Favoritter?

Startet af Lisbeth Toft Lauritzen, 11 Dec 2013 - 13:20

Forrige emne - Næste emne

Lisbeth Toft Lauritzen

Dette er ikke et konkret spørgsmål, men et emne, jeg godt kunne tænke mig at høre andres mening om: Jeg interesserer mig meget for slægtsforskning (og historie i det hele taget), og er godt i gang med tre af mine bedsteforældres slægt. Jeg har pænt med oplysninger om alle tre grene, men jeg oplever, at en af grenene fænger på en helt anden måde end de andre to.

Det har ikke noget at gøre med, at jeg bedre kunne lide denne person end de andre, faktisk har jeg aldrig kendt ham. Jeg har dog haft en del kontakt med denne gren af familien, og kender også det sted, han kom fra, som er et meget begrænset og dermed overskueligt område. Jeg har heller ikke præferencer på den måde, at jeg har fået fortalt godt om den ene gren og mindre godt om andre, og jeg har jo i sagens natur ikke kendt personerne, når vi kommer til oldeforældre og længere tilbage. Det er heller ikke i denne gren, at der findes personer, som har gjort sig særlig bemærket ved f.eks. at få akademisk uddannelse eller blive velhavende (bortset fra et par stykker); sådanne personer er der faktisk flere af i nogle andre grene. Men det er helt tydeligt, at denne gren fascinerer mig på en anden måde end de andre to (den fjerde er jeg ikke gået i gang med endnu).

Jeg kører hurtigt fast (mentalt) i de andre to grene, og jeg overvejer, om jeg bare (i hvert fald i første omgang) skal droppe de andre to-tre grene, når jeg lige har de nærmeste personer på plads, og så give den gas ned i den mindste detalje med den gren, der fanger.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om andre har oplevet det samme?
Venlig hilsen
Lisbeth Toft Lauritzen
E-mail: lisbeth7.toft@gmail.com

Hans Poulsen



Hej Lisbeth

Du kan stole på, at jeg kan genkende billedet.

Da jeg for nogle og 20 år siden begyndte på slægtsforskning, var jeg på forhånd overbevist om, at det ville være min mødrene slægt, der ville fænge mest hos mig; men at der nok ikke var meget at hente i den fædrene del af billedet.

Hvor jeg dog tog fejl.

På fædrene side er det landbrugere i vidste forstand, der dominerer, med en forkærlighed for møller, møllebyggeri - og alt, hvad ordet -mølle kan knyttes til. En meget levende og interessant og afvekslende emne.

Min mødrene side er byboere. De er alt for pæne, hvis du fornemme, hvad jeg mener. Lever stille og borgerligt, bliver, hvor de er, ikke megen spræld i garnet, nogen gange var det opgangstider, andre gange det modsatte, men variationerne over temaet var ikke overraskende.

Dog fandt jeg også en art underholdning og lærdom ved at studere den mødrene slægt.

Fælles for begge grene har været en massiv udvandrig i flere generationer, og det har været et vidunderligt krydderi, som har givet bliklik i helt andre kulturer.

Snyd ikke dig selv. Tag alle i slægterne med. Der er trods alt et indre liv hele vejen igennem.

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag