Plejebarn - biologiske mor - hvilke arkiver kan hjælpe?

Startet af Morten Koborg, 21 Apr 2014 - 11:36

Forrige emne - Næste emne

Morten Koborg

Hej

Jeg søger hjælp til at finde yderligere oplysninger om min afdøde farfars Egon Kurt Olsen Jensens biologiske mor Agnes Jensen.

Min farfar er født 8/12-1910 i Skt. Pouls sogn i København. Han er født på Sølvgade 2, som måske er en fødeklinik under fødselsstiftelsen (har jeg ladet mig fortælle, ved ikke om det er korrekt). Moderen står til at være ugift Agnes Jensen, fra Horsens, 23 år gammel.

Fødslen er ligeledes registreret i Vor Frue sogn i Horsens, hvor moderen er fra.

Min farfar kommer i familiepleje i Helsingør, hos Rigger Hans Martin Olsen og hustru Jenny Emilie Henriette Olsen i marts 1911, og optræder på deres adresse Bülowsvej i Helsingør som "udøbt dreng" i ft 1911. Han døbes 12. maj 1912 i Sct. Olai sogn, Helsingør (hvorfor først et år efter ved ikke, måske noget med plejetilladelse?).

Min farfar vidste af en eller anden årsag, at hans biologiske mors far var tømrer i Horsens, og med hjælp fra Horsens lokalarkiv har jeg fundet et match i ft 1911 i Horsens, som passer med Agnes Jensen og alder. Adressen er Gersdorfsgade 6. Agnes Jensen er født 8. marts 1887, i Vor Frelser sogn i Horsens. Hun har 2 brødre (tvillinger) som er født 1. april 1897, ligeledes i Vor Frelser sogn, Horsens. Men efter ft 1911 har jeg ikke kunne finde yderligere oplysninger om Agnes Jensen.

Mit spørgsmål lyder derfor, om der findes andre arkiver der kan hjælpe. Findes der arkiver som fortæller noget om plejetilladelsen, plejeløn, tilsyn eller andet som kan spores tilbage til den biologiske moder?

På forhånd tak.

Hilsen
Morten Koborg

Jørgen Green

Hej Morten

Egon Kurt Olsen Jensen er ikke født på Fødselsstiftelsen heller ikke på en af filialerne for så ville han også være indført i hovedprotokollen for fødselsstiftelsen eller filialerne.

Moderen har tilsyneladende opholdt sig i Horsens 10 mdr. før fødslen og er muligvis blevet gravid der og taget til København for at føde barnet.

Det fremgår af indførslerne i kirkebogen, at han den 11/8 1941 får kgl. bevilling til navneændring. Så måske kan der findes flere oplysninger i hans ansøgning om navneændringen i Justitsministeriets arkiv, som må ligge inde med hans ansøgning.

Plejeforældrene skulle have en tilladelse fra kommunen for at have barnet i pleje, og kommunen skulle føre tilsyn med plejestedet. Mange af disse arkivalier er ikke afleveret til Statens Arkiver.

Men for Helsingørs vedkommende findes der på Rigsarkivet en «Hovedbog over bidrag til plejebørn«, hvor der måske står nogle oplysninger om anbringelsen.

http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivserie_detaljer?a=Helsing%C3%B8r&b=pleje&c=&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=&ngnid=&heid=4020389&henid=4020389&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=1&sort=1&dir=a&gsc=&int=&ep=&es=&ed=


Prøv også at kigge i arkiverne for Familieplejen Fredensborg, hvor der findes  »Stambøger over plejebørn« for den relevante periode:
http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=Frederiksborg+amt&b=Pleje&c=&d=1&e=2014&f=&g=&h=&ngid=805922&ngnid=&heid=4489951&henid=4489951&epid=4489951&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=1&dir=a&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Morten Koborg

Hej Jørgen

Tak for svaret.

Moderen er ganske vist taget fra Horsens til København for at føde, og vender tilbage til Horsens umiddelbart efter (ft 1911).

Men hvordan fungerede det med plejebørn dengang? Afleverede man dem på et børnehjem, eller kunne det tænkes at plejefamilien allerede var valgt, og måske kendt af Agnes Jensens familie? Min farfar fortalte, at han ikke manglede noget som barn. Han fortalte ligeledes en historie om hvordan han en gang som barn var blevet stoppet af en kvinde, som spurgte om han hed Egon, hvilket han svarede ja til. Kvinden havde bare kigget på ham, og gået igen. Han var overbevist om at det var hans biologiske mor.

Det er korrekt at min farfar ændrede navn. Han sløjfede Jensen. Hans bror Martin (som også var plejebarn hos samme familie), ændrede i 1941 efternavn til Juelkert, fordi han stilede efter en høj stilling. Min farfar blev tilbudt at ændre efternavn til Juelkert i samme anledning, men stædig som han var afslog han, og "nøjedes" med at sløjfe Jensen (måske for at drille sin bror).

Nå, jeg må på arkivet en dag og kigge de anbefalede arkivalier igennem.

Tak for hjælpen.

/Morten