Christiane Conradine Quist 1761/62 til 1819 - hvornår døde hun

Startet af Anders M. Petersen, 03 Feb 2014 - 21:58

Forrige emne - Næste emne

Anders M. Petersen

Hej Forum!

Der er flere diskussioner og websider med information om Christiane Conradine Quist (gift med Søren Bötcker).

Hendes historie er spændende, da der har været et rygte om, at hun var resultatet af grev Christian Conrad Danneskiold-Laurvigs bortførsel af skuespillerinden Mette Marie Rose i 1765. Jeg mener ikke dette er sandt, da hendes alder i FT 1787 og  FT 1801 peger på at hun er født i 1761-1762. Det er dog sandsynligt, at hun var grevens plejebarn.

Alle er tilsyneladende enige om at hun er død i 1819, men igen har en dato, et sted eller en kilde, så indtil videre betragter jeg dette som udokumenteret. Jeg har kigget i skifteprotokollen for København 1819 og diverse kirkebøger, men har ikke fundet hende.

Er der nogen der har adgang til MyHeritage og som kan se, om nogen har en konkret dato og/eller et sted for hendes begravelse? Jeg bliver lidt irriteret over disse sites, hvor man mod betaling lægger sine data op, således at andre kan se dem - mod betaling!

Lidt om den dramatiske historie kan læses her: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,227003,262255

Mine foreløbige data kan læses her - frit og gratis: http://morup-petersen.dk/stamtavle/1218.htm.

Med venlig hilsen - og på forhånd tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Anders M. Petersen

FUNDET!!!

Hun gemte sig i Holmen, der snyder med mange forskellige kirkebøger der overlapper og så yderligere forskel mellem AO og FS, men her er hun:

Holmen KB 1814-1876, side 20 (opslag 21):

Død: d. 17de September [1819] af Wattersot
Begravet: d. 22de September [1819]
Christiane Conradine Bödtker fød Quist
Inspectør Søren Bødtkers Hustru, Laxegaden 220
59 Aar


Men hvad står der mon i noten?

Og med en alder på 59 år i 1819, så er hun med sikkerhed født omkring 1760 og dermed ikke resultatet af Christian Conrad Danneskiold-Laurvigs bortførsel af skuespillerinden Mette Marie Rose i 1765.

Med venlig hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Else Skovbo Jensen

Der står Eiendomsgrav Littr. Dd ved ??   det sidste ord kan jeg ikke tyde.
Noget tilsvarende står i andre opslag i samme kirkebog.


mvh
Else

Anders M. Petersen

Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm