Hjælp til Fødselsstiftelsens hovedprotokol 1826!

Startet af Laila Nørgaard Jensen, 27 Dec 2013 - 02:15

Forrige emne - Næste emne

Laila Nørgaard Jensen

Hvor er det dog dejligt med så mange nye indscannede arkivalier – men det skaber jo også nye spørgsmål ;)

Min ane Christian Vilhelm bliver født på fødselsstiftelsen d. 15. dec. 1826 – jeg har fundet ham både i hovedprotokollen og i udsætterprokollen.

Det, der er mit problem, er at jeg ikke helt forstår meningen med nogle dato'er !

Hovedprotokollen:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415203#5,2126

No 851 Christian Vilhelm – afgivet til Plejestiftelsen d. 24. dec. – udtagne (fra Ammestuerne) d. 25. dec.
Men der står også: 1828, 3. Mai kommen tilbage ???

Næste kolonne: Udleveret til (moderen nr. 216) d. 3.  Mai 1828 – det giver jo ikke mening ??? ... eller?

Han er her i udsætterprotokollen i 1828:

http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415220#16,10694

Han er så endelig udgået fra Stiftelsens forsorg d. 16. jan 1830

Hvor har han været i perioden 25. dec. 1826 til 3. maj 1828?

Han har i øvrigt en lillesøster Dorthea Vilhelmine, som også er født på Stiftelsen d. 2. maj 1825

Med venlig hilsen
Laila Nørgaard

Christian Grøndberg

Citat fra: Laila Nørgaard Jensen [2211] Dato 27 Dec 2013 - 02:15
Min ane Christian Vilhelm bliver født på fødselsstiftelsen d. 15. dec. 1826... afgivet til Plejestiftelsen d. 24. dec. – udtagne (fra Ammestuerne) d. 25. dec.
Men der står også: 1828, 3. Mai kommen tilbage ???... Udleveret til (moderen nr. 216) d. 3.  Mai 1828 – det giver jo ikke mening ??? ... eller?
... endelig udgået fra Stiftelsens forsorg d. 16. jan 1830

Hvor har han været i perioden 25. dec. 1826 til 3. maj 1828?

Han har i øvrigt en lillesøster ... født på Stiftelsen d. 2. maj 1825

Hej Laila,

Jeg nedfælder lige et par hurtige tanker:

En søster født 1,5 år tidligere må være storesøster.

Med hensyn til perioden indtil 3. maj 1828, så har han måske været på hjem eller hos en plejefamilie.

Normalt kan en moder ikke kræve barnet tilbage, efter det er videregivet. Moderen må have samarbejdet med fødselsstiftelsen om at få barnet udleveret efter 1,5 år. Det tyder på et hjem eller en plejefamilie, der var villig til at afgive barnet igen.

Derimod var det normalt, at barnet blev udleveret til moderen selv med økonomisk støtte (dog oftest umiddelbart efter fødselen), hvilket årstallet 1830 i dette tilfælde også leder tankerne hen på.

Med venlig hilsen
Christian

Laila Nørgaard Jensen

Hej Christian

Mange tak for svaret :)

Du skriver det med økonomisk støtte og det fik mig til at tænke på om datoer giver mening alligevel!

Moderen kunne enten vælge at tage barnet med og få forsørgelse til det i 3 år, eller lade det blive på stiftelsen, mod at hun betalte for barnets ophold. Endelig kunne det sættes i pleje, men moderen havde en fortrydelses periode og kunne få barnet udleveret fra plejeforældrene hvis hun ønskede det

Storesøsteren Dorthea var født 2. maj 1825 og altså 3 år gammel den 2. maj 1828 - var der regler for om moderen kun kunne modtage forsørgelse for 1 barn?

Det kunne jo forklare hvorfor drengen bliver udleveret til hende dagen efter d. 3. maj 1828!

Hvis drengen i første omgang var kommet til nogle plejeforældre, burde det vel stå i hovedprotokollen?

Venlig hilsen
Laila