Kender nogen til Tyrrestrup Ovne i Bislev Sogn, Aalborg amt

Startet af Helen Jepsen, 23 Jan 2011 - 21:02

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Jeg har en ane, Niels Johansen, der iflg kirkebogen for Kornum sogn, Aalborg amt
1845-1864, opslag 2, er født hos gårdfæster Peder Pedersen i Tyrrestrup, Bislev sogn.
For flere år siden fik jeg af en anden slægtsforsker oplysninger om, at
Niels Johansen skulle være født i noget, der hed Tyrrestrup Ovne.
Jeg har set på KMS historiske matrikelkort for at se om det skulle være muligt at finde Tyrrestrup Ovne og navnet Peder Pedersen i forsøg på at finde ud af, om det kan passe, han er født der.
Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er Tyrrestrup Ovne en slags kalkbrud, og da hans forældre er omvandrende natmænd, kan det måske passe, men jeg vil gerne have et mere konkret bevis på det.
Er der mon en, der kan hjælpe mig?
venlig hilsen
Helen Jepsen

K. Thidemann

Din ane er født år 1845. Mon ikke det er denne Peder Pederen.


Aalborg, Hornum, Bislev, Tyrrestrup gaarde, En gaard, 43, FT-1845, b8706
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 38  Gift Gaardfæster Heri sognet
Mette Hansdatter 41  Gift  Hans kone Woxlev sogn
Lars Sørensen 15  Ugift  Deres børn Heri sognet
Maren Kirstine Sørensdatter 13  Ugift  Deres børn Heri sognet
Hans Sørensen 9  Ugift  Deres børn Heri sognet
Elles Kirstine Sørensen 6  Ugift  Deres børn Heri sognet
Else Marie Sørensen 4  Ugift  Deres børn Heri sognet
Sørine Pedersen 2  Ugift  Deres børn Heri sognet
Petrea Pedersen 1  Ugift  Deres børn Heri sognet
Lars Pedersen 36  Ugift  Tjenestefolk Heri sognet
Rasmus Andersen 20  Ugift  Tjenestefolk Sebber sogn
Mariane Knudsdatter 17  Ugift  Tjenestefolk Heri sognet
mvh K.Thidemann 9000

Helen Jepsen

Tak for hjælpen.
Jeg tror det er den rigtige. Da der kun ser ud til at være to gårde i Tyrrestrup, og da den anden ser ud til at være selvejergård, må det næsten være denne.
venlig hilsen
Helen Jepsen