Hvornår døde Kirsten Andresdattter i Øde Førslev?

Startet af Karen Marie Nielsen, 20 Dec 2013 - 11:24

Forrige emne - Næste emne

Karen Marie Nielsen

Jeg søger hjælp til at finde hvornår Kirsten døbt Andresdatter, men kalde sig i folketællingerne for Andreasdatter, født 17 marts 1792 i Sorø amt, Ringsted herred, Farendløse sogn, gift Øde Førslev med Niels Pedersen født ca. 1789  i Øde Førslev, død 3 november 1856 samme sted, der står kun han er aftægtsmand 67½ år.
Med venlig hilsen
Karen Nielsen

Karin Rasmussen

Hej.

Jeg har ikke fundet hendes død i Øde Førslev, men jeg har fundet skiftet efter Niels Pedersen.

Skifter, Sorø Amt, Herredsfoged, Ringsted herred, år 1852-1857, opslag 146, på den anden side: nr. 196.

Kan det tænkes, at hun efter hans død, bor hos et af børnene?

Mvh. Karin.

Knud Erik Balle

Hej Karen Marie

Jeg har ledt i flere dage efter Kirsten Andresdatters død.

Min teori var også, at hun boede hos et af sine børn i et andet sogn.

Karins fund af skiftet efter hendes afdøde mand, Niels Pedersen, var nøglen til at finde hende.

Kirsten Andreasen, død 31. december 1869 i Næsby sogn, Præstø Amt
(AO: Præstø, Tybjerg, Næsby, 1856-1872, opslag 21, nr. 4)

Børnenes adresser var oplistet i skiftet:

Mads Nielsen, Eslildstrup Mølle, Lillevang, (Haslev sogn)
Jens Nielsen, Førslev
Ane Kirstine gift med Frederik Jensen i Høm
Sophie gift med smed Johan Rasmussen i Næsby sogn, (Præstø Amt) (her er hun i FT 1860)
Maren gift med husmand Peder Christiansen i Benløse
Trine gift med gårdmand Niels Hansen i Hesselbjerg, (Øde Førslev)

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle


Karen Marie Nielsen

Hej Karin og Knud Erik Balle.

Rigtig mange tak for jeres hjælp, jeg er rigtig glad for det I har fundet.
Må jeg ønsker jer en god jul.
Venlig hilsen
Karen Marie.