Hvilken krigsretsdom fik Zimmermann? på tysk, del 1

Startet af Torben Schæfer, 25 Mar 2014 - 07:48

Forrige emne - Næste emne

Torben Schæfer

I Forum fik jeg i går hjælp til tydningen af et forhør ved Krigsretten, Det fynske Rytterdistrikt, 26. juni 1742. Korporal Zimmermann erkendte under forhøret, at han for anden gang havde fået et uægte barn med Anne Beate Henckel. Der tales i forhøret om, at han efter forordningen af 1696 stod til både at skulle gøre offentligt skrifte og betale en besvangringsbøde på 12 rigsdaler. Korporal Zimmermann gjorde opmærksom på, at han ikke ville være i stand til at betale så stor en bøde.

Nu er jeg naturligvis interesseret i at vide hvilken dom, han fik. Da jeg ikke selv kan tyde tilstrækkeligt meget af den tyske tekst, er jeg ubeskeden nok til at håbe på, at der er en eller flere, der vil hjælpe med at få dommen på plads. Jeg har IKKE behov for en fuldstændig tydning af teksten, men har kun behov for at få tydet så meget, at det fremgår hvilken straf, han blev idømt. Jeg mener selv at have tydet ordene "Kirchendisciplin" og "12 rigsdaler Schwängerungs Br...". Jeg håber på så mange ord, at der kommer en mening ud af det. Jeg ved fra kirkebogen, at han efterfølgende var til offentligt skrifte i Ribe Domkirke.

På grund af filens størrelse har jeg desværre måttet dele teksten i tre dele. Det her er del 1.

Med venlig hilsen
Torben Schæfer


[vedhæfting slettet af admin]