Hans Peter og Helene Hanssen Sønderborg 1891

Startet af Mary Linda Lassen, 02 Apr 2014 - 18:09

Forrige emne - Næste emne

Mary Linda Lassen

I forbindelse med et skrift om vandrerlærerinden Henriette Gubi er der en ting der driller.
Hans Peter Hanssen , den sønderjyske politiker og redaktør sender i 1891 Henriette Gubi ud som vandrelærer. Han skriver i sine erindringer bd. 2 "Et tilbageblik" at han efter høsten 1891 er på en rejse i Norge. her får han telegram fra sin kone Helene Hanssen, at hans lille søn på
1 1/2 år er død. i biografisk leksikon står Helene Hanssen som mor til 9 børn - men ikke denne dreng, der må være født i 1890. ( evt. 1889) jeg har søgt i kirkebøger for sønderborg ( hvor parret skulle bo på dette tidspunkt) - og i Sottrup, hvor H P Hanssens forældre boede under både dåb og dødsfald. Jeg ville gerne vide navnet på denne dreng. kan nogen hjælpe?

Inge Nissen

#1
Christen Jørgen Hanssen død 15.8.1891 1 år 4 måneder gammel, søn af journalisten Hans Peter Hanssen og hans kone Helene Lucie Hanssen født Iversen

Fundet i de sønderjyske personregistre, Standesamt Sønderborg:

www.denjyskekirkebog.dk/FT/PersonRegistreBS.htm

Under Sønderborg døde 1890 - 1894 opslag 97

Jeg kan desværre ikke indsætte direkte links.

------

Fandt også fødslen i personregistret

Sønderborg, fødte, 1889 - 1892 opslag 91

Født en af de sidste dage i marts 1890, jeg er ikke god til tal skrevet på tysk og med gotiske bogstaver, selv om det er skrevet så pænt, så pænt.

Hilsen Inge


Mary Linda Lassen

Kære Inge
mange tak skal du have. det er en stor hjælp.
venlig hilsen Linda