Titler i kirkebøger

Startet af Ole Thyge Plannthin, 30 Apr 2014 - 14:44

Forrige emne - Næste emne

Ole Thyge Plannthin

Hej,
Jeg har flere gange savnet en omtale af anvendte titler for præster, borgere og andre personer med mere fornem stilling i kirkebøger. Kan nogen henvise til, hvor jeg evt. kan se dette omtalt.
Som eksempel vedlægger jeg udklip fra Ribe, Skt. Katharine, 1783-1807, AOL-27. Jeg antager selv, at krusedullen betyder Hans Excellense i dette tilfælde, men jeg kunne som antydet godt savne en mere generel omtale.
Hilsen
Ole



[vedhæfting slettet af admin]
mvh.
Ole Thyge Plannthin
Slægtsforsker siden 1988
Registreret bruger af Brother's Keeper

Niels Bjøreng

Jeg tror bare, det skal forstås som Hr.

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

Ole Thyge Plannthin

Ok Niels, du har sikkert ret. Det er blot et stort H omhyggeligt skrevet  :)
Der er jo heller ikke meget excellense over personen i dette tilfælde.
mvh.
Ole Thyge Plannthin
Slægtsforsker siden 1988
Registreret bruger af Brother's Keeper

Poul F. Andersen

Hej,

Jeg er ikke enig.
Tegnet minder for mig mest om tegnet for "Salig" = afdøde,  nemlig: Sl
Dette giver også bedre mening i konteksten
Venligst
Poul F. Andersen

Niels Bjøreng

Jeg forstår ikke, hvordan det kan give bedre mening, hvis der står Salig.

Jeg fastholder, at det første bogstav er et H, det samme som i Hustrue i samme linie.

Venlig hilsen
Niels

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Hvis der skulle stå Sl. (Salig), ville afdøde benævnes som hans enke.

Jeg læser Hl. = Højlærde.

mvh Ingelise Jacobsen

Jørgen Thue Pedersen

#6
Hej!

Jeg har kigget i KB.

Jeg mener, at der er tale om et "fint" Hr. Se  opslag 27 øverst til højre.

Desuden dør Christen Pedersen Øllegaard først i 1797. (se opsl. 33).

mvh

Jørgen

tilføjet:

havde ikke set Ingelises indlæg, men er ret enig.

(og rettet "samme opslag" til "opslag 27").
mvh
Jørgen

Niels Bjøreng

Højlærde er da en mulighed, men det kan nu også være en ikke specielt elegant afslutning på H'et.

Venlig hilsen
Niels

Jørgen Thue Pedersen

Hej igen!

Ja, begge dele er muligt.
Jeg synes diskussionen har kørt for mange år siden, men der kom vel ikke et entydigt resultat.

Nu (efterfølgende) er han død  :)

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Ole Thyge Plannthin

Tak til mange, der forsøger at forklare den konkret anvendte titel i mit eksempel, jeg skal ikke bidrage med tolkninger i forhold til Christen Pedersen Øllgaard.

Det var imidlertid for mig blot et eksempel. Min forespørgsel var af mere generel karakter. Jeg savner en beskrivelse om anvendelse af titler i kirkebøger og for så vidt også andre steder. Det er specielt svært, når titlerne forkortes. Alene svarene på mit indlæg afslører et væld af muligheder Hr, Højædle, Højlærde.

Jeg vil derfor gerne gentage mit spørgsmål. Kender nogen til litteratur, der beskriver dette og meget gerne viser eksempler på anvendelse af forkortelser. Hvis det ikke eksisterer kunne nogen måske bidrage med gode eksempler, så vi kunne få udarbejdet et dokument.

Jeg bidrager gerne med en sammenskrivning, men jeg skal have hjælp fra mere kyndige skrifts eksperter  :)

Ole
mvh.
Ole Thyge Plannthin
Slægtsforsker siden 1988
Registreret bruger af Brother's Keeper

Karen Marie Knudsen

Kære Ole.

Statens Arkiver - Brug Arkivet. Her finder du en masse Pdf-filer med svar på forkortelser og andet godt. Lige til at downloade.

Med venlig hilsen
Karen Marie Knudsen

Ole Thyge Plannthin

Kære Karen Marie Knudsen,

Ja, jeg ved udmærket godt, at der findes vejledninger og gode pdf filer.
Men jeg kan ikke finde den, der hjælper mig i forhold til mit konkrete spørgsmål.
Kan du finde et link til mig, så bliver jeg glad :)

Hilsen
Ole
mvh.
Ole Thyge Plannthin
Slægtsforsker siden 1988
Registreret bruger af Brother's Keeper