passe det lille husmandssted indtil situationen v
ar lidt mere afklaret. Hans betaling kosten, han snakkede noget om at kun kunne lave pandekager, og det kunne højst koste dem 25 øre om dagen og det var for lidt, men tiderne var hård i disse så han blev der da. Nå , men i løbet af et halvt årstid vendte de hjem igen og så var jubelen ovre, mor havde ret, de kunne ikke holde ud at være under mosters kommando, et halvt år efter hjemkomsten fik de en søn en rigtig efternøler der var psykisk handikappet, den glade tid var forbi.
Tilsyneladende var han Bestyrer på lille Vibholt inden sit giftemål med Marie Jensen."

http://svendkr.dk/slaegten/155.htm

Povl Danstrup

Dette er yderst spændende, idet Peder Jørgen Jensen er broder til min morfar Andreas Marius Jensen f. 1889 i Bording. En søster Ane Jensen f. 1876 Bording og Berteline Jensen f. 1886 Bording.
Andreas kom til Vindeby, Lolland Nr., Maribo og blev gift 1913 med Rigmor Hansen. De havde indtil 1962 en slagterforretning.