Kan efternavnet "Sprado" læses som "Spandau" omkr. 1800-tallet

Startet af John Sørensen, 28 Jan 2014 - 15:56

Forrige emne - Næste emne

John Sørensen

Jeg leder efter fødedata for en Johan Philip Spandau, der er født i København omkr.  1793. Johan er blevet gift med en Ane Hillegaard Pedersdatter d. 23. februar 1820 (Tybjerg/Tybjerg/Præstø; opsl. 123), og får mindst 3 børn Peder, Hans og Rasmus Johansen.

Han er på et tidspunkt før giftemålet flyttet til Herlufsmagle ,og her lever han, til han dør som 71-årig d.  20. september 1868 (Herlufsmagle/Tybjerg/Præstø; opsl. 319).

I sidstnævnte KB er alderen angivet til 81 år, men når man tager oplysningerne fra de forskellige FT i betragtning må alderen formodes at være omkr. 75 år.

I forskellige KB'er og FT'er han dukket op med efternavnet Philipsen, Felix, Philip, Spande, Phillip og Spandau. (Alle nedenstående er fra KB;  Herlufsmagle/Tybjerg/Præstø)

KB 26. jul 1822, opsl. 18: Johan Philipsen  (Peders fødsel)
KB 29. sep 1830; opsl. 32: Johan Philip Spandau (Hans's fødsel)
KB 12. jun 1835; opsl. 42: Johan Philip Spandau (Rasmus's fødsel)
AO FT-1834; opsl. 8: Johan Philip Spandau (alder 44)
AO FT-1840; opsl. 11: Johan Philip Spandau (alder 47)
AO FT-1845; opsl. 52: Johan Philip Spande (alder 52)
AO FT-1850; opsl.22:  Johan Phillip (alder 57) note: Efternavn ikke angivet
AO FT-1860; opsl. 3: Johan Phellip (alder 67)
KB 20. sep 1868; opsl. 319: Johan Phillip Spandau (alder angivet til 81 – men formodentlig en skrivefejl)

Jeg har fundet en Johan Philipp Sprado, født 27. okt 1793 i København (KB: Skt Petri/Sokkelund/København; opsl. 177). Far: Johan Samuel Sprado; Mor: Christina Sprado, født Jensen)

Er der nogen skrifteksperter, der tør udtale sig om "Sprado" i gammel skrift kan læses som "Spandau" , og om hypotesen, at det evt. er ham, der er flyttet til Herlufsmagle, er helt hen i vejret?

Hvis der ellers er nogen, der støder på en Johan Philip Spandau født omkr. 1793, hører jeg meget gerne derom.

Venlig hilsen
John Sørensen

Inger Toudal


Det skulle i så fald være denne familie:

København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, , Store Kongensgade 31, 95, FT-1787, C1746
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      
Johan Sprado    40    Gift    Mand    Snedker Mester    
Kestine Sprado    28    Gift    Kone       
Jochum Friderich    4    Ugift    Søn       
Christian Philip    1    Ugift    Søn       
Christian Fogdt    26    Ugift       Snedker Svend    
Johan Lohman    19    Ugift       Snedker Dreng

København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, Sankt Annæ Vester Kvarter, Matr. 420, 2983, FT-1801, A5029
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      
Johan Spradow    52    Enke    Logerende    Snedkermester

København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, Sankt Annæ Øster Kvarter, Almindeligt Hospital (fortsat), 1473, FT-1801, A5028
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      
Christ. Michelsen    80    Enke       Patient, Al.Hosp    
Lars    17    Ugift       Patient, Al.Hosp    
Ib Hansen Ring    9    Ugift       Patient, Al.Hosp    
Johan Sprado    9    Ugift       Patient, Al.Hosp

Jeg synes ikke, jeg kan finde fødslen på opslag 177 i Skt Petri 1789-1795 på AO.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal


Det er opslag 149, nr. 177 - efternavnet kan vist kun læses som Sprado.

Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

John Sørensen

Hej Inger
Tak for dit svar - og undskyld jeg kun fik skrevet nr.177 og ikke opslagsnr. 149.

Især var jeg glad for din oplysning fra FT-1801, hvor snedkermesterens efternavn skrives "Spradow", det minder jo lidt om "Spandau".

Alderen på den Johan, der er på sygehuset som 9-årig (også i FT-1801), passer fint med, at det er ham, jeg har som født i 1793.

Endnu engang tak for hjælpen - men et endelig bevis for at Sprado=Spandau finder jeg nok aldrig.

Venlig hilsen
John