Alder ved vielse i 1755 14 1/2 år????

Startet af Jytte Klausen, 03 Apr 2014 - 22:23

Forrige emne - Næste emne

Jytte Klausen


Jeg har fundet en kvindelig ane, der kun var 14 1/2 år ved sit giftermål i 1755!!!

Det undrer mig meget. Hvordan var reglen/loven omkring alder på den tid, siden det kunne lade sig gøre?  Der er ikke nævnt noget om kongebrev.

mvh
Jytte

Inger Toudal

Hej Jytte

Ifølge http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Organisationer_og_institutioner/%C3%A6gteskab/%C3%A6gteskab_%28Retshistorie%29 var ægteskabsalderen for kvinder 16 år på det tidspunkt:

"I Danske Lov (1683) hævedes ægteskabsalderen til 16 år for kvinder og 20 år for mænd."

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Jytte Klausen

Hej Inger

Mange tak for dit svar og linket.

Der var da vist en præst, der havde sin egen lov, eller også var Danske Lov ikke nået til Syd- og Sønderjylland endnu ;).

mange hilsner
Jytte

Helmer Christiansen

Hvis det var i Sønderjylland, så var det Jyske Lov, der gjaldt.


Med  Christian 5.s Danske Lov fra 1683 ophævedes Jyske Lov for kongerigets vedkommende. Flere af lovens bestemmelser blev dog videreført i Danske Lov. I Sønderjylland bevarede Jyske Lov sin gyldighed, indtil den tyske civilretlige lovbog,  Bürgerliches Gesetzbuch, trådte i kraft 1.1.1900.
Helmer Christiansen
2000 F

Jytte Klausen

Hej Helmer

Mange tak for dit svar.

Jeg kan godt se nu, jeg skulle have skrevet, det var i Vamdrup sogn, og det må have ligget i Sønderjylland på det tidspunkt.
Så alt var nok i sin skønneste orden, selvom det virker helt forfærdelig, at så ung en pige skulle indgå ægteskab.

mvh
Jytte