Hvor endte Niels Jensen Junker sine dage?

Startet af Bruno Junker Simonsen, 25 Jan 2013 - 15:55

Forrige emne - Næste emne

Bruno Junker Simonsen

Efterlyser hvor min tipoldefar Niels Jensen Junker døde.

Han er født omkring august 1808 i Langetved, Skrave Sg (døbt 14/8 1808).

En omflakkende herre, som blev gift i Hostrup kirke, Tønder Amt, 29/9 1838 med Anna Helena Paulsen.
Deres første barn blev født i Hostrup Sg. De fire næste i Grelsbüll, Humptrup, Sydslesvig. De to næste i Kjøbenhoved, Skrave Sg. De to næste i Langetved, Skrave Sg. Næste i Lintrup Sg og den sidste i Jernved Sg. Børnene fødte fra 1839 - 1859.

Fandt en Afgangsliste. Rødding 1861: Niels Jensen Junker, 53 Aar (og hustru), Indsidder paa Rødding Mark, til Abild Sogn. Finder ham ikke i Abild Sg, eller andre steder derefter (har dog ikke været samtlige sogne igennem). Da han er en berejst herre, kan han sikkert være hvor som helst.

Han må være død inden 2/5 1880, da jeg finder hans kone ved deres søn Nicolaj Peter Junkers søn Niels Jensen Junkers dåb i Billum på denne dato: Faddere: Bl.a. Husm. Niels Jensen Junkers Enke i Kjøbenhoved, Skrave Sogn, Slesvig).

Desuden figurerer enken i Folketællingen 1890 i Billum, hvor hun er logerende hos sin søn Nicolaj Peter Junker (hun dør 1901 i Billum).

Håber at nogen evt. har stødt på denne Niels Jensen Junker.

Bruno

Ruth Steenberg Rasmussen

Hej,
her er han i 1864:

Matthias Peter Junker er konfirmeret i Skrave i 1864, bor hjemme i Kjøbenhoved.
Forældre: Indsidder Niels Jensen Junker og Ane Helene Paulsen.

Konfirmerede, opslag 130 nr. 7

mvh
Ruth

Bruno Junker Simonsen

Hej Ruth

Tak for oplysningen - den er nu ført ind i programmet.

Hilsen
Bruno

Otto Kjærgaard

#3
Jeg er bekendt med at der omkring 1960 blev lavet en stor slægtsbog om medlemmer af junker/juncker slægten med mange medlemmer omkring Holsted,/Gørding/Gram og også enkelte slægtsmedlemmer i området omkring Haderslev.
Det var et omfattende værk på mange sider, hvor flere navne kunne føres tilbage til 1600tallet.
Jeg har forgæves ledt efter et eksemplar eller en kopi.
Mange var fæstere under Gram Gods og under Sønderskov.


Otto Kjærgaard

Jo, det er netop denne bog. Det siger jeg stort tak for. Det er jo en stor genvej, når man selv vil arbejde lidt ,ed kortlægning af slægten. Når der står Juncher på forsiden skyldes det at man i flæng har brugt stavemåderne, Juncher, Juncker og Junker. Min farfar var f.eks døbt Juncker, men skrev altid Junker.
Hilsen
Otto Kjærgaard