Hvor kom de fra??

[Margrethe Juul]

Hvor langt rejste en fæstehusmand i slutningen af 1700-tallet for at finde en kone??

Claus Jensen Rød og Stine Jørgensdatter træder pludseligt ind på scenen i 1807 i Hillestolpe, Fuglse sogn, Fuglse herred, Maribo amt, hvor deres første barn døbes, det andet i 1810 samme sted.

I.h.t. folketællinger er Claus født 1769 i Erikstrup, 3 sogne væk i luftlinje. Erikstrup hørte under Knuthenborg, mens det husmandssted, han senere fik, hørte under Søholt gods.

En Claus Jensen kan findes født i Erikstrup 1769 - dog uden tilnavnet Rød. Ingen Claus er konfirmeret i fødesognet.
En 17-årig Claus Jensen er i tjeneste i Hillested i 1787 (FT), men ikke konfirmeret dér.

Claus' fæstehusmandssted er markeret med navns nævnelse på et matrikelkort over Hillestolpe (Fuglse sogn) fra 1807.

Stine dør som Ane Kirstine, 52 år, i 1823 og altså mellem to folketællinger, så der er ingen ledetråde til hendes oprindelse.

Jeg har afsøgt de 7 nærmeste kirkesogne - eller 18 for at være helt præcis og mere end én gang - men de er tilsyneladende aldrig blevet gift. Ikke med hinanden, ihvertfald. De Ane Kirstiner, jeg KAN finde og som aldersmæssigt passer, er blevet gift med andre, som de har holdt fast i.

Hvordan får jeg som "ny i faget" knækket nødden og fundet deres rødder, så jeg kan komme videre bagud?

Margrethe

[Hans Poulsen]

Hej Margrethe

Hvor langt rejste en fæstehusmand i slutningen af 1700-tallet for at finde en kone??


Det kunne jo også være kvinden, der kom forbi, og sød musik opstod mellem dem.

Der er ingen, der siger, at det var ham, der tog på turné for at se på udvalget.

Hvordan får jeg som "ny i faget" knækket nødden og fundet deres rødder, så jeg kan komme videre bagud?


Først og fremest: Velkommen i kredsen af andre slægtsforskere. Herlige timer venter dig, og interessen varer ved i 100 år.

Generelt vil jeg sige, at dyrkning af kilderne, og det vil navnlig sige kirkebøgerne og folketællingerne, er inspirations arnested, og for hver ny person, du støder på, skal du dybdebore i vedkommende. Måske bringer hun eller han dig ikke videre i første omgang, men du får brug for vedkommende ved en senere lelighed - det kan du trygt stole på.

Etabler en kreds omkring hver person: Fødsel, dåb, forældre, faddere, søskende, forlovere etc. etc., så får du hurtigt nogle bolde at jonlere med.

Skriv flittigt ned, hvor du henter dine oplysninger, fx amt, herred, sogn, tidsinterval, opslagsnummer, årstallet på de enkelte folketælling etc.

Der er mange andre kilder end de to, jeg nys nævnte, fx lægdsrullerne, skifterne, skøde- og panteprotokoller etc., men gem dem lidt i første omgang.

Prøv at se, om du på basis af det, jeg her har skrevet, kan komme lidt videre i din egen tekst, men kom endelig tilbage og spørg, hvis du ender i en blindgyde.

Venlig hilsenm
Hans

[Anne Mortensen]

Hej

Tillæg til Hans P. gode råd - oplys altid kirkebog og opslagstal til de dataer du oplyser - vi vil gerne se selv.

[Margrethe Juul]

Hej Hans

Tak for hurtige tip-svar! Henstillingen om at være helt specifik omkring fundne data i generelle spørgsmål har jeg med glædelig forundring taget ad notam. Vil blive tilføjet.

Jeg drukner i notater og lapper og sedler og skemaer og fil-klip fra tællinger og kirkebøger, jeg sover ikke om natten og får ikke gjort det, jeg skal, om dagen, men sådan er det vel, når man blir "ramt" :-)
Begyndte med at udfinde den "store linje" og er nu mere systematisk på vej i dybden med hver enkelt med alle de oplysninger, Hans nævner.

Præsterne på Lolland var nogle sjusker, der enten brugte kirkebøgerne som optændingspapir i kakkelovnen eller forudsatte kommende slægters lokalkendskab, eks. denne lakoniske indførelse: "Begr. Claus Røds Moder i Hillestolpe." Jamen - hende ved vi da allesammen, hvem er!!

Og bedre blir det da ikke af, at mange indscanninger er så ringe udført, at de slet ikke er læsbare - det må da kunne gøres bedre?, og at kvinder ref. førnævnte eks. før 1814 ofte ikke havde noget navn ud over ved fødsel og giftemål. Alt det gør, at det er vanskeligt at krydschecke data.

Men ud over rødderne er der jo megen interessant historie at fortabe sig i i kirkebøgerne. Fx må børnedødeligheden for uægte børn i 1700-1800 tallet have ligget på ca. 100%, men det er der sikkert en eller anden vaks PhD-studerende, der for længst har fundet ud af :-)

Nu vil jeg se, om Hans' råd om at kigge på fadderne til de to børn kan give noget. Selvom de jo i princippet kan være hvem som helst - naboer, venner, fætre og kusiner, landevejsriddere.

Margrethe

[Margrethe Juul]

Her de efterlyste data:

Claus Jensen (Rød?) dåb 1769: Østofte opslag 79

FT Maribo, Fuglse, Hillested, Hillested, FT-1787, B9270:
Jørgen Jeppesen 43 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeb: 
Ane Nielsdatter 33 Gift Madmoder [Jørgen Jeppesen]   
Ane Dorthe Jørgensdatter 5 - Børn af 1ste egteskab [Jørgen Jeppesen og Ane Nielsdatter]   
Birthe Jørgensdatter 2 - Børn af 1ste egteskab [Jørgen Jeppesen og Ane Nielsdatter]   
Claus Jensen 17 Ugift Tienestefolk [Jørgen Jeppesen og Ane Nielsdatter]   
Ane Bentsdatter 16 Ugift Tienestefolk [Jørgen Jeppesen og Ane Nielsdatter]

Claus Jensen Røds søn Jørgen Clausen I dåb 1807: Fuglse opslag 41
Claus Jensen Røds datter Annes dåb 1811: Fuglse opslag 56
Claus Jensen Røds søn Jørgen Clausen I konf 1821: Fuglse opslag 132

Claus Jensen Rød gifter sig igen i 1823, og herfra er alt fint.

Claus Jensen død 1855: Fuglse opslag 177

Ane Kirstine Jørgensdatter død 1823: Fuglse opslag 272

[Hans Poulsen]

Hej Margrethe

Du har gjort et grundigt forarbejde, og nu er det tilbage at bearbejde alle oplysningerne.

Den glæde er din, og døjer du med gotisk skrift, skal du huske på DIS-gruppen *Hjælp til tydning af tekster*.

Ved folketællinger betaler det sig tit at finde dem i AO og ikke nøjes med dem fra DDD.

Venlig hilsen
Hans

[Margrethe Juul]

Ja, jeg ved godt, at det bliver mere og mere slidsomt jo længere tilbage i tid, jeg kommer. Skal nok bare vænne mig til et langsommere tempo, gik jo ganske snildt at få bygget skelettet op.

Og hvordan jeg nogensinde får fat i historien om de mennesker, jeg møder undervejs - det aner jeg ikke. Det var jo ikke fæstebønderne, der skrev historien i dette land.

Jeg bruger kun tællingerne på AO, DDD er jeg aldrig blevet fortrolig med.

Men sig mig - jeg så i en tråd, at der er blevet ført kirkebog parallelt af både præst og degn, og ikke altid enslydende. Synes ikke, AO oplyser noget om den lille krølle.
- Kan man regne med, at alle sogne har to udgaver?
- Og hvilken udgave er det i så fald, der ligger på AO?
- Og ligger begge udgaver på film inde hos nisserne på Risarkivet?
- Og kan man overhovedet få lov at se originalerne?

Øjnene har overraskende hurtigt vænnet sig til det gotiske, men det er rart at vide, at hjælpen er nær, når jeg kommer til punktet afskrift :-)

Venligst
Margrethe

[Hans Poulsen]

Hej Margrethe

Google er uundværlig. Se her, hvad der står om kirkebøgerne:

http://da.wikipedia.org/wiki/Kirkebog

DIS-Wiki er en overdådig fin samling af forklaringer.

Her har du linket:

http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Kirkebog

Gå ud i venstre margen og skriv det ord eller begreb, som du søger oplysning om.

Dit bibliotek har fremragende bøger om slægtsforskning. Lån en eller to, hv is du ikke ligefrem ønsker dig en bog om slkægtsforskning i julegave.

Venlig hilsen
Hans

[Margrethe Juul]

Google, Wiki og bøger er gode, når der savnes viden om slægtsforskning og historie, af hvilke begge jeg bestemt har en masse at indhente. Men ingen af dem kan træde til, hvis de historiske kilder er mangelfulde, fejlagtige eller ikke-eksisterende.
Tak for din hjælp og inspiration.

[Hans Poulsen]

Hej Margrethe

Et par pluk fra to af dine indlæg.

Og hvordan jeg nogensinde får fat i historien om de mennesker, jeg møder undervejs - det aner jeg ikke. Det var jo ikke fæstebønderne, der skrev historien i dette land.


Dyrk hvert enkelt menneske, du støder på i din slægtsforskning. Summen af alle dine studier skulle gerne på en eller anden måde tegne billedet af en given periode.

Tag som eksempel 1800-tallet, der begyndte med de såkaldte Napoleonskrige. Her kommer lægsrullerne ind i billedet. Den såkaldte statsbankerot i 1814 indvarslede en vanskelig periode i vort lands historie. Freden i Kiel, hvor forbindelsen til Norge blev brudt, spillede en rolle i mange danskeres og nordmænds liv. Folketællingen 1801 blev ikke fuldt op få år senere, men vi måtte vente helt frem til 1834, før vi så den næste folketælling. Da må du klare dig med andre kilder, og det har generationer af slægtsforskere gjort før dig.

1840erne var for alvor brydningsår i Danmark,og perioden kronedes med Grundloven af 1849.

Krigen 1848 gik Danmark sejrrigt ud af, men 1864 betød, at vi måtte afstår store dele af riget til Preussen. Derefter fulgte den store udvandring, hvor omkring 300.000 danskere forlod Danmark fra ca. 1870 til ca. 1920.

Du kommer ikke til at mangle data, der tegner omridset af landets hisorie og fortæller om de mennesker, der levede på den tid.

hvis de historiske kilder er mangelfulde, fejlagtige eller ikke-eksisterende.

Ja, det hænder, at der er huller i kilderne, men så må du prøve at skaffe dig data ad andre kanaler.

Venlig hilsen
Hans

[Ingelise Edelfeldt Jacobsen]

Hej Margrethe

Du nævner din tvivl om, hvorvidt Claus Jensen og Anne Kirstine Jørgensdatter overhovedet var gift. Det kan du godt regne med de var, ellers ville deres børn være nævnt som uægte ved dåben.

De er blevet gift før maj 1799, hvor de får døbt en datter Dorthe i Hillested, se 1759-1806 opslag 61.

Dorthe Clausdatter bliver konf. 1814 i Fuglse, som Claus Røds datter, se opslag 68.

Ved FT. 1801 (på DDD) er familien stadig i Hillested, hvor Anne Kirstine fejlagtigt kaldes Larsdatter. Jeg har ikke set den originale tælling, der kan være tale om en tydningsfejl.

mvh Ingelise Jacobsen

[Ingelise Edelfeldt Jacobsen]

Hej Margrethe

Tak for din pers. mail, som jeg vil besvare på et senere tidspunkt.

mvh Ingelise Jacobsen