Skifte fra WinFam 5 til WinFam 6

Startet af Annelise Brahtz, 14 Jan 2014 - 23:59

Forrige emne - Næste emne

Annelise Brahtz


Min gode gamle WinFam 5 som ikke er stabil mere,vil jeg nu skifte ud med WinFam 6.
Jeg har installeret den, men nu kan jeg ikke huske hvordan man flytter dataer fra 5 til 6??

(Jeg har også 6,02 liggende et eller andet sted - den kunne jeg slet ikke lide, der gik for meget koks
i siderne)

Mvh. Annelise Brahtz


Per Kühlwein

Hej Annelise

Jeg kan prøve at lede dig gennem øvelsen  :)

Du har altså adgang til både WinFam 5 og 6!
WinFam 5: Gå ind øverst i "Filer"
Vælg "Eksport af Data"
Hvis du har valgfrie felter i brug skal disse markeres som det første. Jeg tror dog at du ligesom jeg har undladt at bruge den mulighed!
Derefter "Hvilke personer skal eksporteres?" - Prik i "Alle Personer"
Og sidste afmærkning er "Opsætning" - Brug det der er markeret som udgangspunkt!

Så går du over til højre og "Vælg distination"
Den viser formodentlig nu mappen "Winfamily"
Den GED-fil der nu skal dannes giver du et let genkendeligt navn.

Eksportfilen er klar til at blive importeret i WinFam 6 - "Filer" - "Importer"

Det vil være fornuftigt at gå hver enkelt person efter for at tjekke om alle dine oplysninger er på plads. Det sidste her er selvfølgelig alt efter hvor mange personer du har i basen og hvor mange specielle oplysninger du har. Du finder hurtigt ud af om det er lykkedes ved et hurtigt tjek. Du bør nok lade Winfam 5 med indhold blive på PC'en indtil du er kommet godt i gang med 6eren.

Håber det kan hjælpe dig lidt på vej - pøj pøj!

Venlig hilsen
Per

Annelise Brahtz

Hej Per

Tak for dit svar. Jeg vil prøve at følge opskriften.

Med venlig hilsen
Annelise