Hvad skal min grannevø kalde mig?

Startet af Jannie Berthou Hedetoft, 22 Dec 2013 - 10:32

Forrige emne - Næste emne

Jannie Berthou Hedetoft

Hej
Ja, jeg ved ikke om der er der rigtig sted at stille dette spørgsmål, men nu gør jeg det.

Min søster har et barnebarn og som jeg kan læse inde på denne side kan jeg kalde ham min grannevø.
Men hvad kan han kalde mig. Hans far er jeg moster til, grandmoster???

Håber I kan give mig et svar
På forhånd tak og god hjælp

Med venlig hilsen
Jannie Berthou Hedetoft
Jannie Berthou Hedetoft

Mikkel Eide Eriksen

Hej Jannie

Sjovt at der findes en tråd om samme emne allerede: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,71357.0.html

Din grandnevø (obs det er grand med d ligesom "stor" på fransk) kan kalde dig grandmoster eller grandtante - ligesom en "almindelig" nevø ville sige moster eller tante.

Der findes så vidt jeg ved ikke på dansk mere præcise ord end dem.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Kim Melchior

#2
Da jeg var barn var der flere grand tanter og onkler inde i billedet. Dengang var jeg ikke rigtigt klar over hvem der var grand fastre/mostre eller morbrodre/farbrodre men vi kaldte dem alle samme tante eller onkel. Der foruden var der nogle af mine foraeldres venner der ogsa blev til til tanter og onkler da mine foraeldre ikke mente at det var passende at vi born var paa fornavn med voksne. Jeg havde for eksempel en moster Sonja, der var min mors soster og en tante Sonja der var en morbrors kone samt en faster Esther der var min fars soster og en tante Esther der var min morbrors kone. Det virkede udmaerket og vi vidste altid hvem der var tale om.

mvh,

Kim Melchior (Mexico)

Anne Marie Holck

Citat fra: Kim Melchior [1529] Dato 22 Dec 2013 - 17:37

...og det er jo de helt korrekte betegnelser. Din mors søster er din moster og din morbrors kone er din tante. Tanter og onkler er man ikke blodsbeslægtede med, men de er gift med blodsbeslægtede mostre, fastre, morbrødre og farbrødre.

Jannie Berthou Hedetoft

Kære alle.
Tak til alle der har givet mig et svar, på trods af mit noget ubehjælpelig stavemåde :P.
Jeg vil antage/tro at min nevøs dreng kunne betegne mig som sin grandmoster?

Med venlig hilsen
Jannie Berthou Hedetoft
Jannie Berthou Hedetoft

Anne Marie Holck

Der er ikke noget, der iflg. dansk sprognævn hedder grandmoster - du kan være grandtante, hvis det sproglige skal være korrekt. Eller du kan gøre som vi gør her i familien. Mine børnebørn kalder min søster for moster - selvom hun jo er deres mors moster. Det fungerer fint :D

Jannie Berthou Hedetoft

Tak for svare.
Mine børn kaldte selv min moster for deres moster, så det er vel ok. Men "sjovt" at der ikke er nogen betegnelse den anden vej, altså min søsters barnebarn er min grandnevø, men ingen betegnelse for hvad min grandnevø kalder mig.
Tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Jannie Berthou Hedetoft
Jannie Berthou Hedetoft

Ingrid Brandt

Hej Jannie og andre på denne tråd.

Jeg ved, at det ikke er en autoriseret betegnelse, men min søsters børnebørn kalder mig for "Mormoster", den betegnelse er jeg glad for. Der er i øvrigt også en "Oldemoster" i familien.

Mvh. Ingrid
Med venlig hilsen
Ingrid Brandt

Jannie Berthou Hedetoft

Jannie Berthou Hedetoft

Jørn Christiansen

Kan han ikke kalde dig Jannie?  ;D
Venlig hilsen
Jørn
6950
www.christrup.eu
Vær venlig IKKE at bruge »Pers. besked«; send mail til: joern@christrup.eu