København - En interessant dame født 1841 - men hvornår døde hun ?

Startet af Elizabeth Høilund Buffet, 09 Feb 2011 - 23:46

Forrige emne - Næste emne

Elizabeth Høilund Buffet

Jeg har i mange år søgt efter Kirsten Sørensens = Kirsten Andersens død og ligeledes efter den udlagte barnefar til hendes børn - Hans Andersen

Her er hvad jeg ved om hende

Kirsten Sørensen er født d 21 Juni 1841 i Vejby - Holbo Herred - Frederiksborg Amt
Konfirmeret i Vejby 1855 - på det tidspunkt er hun plejedatter hos sin farfar Svend Pedersens enke (Farmor ) - Opslag 170 # 11 i Vejby KB.
Kort efter sin konfirmation i 1855 som 14 årig kommer hun ud at tjene i Laugø i Helsinge Sogn hos Jørgen Nielsen - Tilgangslisten fra Helsinge (Opslag 114)
Hun forlader Helsinge som 16 årig i 1857 (opslag 194) for at tage til Blistup sogn - Hesselbjerg. Hun ankom her d. 3 Nov. 1857 (Blistrup - Tilgangsliste # 116)

I 1870 boede hun i Hillerød hvor hendes ældste søn bliver født (Ole HAnsen) - udlagt barnefar Hans Andersen - 10 måneders opholdsted - Helsinge

Flyttet til København  - FT 1901 - angiver året som 1871

Ved datteren Johannes dåb 1874 boede hun på Schowsgade (senere Vodroffs Tværgade) 8 på Frederiksberg - opslag 329 - der står også at hun opholdt sig i Schousgade 8 - 10 måneder før fødslen. - igen er Hans Andersen udlagt som barnefar
Som forældre var først skrevet i Frederiksberg KB som forældre Hans Andersen og Hustru Kirsten Sørensdatter - - hustru streget ud og erstattet med ugift.
Tilmeldt Frederiksberg Fattigvæsen d. 25 Okt. 1877

Den yngste søn Emil Valdemar bliver født i 1878 - og her nævnes hun som ugift Kirsten Sørensen - Hans Andersen er ikke nævnt som udlagt barnefar.
denne søn bliver navngivet Sørensen - men før senere Kgl tilladelse til at bruge Hanse som sine to søskende.
En adresse er givet som Absalonsgade 21- Kbh V. men her findes hun ikke i FT 1880.

I 1885 er hun medlem af Baptistmenigheden (men i senere FT står hun som Lutheraner)

FT 1885 - Saxogade 11 - 2 sal -højre  4
Kirsten Andersen 43 Enke Husmoder Haandarbeide Veiby
Ole Hansen 14 Ugift Søn Frederiksborg
Johanne Hansen 11 Ugift Datter Kjøbenhavn
Valdemar Hansen 6 Ugift Søn Kjøbenhavn
Ole Peter Nielsen 20 Ugift logerende Tjenestekarl Kværkeby

I FT 1890 findes hun under navnet Kirsten Andersen - Enke bosat i Saxogade 11 - 3th sammen med sin yngste søn Valdemar.

I FT 1901 bor hun sammen med sine to yngste i Niels Juelsgade 9 på fjerde sal  -  hun kalder sig nu Kirsten Hansen - Andersen er streget ud og der står født Sørensen. Hun opgiver stadig sig selv som enke.  Her står hun som portnerske. Endvidere står der at hun indgik ægteskab 1869 og at ægteskabet ophørte ved døden i 1878.
Indvidere står der at hun kom til Kbh i 1871 - og hendes sidste opholdssted før hun flyttede til Niels Juelsgade var Frederiksberg - så hun flytter godt rundt.

Ved datterens vielse i Holmens Kirke 1902 står der "datter af Ugift Kirsten Sørensen - Niels Juelsgade 9.

I 1904 bor hun i Oehlenslaegersgade 34 - 4 sal under navnet Kirsten Andersen - ernærer sig ved håndarbejde (Politiets Registerblade)

I FT 1906 stadig i Oehlenslægergade 34 - står som enke, moder, og får Alderdomsunderstøttet.
Hun bor hos sin søn Valdemar og dennes familie
Her står hun som Lutheraner.

I FT 1911 bor hun i Dybensgade 3 i Sidehuset i stuen. (Kbh K) Her hedder hun Kirsten Andersen.
Hun får aldersomsunderstøttelse.  Hun står som enke - fødested og dato passer

Efter FT 1911 forsvinder hun - Jeg har ikke kunne finde hende i Dødsbladene fra København hos Fosberg der går op til 1923.  Jeg har stirret mig blind på adskillige af Københavns Kirkebøger uden resultat i årene efter 1923.

Jeg har ikke fundet hende i FT i 1880 - men i alle de andre skriver hun sig som Enke. I en af disse FT står der at hun blev gift 1869 - og ægteskabet opløstes ved død 1878. Det passer ikke - for hun blev aldrig gift med Hans Andersen selv om hun altid brugte hans navn i FT -

Ham kan jeg forresten heller ikke finde noget om. Det er jo muligt at han døde i 1878 selv om de ikke var gift - da hun jo omgiver dette årstal som ægteskabets ophørsel.
Ved dattererns dåb i 1872 står han som arbejdsmand
Ved sønnens død i 1941 står der søn af gårdmand... (kan vist ikke passe)
Ved Kirstens anden søns død er han slet ikke nævnt.

Så er der hjælp at finde ... HVOR og HVORNÅR døde hun ???? - og nogle ideer om hvordan jeg kan indkredse Hans Andersen ?

Mange Hilsener -

Elizabeth i  Vermont

Eva Morfiadakis

Eva M

Lene Martens

God morgen

Jeg tror det var et rigtig godt bud Eva der kom med!

Prøv at se Alm.hospital/de Gamles By 1923-1928 opslag 156. Mon ikke det er din Kirsten?

mvh Lene

Elizabeth Høilund Buffet

Hej til både Eva og Lene

Nej hvor er  jeg glad for at jeg prøvede endnu en gang. Så kom Fru Tipoldemor på plads med begge sine navne.  Jeg havde ledt i Holmen, Trinitatis, St Mathæus o. a. hvor hun havde boet i nærheden, men ikke skænket De Gamles By en tanke.

Så tusind tak for hjælpen

Mange hilsener fra Elizabeth i Vermont