Sørullen - 3 aner på togt 1848 - ikke i afregningsbøger - hvor så?

Startet af Gerda Lund Ligaard, 09 Apr 2014 - 09:53

Forrige emne - Næste emne

Gerda Lund Ligaard

Hej.
I sørullen har jeg fundet 3 aner, som i 1848 er på togt:

1.   Jens Christian Jensen (1810-1862)
2.   Søren Andersen Leer (1813-1890)
3.   Knud Christensen Bødker (1819-1892)

De er alle fra Skagen. Jeg har søgt i afregningsbøger for lægdsrullen – under orlogsværftet overekvipagen. Ingen af dem findes deri 1848.
Jeg forventede, at de var i afregningsbøgerne det år de var på togt, men nej!
Hvordan finder jeg ud af dette:
Hvornår kommer de i afregningsbøgerne?
Hvor kan jeg ellers søge?

På forhånd tak for hjælp.
Mvh
Gerda
P.S. Jeg har set i Jørgen Greens bog.

Jørgen Green

Hej Gerda

Er du sikker på, at de er på togt med flåden og ikke med handelsflåden?

Er der nogen dato for deres indkaldelse i sørullen.

Har du evt. et billede af sørullerne, som du kan lægge ud.


Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Gerda Lund Ligaard

Hej Jørgen.
Jeg har fundet alle 3 (+ en del flere aner) i sørullerne og troede, at de var på togt med flåden. Hvordan kan jeg finde ud af, om de er med flåden eller handelsflåden?
De er alle fundet i flere forskellige søruller og de møder mange gange. Derfor har jeg en hel del noter derom. Desværre har jeg svært ved at sortere centrale oplysninger fra irrelevante. Her er noget af, hvad der står om de 3:
1.   Jens Christian Jensen: SS 1852 Command 4/4 48  13/4 48 dimitt  1 togt 20/48
2.   Søren Andersen Leer SS 1842 Command 13/4 48 dimitt. 4/48 1 togt 20/48. I 1851 står i sørullen udkom. 1848
3.   Knud Christensen Bødker: SS 1840 og 1841 Command. Dimitt. 26/9 42  1 togt 20/42 og 3/43 – 1 togt 1842, 2 togter 1844 og 3 i 1848. Command 13/4 48 dimitt. 1 togt 4/48.

Jeg har mange flere noter, men de fylder meget!
TAK for at du vil hjælpe. :)

Jeg har heller ikke kunnet finde mine "sørulleaner" i gagebøgerne i begyndelsen af 1800-tallet. Der har jeg heller ikke overvejet handelsflåden, da jeg ikke var klar over, at det kunne være en mulighed.
Mvh
Gerda

P.S. Ja, jeg har masser af billeder af sørullerne, men kan vist ikke lægge ud her på Metode og Teknik.

Jørgen Green

Hej Gerda

Der er ingen tvivl om, at de pågældende har været indkaldt til tjeneste ved søværnet. Du kan dels se det ved at der står comd. (udkommanderet) dels at der anført nøjagtige datoer for, hvornår de er blevet udkommanderet.

Hvis du sender mig via mail billeder af de tre søruller, så skal jeg prøve at hjælpe dig videre.

Send dem i givet fald til nedenstående mail.
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Gerda Lund Ligaard

Hej Jørgen.

Tusind TAK for at du vil hjælpe.  :)
Jeg sender fotos og min tydning ad vedtegningerne i sørullen.
Mvh
Gerda