Bertel Lauritsen død 1793 i Ribe. Hvor er han født? Hvor er han viet?

Startet af Niels Clemmensen, 14 Aug 2019 - 21:13

Forrige emne - Næste emne

Niels Clemmensen

Bertel Lauritsen - eller Laursen - fik en datter Bodil Marie Bertelsdatter døbt i Ribe Skt. Katrine kirke den 16. august 1750:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125796#167957,28206569

Han optræder i folketællingen 1787, hvor han bor sammen med svigersønnen Hans Lassen og dennes nye kone efter Bodil Maries død 9. september 1778.

Herefter findes han som død den 15. september 1793 i samme sogn i Ribe:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125796#167964,28207210

Ifølge folketællingen er han 72 år og må således være født i 1715. Ifølge kirkebogen er han 81 ved sin død i 1793 og må således være født i 1712.

Jeg har gennemset kirkebogen for årene 1711-1716 uden at finde hans fødsel. Han kan selvfølgelig være født i et andet sogn, men her mangler jeg ideer til at komme videre.

Jeg kunne også godt tænke mig at finde hans vielsesregistrering. Her må navnet på hans kone stå. Det kender jeg nemlig ikke. Måske er der også oplysninger om, hvor parret kommer fra. Men vielsen kan jeg heller ikke finde i kirkebogen fra Ribe Skt. Katrine. De kan selvfølgelig være tilflyttere, selvom resten er slægten er samlet omkring landsbyen Lustrup i sognet.

Med venlig hilsen
Niels Clemmensen
Brønderslev

Ruth Neumeister

Ham her??

https://www.brejl.dk/ribe.html

1086 Lene Jepsdatter i Ribe. 14.10.1765, fol.455.
Enke efter Johannes Christiansen Angel, [skifte 1.12.1755 lbnr.969]. B:
1) Christian Johansen Angel, smed
2) Anne Kirstine Johansdatter 25
3) Villads Johansen 13
5) Hans Johansen 11.
FM:
1 Christoffer Enevoldsen
2 Bertel Lauridsen i Lustrup
3 Peder Hansen i Lustrup.
Desuden nævnes børnenes svoger Clemen Nielsen, toldforpagter i Ribe.

1150 Jørgen Andersen Schack, værtshusmand i Ribe. 15.8.1772, fol.695B.
E: Karen Pedersdatter. LV: Hans Nygaard i Nygårdsholm. A:
1) bror Anders Andersen, smed i Høgsbrogård i Hviding sogn. 3B:
a Laurids Andersen, foged i Høgsbrogård på greve Rantzaus gods
b Peder Andersen, smed i Råhede i Haderslev amt
c Else Andersdatter, død, var g.m. Laurids Bertelsen i Høgsbro. 5B:
1 Bertel Lauridsen
2 Anders Lauridsen
3 Mikkel Lauridsen
4 Cathrine Lauridsdatter
5 Maren Lauridsdatter
2) søster Bodil Andersdatter, død, var g.m. Niels Schack i Brøns, hans første hustru. 9B:
a Anders Schack i Astrup, død.4B:
1 Niels Andersen Schack 16
2 Hans Andersen Schack 14
3 Andreas Andersen Schack 12
4 Bodil Andersdatter 7
b Hans Schack, degn i [Herslev og] Viuf i Kolding amt
c Andreas Schack i Øster Vedsted på Ribe Hospital gods
d Niels Schack i Harris på Trøjborg gods
e Bertel Schack i Rudbøl kog
f Hans Michael Schack, sandemand i Brøns
g Josias Schack i Brøns
h Karen Nielsdatter g.m. Villads Mikkelsen i Haved i Rejsby sogn
i Cathrine Nielsdatter g.m. Hans Jessen Møller i Ribe.

Hilsen Ruth

Niels Clemmensen

Tak til Ruth. Så lærte jeg noget nyt. brejl.dk kendte jeg ikke. Dejligt.

I sag nr. 1086 er der ingen tvivl om, at det er den rigtige person. Der er simpelthen ikke andre, der hedder Bertel Lauridsen i Lustrup i den periode. Desværre fortæller den sag ikke så meget om hans relationer.

Sag nr. 1150 kunne derimod godt sige noget om relationerne. Men jeg synes alligevel ikke rigtigt, det hænger sammen. Som jeg læser opstillingen, er Bertel Lauridsen barnebarn af Anders Andersen, der er bror til Jørgen Andersen Schack. Slår man op i kirkebogen for Ribe Sankt Katrine sogn:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125796#167953,28206042

ser man, at Jørgen Andersen Schack døde i en alder af 60 år. Han er altså født 1712 - samme år som Bertel Lauridsen. Det vil sige, at bedstefars bror er født samme år som barnebarnet (Bertel Lauridsen). Det hænger desværre ikke sammen.

Men måske skal Jørgen Andersen Schacks alder læses som 80 år. Så kan det måske godt passe. I så fald skulle han være født i 1692. Der er desværre ikke født nogen det år i Hviding sogn med det navn.

Skifteprotokollens oplysninger tyder på, at Bertel Lauridsen er født i Hviding sogn. Desværre mangler den bog, der omfatter årene 1707-1747, på arkivalieronline. Er bogen gået tabt? Eller er den bare ikke blevet scannet?

Skifteprotokollen oplyser desvære ikke, hvem Bertel Lauridsen var gift med.
Med venlig hilsen
Niels Clemmensen
Brønderslev

Inger Toudal

#3

Navneregister til kirkebøger, viede og døde - Ribe:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148249#188601,31878671 - højre side

- han dør 15. dec. 1792 (i kirkeåret 1793).

Det kunne være ham, der bliver viet 3. nov. 1746 i Ribe Sankt Catharinæ:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125796#167952,28205910 - højre side

https://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf

Hviding (Hviding H.). F 1648-1706, 1749-1815; K 1736-1813; T 1749-99; V 1648-1706, 1749-1815; D 1648-1706, 1749-1815.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Ruth Neumeister

Hvis man ser på Berthel Lauridsens datter Bodil Maries dåb så er følget i kirken:
B: Nis Lauridsens kone Sidsel Jensdatter
F: Poul Nielsen, alle af Lustrup
Michel Pedersen af Warming (Seem sogn)
Anne Jensdatter af Seem (sogn)


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126084#168526,28298953
Seem sogn 1747
Viet Michel Pedersen (Røager?) og Anne Berthelsdatter, Sl. Jørgen Lauridsens enke

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126084#168526,28298954
Seem sogn, døbt 1747
13. post Trin. Michel Pedersens søn af Warming kaldet Jørgen
F: Berthel Lauridsen af Lustrup 
Voldborg Johanne Lauridsdatter (konfirmeret 1740, 18 år, opslag 36)

Men så er der også denne dåb 4 år før (parret bliver gift 1742, opslag 40)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126084#168526,28298946
1743
Jørgen Lauridsen og Anne Terkildsdatter en  søn:   Laurids
F: Berthel Lauridsen i Warming (Berthel Lustrup?)
Anne Berthelsdatter og Dorthe Lauridsdatter i Warming

Hilsen Ruth

Niels Clemmensen

Tak til Inger og Ruth for jeres input.

Inger, du nævner en vielse den 3. november 1746. Ja, der er stor sandsynlighed for, at det er ham. Altså har jeg nu navnet på hans hustru og Bodil Maries mor. Fint.

Ruth, du kaster lys over de bredere familiesammenhænge. Jeg må nok se i øjnene, at det ikke er muligt at finde Bertel Lauridsens fødsel. Hvad enten han er født i Hviding eller Seem, vil det ikke være muligt at finde ham, da kirkebøgerne for hans mulige årgang er gået tabt.
Med venlig hilsen
Niels Clemmensen
Brønderslev

Christian Konstmann Autzen

Du skal nok have fat i fæsteprotokollen for Høgsbro i Hviding sogn og se, hvornår Laurids Bertelsen blev fæster der - hvis han var gårdfæster. Det kunne give et bevis for, at din Bertel Lauridsen var født i Høgsbro.

Men hvem ejede gårdene i Høgsbro på de tid ?

Bertil Lauridsen står som første barn i Brejl, så han var vel ældste søn - og som sådan burde han vel så have overtaget gården/fæstet efter sin far; medmindre faderen var gift flere gange.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Niels Clemmensen

Tak til Christian for den gode idé. Den kommer på min to-do-liste.
Med venlig hilsen
Niels Clemmensen
Brønderslev

Helle Nielsen

Hej Niels

Jeg er ret så sikker på, vi skal lægge Hviding sogn på hylden og prøve at koncentrere os om Seem sogn.

Her er dog først nogle skifteuddrag, som peger stærkt i retning af, at det var din Bertel Lauridsen, som i 1746 blev gift med (enken) Gertrud Jepsdatter.

Kilde: brejl.dk
Ribe Hospital, Skifteprotokol, 1763-1794
353 Bodil Marie Bertelsdatter i Lustrup. 31.10.1778, fol.157B.
E: Hans Lauridsen. B:
1) Dorthe Hansdatter 7
2) Gertrud Hansdatter 3½
3) Anne Malene Hansdatter 8 uger.
FM: mors [halv]bror Jens Andersen i Lustrup.

Kilde: brejl.dk
Ribe Hospital, Skifteprotokol, 1763-1794
401 Hans Lauridsen i Lustrup. 12.3.1793, fol.252.
E: Mette Nielsdatter. LV: Hans Nielsen i Lustrup. B:
3) Bertel Hansen 13
4) Maren Hansdatter 9
5) Bodil Marie Hansdatter 6
6) Anne Marie Hansdatter 3.
FM: Christen Lauridsen i Tved.
Første ægteskab med [Bodil Marie Bertelsdatter], skifte 31.10.1778 lbnr.353. B:
1) Dorthe Hansdatter 21
2) Gertrud Hansdatter 18.
FM: Jens Andersen i Lustrup.

Kilde: brejl.dk
Ribe Hospital, Skifteprotokol, 1719-1763
127 Anders Jensen i Lustrup. 17.9.1746, fol.221.
E: Gertrud Jepsdatter. LV: afdødes farbror Niels Poulsen i Lustrup. B:
1) Abelone Andersdatter 11
2) Jens Andersen 6
3) Anne Andersdatter 4
4) Jeppe Andersen 1½.
FM: Hans Jepsen i Tange.

------------------------------------------------------------------

På Erik Brejls hjemmeside ses også dette skifteuddrag, hvor en Bertel Lauridsen nævnes:

Kilde: brejl.dk
Ribe Hospital, Skifteprotokol, 1763-1794
230 Peder Nielsen i Høm. 8.10.1763, fol.6B.
E: Bodil Lauridsdatter. LV: Anders Christensdatter i Snepsgårde. B:
1) Niels Pedersen 17
2) Maren Pedersdatter 15
3) Laurids Pedersen 12.
FM:
1 morbror Bertel Lauridsen i Låstrup
2 morbror Jens Lauridsen i Favrholt
3 Jørgen Jensen i Høm.

Det er jo altid en god ide at tjekke oplysningerne i den originale skifteprotokol:

Ribe hospital, skifteprotokol, 1763-1794, opslag 9
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17177509#195286,32694605

Teksten starter øverst venstre side. Her nævnes Bertel Lauridsen. Men det er faktisk ret så vanskeligt at tyde navnet på hans bopæl.
- Han nævnes igen på højre side. Her ses det helt klart, at bopælen var; Lustrup.

Det er derfor sandsynligt, at din Bertel Lauridsen havde en søster ved navn Bodil og en bror ved navn Jens.

-----------------------------------------------------------------------

Og her er et link til en hjemmeside, hvor Søren Mulvad ved hjælp af Seem sogns kirkebøger 1721-1815 har noteret diverse oplysninger om beboere i sognet:
http://www.seem-kirke.dk/seem-kirkebog-1721-1815

Blandt disse findes Laurids Jensen i Varming, som man ved havde en datter ved navn Bold eller Bodil, som var gift med en Peder Nielsen i Høm.
Han havde desuden en datter ved navn Voldborg Johanne Lauridsdatter. 

Kilde: seem-kirke.dk
Laurids Jensen i Varming * ca. 1677 + 15. november 1739. ~ Maren Jørgensdatter * ca. 1680 + 13. marts 1748.
    ¤Bold, ~ 1744  Peder Nielsen i Høm.
    *Søren, 22. april 1725 + 25. april s.a.
    *Voldborg Johanne, 3. juledag 1722, konfirmeret 1740 ~ 16. november 1747 Mikkel Pedersen, se denne.

Kirkebogen blev først taget i brug et år før Volborg Johannes dåb.
Det var jo ellers her man burde have kunnet finde dåbsdata på hendes ældre søskende: Bodil, Bertel og Jens.

----------------------------------------

Tidligere i tråden omtaltes Mikkel Pedersen i Varming og hans søns dåb 1747.
Mikkels kone døde ganske kort tid efter, og han giftede sig derefter med Voldborg Johanne Lauridsdatter:

Kilde: seem-kirke.dk
Mikkel Pedersen i Varming * i Roager  1712 + 2. april 1793. ~ 1) 24. november 1746 Anne Troelsdatter, enke efter Jørgen Lauridsen. Se denne. * ca. 1712 + 14.s.e.Trin. 1747 i barselseng.  2) 16. november 1747 Voldborg Johanna Lauridsdatter, d.a. Laurids Pedersen i Varming * 24. december 1722 + 22. juni 1786.
    *Jørgen, 13. s.e.Trin. 1747 + straks efter.
    *Anna, 11.s.e.Trin. 1748. Fmtl. ~ 27. oktober 1770  Jakob Knudsen i Hygum.
    *Jørgen ? + 1.s.Adv. 1748
    *Laust, 10. april 1750
    *Mette Maria, 26. november 1752 ~23. april 1784 enkemand Claus Pedersen i Fjersted,                                            Spandet sg.
    *Peder, natten ml. 20. og 21. september 1756 + 11.s.e.Trin. 1761.
    *Maren, 23. oktober 1759 ~ 1797 Thyge Christensen.
    *Peder, 5. december 1762 + 11. april 1766
    *Anna Kirstina, natten til onsdag den 3. april 1764 + 10. juni 1784.


Venlig hilsen
Helle

Niels Clemmensen

Stor tak til Helle for de mange spændende oplysninger. Jeg har fundet mange af personerne i kirkebøgerne, og på det grundlag har jeg lavet en opstilling over de relevante generationer – uden aners søskendebørn. Se vedhæftede efterslægtstavle.

Man må gå ud fra, at Hans Lauridsen er identisk med Hans Lassen, Bodil Marie Bertelsdatters mand. Se vielsen (nr. 5 på venstre side):

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125796#167959,28206684

Hans Lauridsens skifte (nr. 401) er dateret den 12.3.1793. Det forekommer sent, da han er død 21. november 1789 – altså stadig forudsat, at Hans Lassen og Hans Lauridsen er identiske. Kan det være rigtigt, at der er gået så lang tid efter dødsfaldet? Se dødsfaldet her:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125796#167962,28207122

Oplysningen om Hans Lassens fødsel stammer fra indførslen om vielsen, hvor det hedder "Ungkarl Hans Lassen af Hvidding" (se linket ovenfor). Det kunne jo strengt taget være en oplysning om, hvor han bor umiddelbart før vielsen, og ikke en oplysning om hans fødested. Men da kirkebogen for Hviding sogn mangler for perioden 1707-1748, er det ikke muligt at kontrollere det der.

Om Gertrud Jepsdatter har jeg ikke kunnet finde andet end vielsen. Især hendes fødested og dato kunne det være interessant at finde.

Til Ruth vil jeg sige, at jeg ikke er i tvivl om, at den Bertel Lauridsen fra Lustrup, der er formynder i skiftesag nr. 1086, er den rigtige person. Lene Jepsdatter kan meget vel tænkes at være en søster til Bertel Lauridsens hustru Gertrud Jepsdatter. Jeg har dog ikke undersøgt det.

Men den Bertel Lauridsen, der omtales i skiftesag nr. 1150, må være en anden person, fordi der er ingen sammenfald af navne fra de andre skiftesager.

Igen: tak for jeres kvalificerede arbejde.
Med venlig hilsen
Niels Clemmensen
Brønderslev