Karetmager Jørgen Mathias Rasmussen født Gørløse Lynge Sogn 1884

Startet af Elsebeth Vienberg, 25 Mar 2014 - 21:41

Forrige emne - Næste emne

Elsebeth Vienberg

Hej på forum

Jeg søger oplysninger om Karetmager Jørgen Mathias Rasmussen født 8. september 1884 i Gørløse By, Lynge Sogn Frederiksborg. En broder Aage Rasmussen bliver født 11. januar 1889 i Rørtang.

De flytter med forældrene Møllersvend Jens Carl Rasmussen på Christian Mølle Helsingør og hustru Johanne Pehrsdotter Åkesson. Har alle data på forældre.

De bor Fiolgade 24 Helsingør år 1890. Ingen af disse to børn har jeg kunne opspore nogen steder, men derimod en ny broder Karl Axel født 22. juli 1900. Ham finder jeg igen i 1916 hvor moder Johanne er blevet enke i 1909, og bor dels i Vassingerød Uggerløse FT 01/02-1916, og flytter 01/11-1916 til Olfert Fischersgade 5, København, og sidste data er FT 1930 på samme adresse. Her har Johanne et barn Carl Johan Rasmussen født 4. maj 1913 i København, og jeg antager at det er et barnebarn, af en af sønnerne, men hvem ?

Ægtemand Møllersvend Jens Carl Rasmussen dør Christians Mølle den 5. august 1909 Helsingør.

Karl Axel gifter sig med Herta Marie Olsen og de får 3 børn. Disse data har jeg.

Jeg søger derfor oplysninger om sønnerne Jørgen Mathias Rasmussen og Aage Rasmussen. Hvis nogen ved hvornår Johanne Pehrsdotter Åkesson dør, er det også en kærkommen oplysning. Jeg har tjekket kirkebøgerne for Frederiks Kirke og Sankt Paul fra 1930 og 10 år frem, uden at finde hendes død.

Hilsen
Elsebeth

Med venlig hilsen
Elsebeth Vienberg
DIS medlem 4523
DIS Sverige 16408

Gitte Johansen

Det er hendes datter Johanne Augustas barn.


Se Rigshospitalet, 1912-1913, opslag 161, nr. 479, moderen født i Helsingør, 5. januar 1891.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Elsebeth Vienberg

Hej Gitte

Tak for data, det var en ekstra nyhed da jeg ikke havde fundet denne datter Johanne Augusta Rasmussen født 05/01-1891. Hun er opkaldt efter sin mormor Johanna Pehrsdotter, og moster Augusta Pehrsdotter Åkesson.

Hendes moder Johanne Pehrsdotter Åkesson (Rasmussen) er søster til min oldemor Anne Marie Pehrsdotter Åkesson, gift Vienberg, så det er en nær slægtning.

Hilsen
Elsebeth
Med venlig hilsen
Elsebeth Vienberg
DIS medlem 4523
DIS Sverige 16408


Elsebeth Vienberg

Hej Gitte

Tak for henvisning til politiets registerblad, med Johanne Augusta Rasmussen's færden.

Det ser ikke ud som om hun har haft sit barn med sig. Der er dog et notat på hendes søns fødsel Rigshospitalet, 1912-1913 opslag 161. nr. 479 med dato (jeg læser) oktober 1927, men kan ikke tyde hvad der står og hvad det betyder.

Hilsen
Elsebeth
Med venlig hilsen
Elsebeth Vienberg
DIS medlem 4523
DIS Sverige 16408

Gitte Johansen

#5
Nu er jeg ikke den bedste til at tyde, men der står, hvor hun er på 10 måneders dagen.


Fraf. H 8/10-27
10 Mdg.
Helsingør, Missionshuset "Borgen".
Oph. Stenderupgade 2 5. (Eget værelse)
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Elsebeth Vienberg

Hej Gitte

Tak for tydning.
Dato 8/10-27 (må da være 1927) Barn er født 1913 på Rigshospitalet, så det er da meget længe efter, at der er indskrevet et notat, om hvor hun var 10 mdg. før barnet er født. Desværre fortæller det ikke noget om, hvorfor hun ikke havde sit barn med sig.

Hilsen
Elsebeth
Med venlig hilsen
Elsebeth Vienberg
DIS medlem 4523
DIS Sverige 16408

Gitte Johansen

#7
Uden at gøre mig alt for klog på dette, er hun først hemmelig fødende.

Så giver hun lov til at hendes navn kommer på, og det kan meget vel være i forbindelse med en konfirmation, f.eks, og samtidig er der skrevet disse bemærkninger.

Se skriften på navn på hende og bemærkningerne, det er den samme.

Og den øverste bemærning er selvfølgelig frafaldet hemmelig et eller andet den 8/10 27
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Elsebeth Vienberg

Hej Gitte

Du var klog, for det er nemlig den rigtige forklaring.

Carl Johan Rasmussen f. 04/05-1913 bliver konfirmeret i Frederiks Kirke den 23. oktober 1927. Moder ugift Johanne Rasmussen Olferts Fischersgade 5. Altså hos moderen/mormor Johanne Pehrsdotter Åkesson (Rasmussen).

Efter notat Rigshospitalet, skulle Johanne Augusta Rasmussen bo i Stenderupgade 2. 5. sal. 1738 Kbh. V. Det passer også med, at hendes søn Carl Johan stadig i 1930 bor hos mormor.

Hilsen
Elsebeth
Med venlig hilsen
Elsebeth Vienberg
DIS medlem 4523
DIS Sverige 16408