DNA: Svensker, Olof i Bure fra år 1400, med 400.000 efterkommere fundet, er G2a

[Jens Yde]

Det er lykkedes at fastslå, hvilken yDNA Gamle Olof Hersesson i Bure (ca. 1380-1461) i Nordsverige var bygget af. Han tilhører haplogruppe G, som ellers kun er udbredt i størrelsesordenen 1 procent i Sverige. Analysen er yderligere indsnævret til G-P15, som tidligere blev kaldt G2a. Den er især udbredt i Alperne og Italien.

http://www.eupedia.com/europe/Haplogroup_G2a_Y-DNA.shtml

En slægtsforsker, Ronny Norberg, har bidraget ved at finde frem til tre nulevende efterkommere i lige mandslinje efter Gamle Olof. De bor i henholdsvis Stockholm, Skellefteå og Sundsvall og har leveret et mundskrab i genealogiens tjeneste. Beregninger siger, at Gamle Olof har omkring 400.000 nulevende efterkommere, men at kun omkring 200 er mænd i lige mandslinje.

Det drejer sig samtidig om Sveriges mest sagnomspundne slægt, Bure-ætten, fra Bureå i Västerbotten. Slægten var almue.  Der blev samlet penge ind til et dna-projekt, og Bure-interesserede skød fra 30 kroner til 700 kroner ind, i alt 5000 kroner, hvorefter testningen af de tre efterkommere kunne gennemføres. Forleden fandtes endnu en ætling, en mand der bor i USA, og som stammer fra en af Gamle Olofs sønnesønner ved navn Påvel Andersson.

http://buredna.sjolunds.se/?page_id=2

Analysen har været bearbejdet af pressen, i blandt andet Dagens Nyheter, og har afstedkommet betydelig forvirring samt ytringer om svindel og bedrag. (»Adlig brödratrios 400-åriga bluff»).

Citat her på stedet fra: Finn Holbek, 3.  januar 2014:
I Sverige er 3 brødre Bure for nylig blevet afsløret i et 400 år gammelt svindelnummer:
De tre bröderna Andreas, Jonas och Olof Bure som alla adlades på 1620-talet borde inte heta Bure.
http://www.dn.se/nyheter/vetenskap/adlig-brodratrios-400-ariga-bluff/

Artiklens overskrift hentyder til, at tre Bure-brødre omkring 1620 blev adlet, og at de ikke er efterkommere i direkte linje efter Gamle Olof, og en slægtsforsker, Peter Sjölund,  har tilsyneladende udtrykt sig uklart.

Det har givet anledning til diskussion på en svensk genealogi-side. Jeg vælger her nogle kommentarer til avisartiklerne fra en førende Bure-forsker ved navn Urban Sikeborg.

"Således afsløredes brødrene Bures bluff mod kongen. De adledes på falske præmisser. Anders, Jonas og Olof Bure fra Säbrå blev adlet og fik høje stillinger hos kong Gustav II Adolf. Det hele var et stort bluffnummer. Nu afsløres de efter 400 år af Peter Sjölund. (Svar: Det var ikke noget bluff, og de adledes på korrekte præmisser).

"Adelsslægten Bure har ikke ret til sit navn. De tre brødre burde ikke hedde Bure". (Svar: De hed alle Bure og helt legitimt længe før de blev adlet).

"At de adledes med navnet Bure beror på, at de fandt på en slægtsgren". (Svar: De adledes ikke med navnet Bure og adlingen skyldtes ikke, at de fandt på at hægte sig på en slægtsgren).

"I 1600-tallet var der mange, der gjorde krav på at tilhøre Bure-slægten" (Svar: Det var nok nærmere i 1700-tallet, at hypen omkring Bureætten opstod, og mange ville være Bureætlinge).

"Det fineste man kunne være i 1600-tallet var at være medlem af Bureætten, Sveriges ældste slægt og ifølge visse opfattelser med aner helt tilbage til Odin". (Svar: Bureætten var ret ukendt, ind til Josef Thun lod publicere et skrift over Eric Palmskiöld omkring 1707).

"Peter Sjölund fremhæver, at de sikkert var kompetente herrer. Men at fremgang og adelskab byggedes på falske præmisser. (Svar: De adledes for deres personlige fortjenester skyld. De kommer til at fremstå som bedragere, og det virker som om, man skaber nye myter, mens man prøver at ødelægge nogle gamle).

http://aforum.genealogi.se/discus/messages/576/399366.html?1385618730

DNA-test ser ud til at blive et enestående supplement til den traditionelle slægtsforskning. Men usikkerhed om faderskab kan ingen professionel vel overse i betragtningerne.

Hvilken slægt i Danmark kunne det være relevant at bruge dna på?