Peder Pedersen Fix, Fakse, Præstø amt 1781 - skrædder?

Startet af Lars Skovvang Larsen, 23 Feb 2014 - 19:59

Forrige emne - Næste emne

Lars Skovvang Larsen

Er der nogen der kender til en Peder Pedersen Fix?

I 1781 skiftedes der efter hans kone:
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1961-29944-16674-88?cc=2015318&wc=M9MJ-SJG:547434328
Skifteprotokollen, Rosendal gods, folie 644b-645a. Registrerings- og vurderingsforretning og skifte den 27. marts 1781 efter Anne Hansdatter i Fakse.
Enkemand: Husmand Peder Pedersen Fix.
Arvinger:
1) Hans Pedersen, husmand i Jyderup
2) En datter Maren Pedersdatter, gift med Hans Olsen på Vråmose.
3) En datter Marie Pedersdatter, gift med Anders Nielsen på Vråmose.
4) En datter Johanne Pedersdatter, død, hendes 2 døtre:
   1) En datter (navn ej oplyst), gift med Peder Sørensen i Krageborghuset.
   2) En datter (navn ej oplyst), ugift, tjenende Niels Truelsen i Fakse.
Skifteforvalter: Forvalte Ebbesen på Rosenlund.
Vurderingsmænd: Peder Rasmussen og Niels Larsen begge i Hovby.
Boet vurderet til 8-0-7 rdl.
Blandt kreditorerne:
Herskabet, bl.a. for resterende kalksten – 4 favne à 8 mark
Byens mænd, for husleje
Forvalter Garb fra Holsteinborg, kakkelovnsleje for 4 år
Sr. Ebbesen i Fakse.
Boets udgifter opgjort til 22-3-0 rdl.

Ved begravelsen er Anne Hansdatter - "Peder Fixes Hustru" - angivet at være 74 år gammel. Hun skal altså være født omkring 1707.

Det er ikke klart for mig om Peder Pedersen Fix er far, henholdsvis morfar til de nævnte arvinger.

Senere i 1781 trolovedes i Fakse en enkemand Peder Pedersen i Fakse (by) og pigen Kirsten Sørensdatter.
I 1782 døbtes 2. pinsedag Peder Pedersen Skrædders og Kirsten Sørensdatters søn Peder i Fakse. Udfor dåben er tegnet en bolle med et kryds, hvilket i den kirkebog betyder at barnet døde (inden det blev konfirmeret?).
I 1785 begravedes Peder Fix´ 3-årige søn i Fakse.

Det er jo meget nærliggende at kombinere oplysningerne til:
Peder Pedersen Fix var skrædder - boede i Fakse i hvertfald i perioden 1781-1785 - var gift først med Anne Hansdatter, og efter hendes død med Kirsten Sørensdatter.
- men er det rigtigt?

Jeg har ikke med sikkerhed kunnet udpege Peder Pedersen Fix i Öeders efterretninger 1771 i Fakse, hvor alle børn og børnebørn nævnt i skiftet boede 10 år senere. Gifte mænd er udelukkende opført med efternavn. Han bør således antageligt være opført som husmand Pedersen eller Fix med en kone på omkring 64 år.

En mulighed er en skrædder Peder Pedersen i Fakses nabosogn Sønder Dalby:
Kilde:  OE-1771
Mandens navn:  Peder Pedersen Mandens erhverv:  Huusmand, Stevningsmand, Skræder
Mandens alder:  42 Mandens civilstand:  Gift
Mandens nr. ægteskab:  1 Mand død (ja/nej):  Nej
Hustru død (ja(nej):  Nej Hustrus alder:  64
Hustrus civilstand:  Gift Hustrus nr. ægteskab:  2
Sogn:  Sønder Dalby Herred:  Fakse
Amt:  Præstø Stednavn:  4
Indtastningsnr:  C2372 Løbenr.:  130

Er der nogen der kan hjælpe?

mvh
Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Lars Skovvang Larsen

#1
Og lige som man tror, at man har været grundig . . .

. . . så finder jeg en dåb i Fakse i 1784, hvor "Peder Pedersen (Fix) og Kirsten Sørens Datter" i Fakse får døbt en søn Niels Christian.

Det er altså Peder Pedersen Fix, der også skrives som "Peder Pedersen Skrædder", og som er blevet gift med Kirsten Sørensdatter efter Anne Hansdatters død.
Jeg kan ikke forestille mig at der skal have været 2 x Peder Pedersen Fix i Fakse samtidigt.

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Ole Dorch

Du finder Peder Pedersen Fix begravet Dom Cantate 1785 i Fakse 1760-1790 opsl. 162.

mvh.
Ole Fabricius Dorch.

Lars Skovvang Larsen

Tak Ole.

Jeg må se om der dukker mere op om familien.
Jeg har en fornemmelse af at Peder Fix og 1. kone har boet i Sønder Dalby sogn før de kom til Faxe.

mvh
Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Heidi Ilsoee

Prøv dette link. Her er en Peder Pedersen Fix f. 1732 med far, mor, 3 stedmødre, 1 bror og nogle halvsøskende og stedsøskende:

http://www.geni.com/people/Peder-Pedersen-Fix/6000000016400891963

Heidi

Lars Skovvang Larsen

Hej Heidi.

Tak for tippet.
Navn og og omtrentligt fødeår ser jo fine ud. En degnesøn kunne jo godt blive skrædder, og til Østsjælland fra Vendsyssel kunne han vel også finde.

Jeg vil prøve at kontakte Keld Emil Damsgaard, der står for siden.
Jeg kan også se, at der er andre der har beskæftiget sig med den familie.

mvh
Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk