Hvad var et 'hughus' og et 'hakkelseshus'?

[Erik Pilgaard Vinther]

hej,

I syns- og taksationsforretninger for fæstegårde, vurderinger ifm. brandforsikringer mv. støder jeg ofte på betegnelserne 'hughus' og 'hakkelseshus' (nudansk stavning) - hvad er det?

Med venlig hilsen
Erik

[Ole Kaare]

Fra den gård på sydfalster, jeg stammer fra, var et hughus et rum i en af længerne, hvor man huggede/flækkede og opbevarede sit fyringsbrænde. Hakkelse kunne været et miksmaks af ædelse til gårdens dyr og stedet, hvor man opvarede den slags foder var hakkelseshuset jf min erindring fra barndommen.
mvh

[Erik Pilgaard Vinther]

Hej Ole,

Tak for dit var. 'hakkelse' var det noget i retning af ensilage?

mvh
Erik

[Arne Feldborg]

Hughus (huggehus) kan have to betydninger. Enten et tømrerværksted eller et brændeskur.

Hakkelseshus er et rum i stalden eller en lille tilbygning, hvor man skærer og opbevarer hakkelse til hestene, dvs. snittet halm.

I større byer havde man også hakkelseshuse, hvor hestene kunne blive fodret mens gårdmanden var i byen.

[Otto Kjærgaard]

Nej hakkelse har ikke noget med ensilage at gøre, det var tørt halm snittet i korte stykker. Når man snittede det i korte stykker, sugede det bedre fugt, når man brugte det som strøelse. Man har også brugt det som hestefoder.

I begyndelsen af det 1900århundrede brugte man stadig.
Når halmen var snittet vat gødningen fra dyrene også nemmere at håndtere efterfølgende.

[Ole Kaare]

Otto Kjærgaard har på udmærket vis beskrevet oprindelsen på hakkelse og hakkelseshus og man anvender jo stadig begrebet "Hø og hakkelse"

I praksis kunne ordet hakkelse dog også i bredere forstand hos os være et skrab sammen af forskellige foderrester. Jeg erindrer som barn, at min farmor (1877-1961) anvendte ordet hakkelse, når hun fodrede sine høns med diverse madrester fra spisekammeret, ligesom man sagde om kedelig mad "Det er noget værre hakkelse" men det er en helt anden historie.

[Arne Feldborg]

Hakkelse er / var skam ikke bare strøelse, men så sandelig da også et foder.

Heste skal jo have havre, masser af havre, og selvom havre i sig selv er meget træstofholdigt så var det ikke altid nok til at holde hestens mave i orden. Derfor brugte man ofte en blanding af havrekærner og hakkelse både i krybben og i hestenes muleposer.

[Erik Pilgaard Vinther]

Mange tak for alle svarene. Nu ved jeg hvad de to begreber dækker over.

Mvh
Erik

[Leif Thor Olsen]

Hej Erik.

Jeg har en tip2 oldefar, der omkring 1850 var landsbyhugger = tømrer i Sædder sogn, Præstø amt.

- og Erik, hvis du skulle komme forbi et større eller mindre landbrugsmuseum, kan du nok komme til at se en hakkelsesmaskine - pas på fingrene!

Mvh. Leif

[Erik Pilgaard Vinther]

he he - tak Leif. Jeg kommer af og til på Gl. Estrup landbrugsmuseum og jeg skal huske at se efter en sådan 'hakkelsesmaskine' næste gang. Jeg har et billede af en overdeminsioneret "rugbrødsmaskine" - du ved, de gamle (blå?), der med et skarp skær med håndtag skar rugbrødet over.

Mvh
Erik

[Arne Feldborg]

Jeg har et billede af en overdeminsioneret "rugbrødsmaskine" - du ved, de gamle (blå?), der med et skarp skær med håndtag skar rugbrødet over.

Sammenligningen med en gamle brødskærer er ikke helt forkert:
https://www.google.dk/search?q=hakkelsesmaskine&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=wrf-Usv_D-Tx4gTIkYG4BA&sqi=2&ved=0CEAQsAQ&biw=1475&bih=796&dpr=1.25

Og mht. huggehuset: Hvem husker ikke de mange timer Emil fra Lønneberg har tilbragt netop dér. ;-))

[Erik Pilgaard Vinther]

hej Arne,

Nu er jeg helt med. Uden at vide meget om landbrug så er jeg sikker på at halm er sejt at skære i og der er også mange billedrne der viser 'motoriserede' udgaver af en hakkelsesmaskine. Første gang jeg støder på et 'hakkelseshus' er i en syns- og taksationsforretning i slutningen af 1700-tallet. Dengang må den være betjent med håndkraft - det må have været et særdeles hårdt arbejde, men det var det meste jo dengang.

Tak

Mvh
Erik

[Otto Kjærgaard]

Fra omkring år 1900 havde hakkelsesmaskiner en stor roterende kniv, nogle af dem motordrevne, tidligere blev det hugget over med håndkraft. Ingen tvivl om, at det har været hårdt, men antallet af dyr pr beskæftiget på en gård var jo heller ikke ret stort, så mængderne har heller ikke været store.

[Erik Pilgaard Vinther]

Du har ret Otto, det var andre tider i landbruget dengang - på godt og ondt.

[Sofie Petersen]

Hej allesammen.
Min mand -gammel landmand- mener, at en hest mindst skulle have 20 kg hakkelse om dagen- og der skulle jo ikke meget landbrug til før der var mindst ét spand heste. Så kan I selv regne ud, at det var noget af et arbejde at skære hakkelse ned i hakkelseskisten.
Og jeg bruger stadig den blå brødmaskine- ikke til rugbrød, men til at dele kålrabi og andre større hårde rødder med.
Min bedstefar var husflidsmand, og han arbejdede i huggehuset, hvor der vist blot var optændingsbrænde.  Tørvene lå et andet sted.
Venlig hilsen, Sofie

[Erik Pilgaard Vinther]

hej Sofie,

Mange tak for dit bidrag. I den syns- og skønsforretning fra 1794 jeg har nævnt viser at gården havde 10 heste, så de har altså skulle lave 200 kg hakkelse pr. dag. Ganske meget skulle jeg mene, for massefylden kan ikke være stor, selvom det er "finthakket".

Mvh
Erik

[Hans Vesterholm]

hej alle sammen om hakkelse helt op til omkring 1940 de blev brugt med håndkraft, jeg kan huske vi som store drenge  skulle trække det store jernhjul med to knive rundt, men den havde en valse der selv trak halmen ind, min bedstefar havde en hver der var et hjølleblad som snittede halmen,lige som en brødmaskine, men måske var fordi han var af smedesægten fra Bjerlev, der lavede i de berømte (Bjerlev Hjøller).
mvh
Hans Vesterholm.

[Otto Kjærgaard]

Vi har stadig en hakkelsesmaskine stående på loftet af samme type som Vesterholm beskriver ,jeg tror den må være lavet omkring år 1900, det er nok 60år siden den sidst er brugt, men den står på samme sted.
Her på gården havde man 4 spand  belgiske arbejdsheste og et spand Frederiksborg køreheste. Hestene blev solgt før 2verdenskrig, men der måtte genanskaffes heste under krigen.