Skifte efter mølleren 1821 i Brenderup Sogn

Startet af Kirsten Ruhl, 28 Nov 2013 - 23:27

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Ruhl

Jeg ville meget gerne se skifte efter Niels Henriksen, som døde 9 nov 1821
Ejer af Køstrup Mølle, Brenderup Sogn, Vends

På følgende adresse har jeg kunnet finde skifter til ældre generationer i samme familie.
http://www.wadschier.com/afskrifter/pdsassenshindsgavlalle1738-1809_w.pdf

Adressen giver uddrag fra skifteprotokoller Hindsgavl og Assens Amter 1738-1809.
Det har været en mægtig hjælp, men en dødsdato af 1821 er selvfølgelig ikke med.

Hvor og hvordan finder jeg Niels's skifte?

Ole Henrik Madsen

Hej Kirsten
Efter 1809 overgår skifte jurisdiktion til Vends Herredfoged, der er navneregister på http://www.wadshier.dk men det starter først i 1821 og jeg kan ikke finde din møller, så jeg tror desværre at du må en tur forbi LAO, på daisy kan jeg se at der er både skifteprotokoller og navneregister dertil som starter i 1809.
Ole H Madsen
Melfar.dk - Mine egne aner og en del af deres efterkommerer.

Kirsten Ruhl

Hej Ole,

Du får mange tak for hjælpen!

Med venlig hilsen,
Kirsten

Ole Laursen-W.

Hej Kirsten,

Godserne Holsegård og Kærsgård dækker også Køstrup mølle, se http://www.wadschier.dk/skiftejurisdiktioner-fyn/k%C3%B8strup+m%C3%B8lle/alle-sogn/, tidsmæssigt er det kun Kærsgård som omfatter 1821. Desværre ingen Niels Henriksen.

Registret for Vends herredsfoged er på http://www.wadschier.dk/arkivalie/vends-herredsfoged-navneregister-til-skifteprotokol-og-registreringsprotokol-1809-1827/148/77/0.5, dog er "din" Niels Henriksen der ikke. Det tyder desværre på der ikke findes et skifte efter ham.

Har du prøvet at finde hustruen?
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Kirsten Ruhl

Hej Ole Laursen,

Tak for dit indlæg. Nej, jeg havde ikke tænkt på at se efter skifte efter hans kone.
Hun hed Mette Marie Jensdatter og døde i 1832 -

Det seneste skifte, jeg ser i disse kilder er 1826, Kærsgård Godsarkiv.
Det virker jo ikke tidsmæssigt.

Ved FT 1834 ejes møllen af Niels' yngste datter Bodil og hendes mand Peder Hansen.

Med venlig hilsen,
Kirsten





Ole Laursen-W.

Hej Kirsten,

Citat fra: Kirsten Ruhl [7612] Dato 30 Nov 2013 - 08:02
Det seneste skifte, jeg ser i disse kilder er 1826, Kærsgård Godsarkiv.
Det virker jo ikke tidsmæssigt.

Herefter (og delvis samtidigt) er det Vends herredsfoged, se http://www.wadschier.dk/arkivalie/oversigt/-/herredsfoged/lao/.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Kirsten Ruhl

Hej igen Ole Laursen,

Tak for denne hjælp.
Nu er der meget at få sat sammen og undersøgt, så der går nok nogen tid, inden jeg bliver klar på min(e) næste forvirring(er).

Med stor, venlig hilsen,
Kirsten