Salg af fæstegård til selveje!

[Laila Nørgaard Jensen]

I forbindelse med et salg af en bondegård i Sahl, Ginding Herred i 1833, tinglæses en del gamle skøder/kontrakter.

Da gården er en gammel slægtsgård, er jeg meget interesseret i at kortlægge dens historie fra et fæstebrev i 1710 og op til nutiden, lige nu arbejder jeg med perioden fra fæste til selveje ca. 1800 til 1833.

Jeg har beskæftiget med med slægtsforskning i mange år, men er meget grøn med hensyn til Skøde- og Panteprotokoller, så jeg hører gerne, hvis I har en kommentar til nedennævnte – holder mine formodninger vand eller?
Er der kilder, som har uddybet overgangen fæste/selveje – jeg kan finde mest om udskiftningen, hvilket ikke ser ud til at have forgået her.

Skøde 1806: N. T. Hansen, Landting........
"sælger og skøder til Mads Brunsgaard, Sahl by den gaard af Sahl sogns Konge, Korn og Kvægtiende ..... bestående af Hk 3 Td, 2 Sk, 1 Fk, 2 Alb ......... på følgende vilkår:
1)  Fra 1. Januar 1803 har Kjøberen beholdt hans herved solgte Anpart af Tiender, som således står fremdeles."
Købesummen er 160 Rd, det ser ud til at Mads Jensen Brunsgaard i 1803 – 1805 kun har betalt renter af de 160 Rd mod pant i gården – og skatter og afgifter skulle betales til godsejeren såfremt Amtsstuen ikke ville modtage beløbet!!

-   er det udtryk for at Administationen ikke var klar til selvejet?
-   er køb af tiende ensbetydende med selveje – hvad med bygningerne? Hvem ejede dem?
-   Der er desværre kun bevaret fæstebrevet i 1710, ikke de formodede 2 andre i ca. 1745 og ca. 1793.
Skøde 1813: N. Sehested til Rydhave mfl.   ..... gør Vitterligt at have solgt til Mads Jensen Brunsgaard ... hans andel af Sahl Sogns Kirketiende med Korn og Kvægtiende af Hk. 3 Td, 3 Sk, - Fk, 1 Alb (der er i mellemtiden tilkøbt et lille lod, derfor ikke helt samme Hk) – købesum 325 Rd.
Beløbet kan finansieres ved udstedelse at Panteobligation med rente 4 % - der er henvisning til en forordning af 8de januar 1810 § 29.

-   er det statens måde at forsøge at redde landets økonomi, det ligner jo en ordning, som er pålagt bønderne!
Sahl Kirkes samlede Hk. er på godt 33 Td – og det er i øvrigt lærerig læsning, om hvordan man skulle udpege de 4 mænd som skulle administre ordningen, føre regnskab, protokol m.m.

V.h
Laila Nørgaard

[Arne Feldborg]

Skøde 1806: N. T. Hansen, Landting........
"sælger og skøder til Mads Brunsgaard, Sahl by den gaard af Sahl sogns Konge, Korn og Kvægtiende ..... bestående af Hk 3 Td, 2 Sk, 1 Fk, 2 Alb ......... på følgende vilkår:
"

Som jeg læser det, så er det alene gårdens tiende (egentlig: Retten til at opkræve tiende) har her køber. Det vil reelt sige, at han ikke fremover skal betale tiende af gården. Retten til at opkræve tiende følger ikke nødvendingvis ejerskabet til selve gården, men normalvis var det den samme godsejer der ejede begge dele. Oftest var det dog sådan i forbindelse med overgangen til selveje, at man først købte jord og bygninger, og altså blev selvejer, og så derefter købte tiendeejeren ud. Men ingen regel uden undtagelse.

Bemærk: Hvis der nu havde stået: "den gaard af Sahl sogn med Konge, Korn og Kvægtiende" så havde sagen været en ganske anden.

Skøde 1813: N. Sehested til Rydhave mfl.   ..... gør Vitterligt at have solgt til Mads Jensen Brunsgaard ... hans andel af Sahl Sogns Kirketiende med Korn og Kvægtiende af Hk. 3 Td, 3 Sk, - Fk, 1 Alb (der er i mellemtiden tilkøbt et lille lod, derfor ikke helt samme Hk) – købesum 325 Rd.

Igen, som jeg læser det, så er der her hans andel i sognets kirketiende han køber.

Det er altså i begge tilfælde de skatteobjekter der knytter sig til hans ejendom han køber, ikke selve ejendommen.

[Laila Nørgaard Jensen]

Tak Arne - man skal så holde tunge lige i munden og huske at få alle små ord og komma'er med 

Den fulde tekst i indledningen til skødet i 1806 lyder:
Herved underskrevne N. T. Hansen til Landting, sælger og herved skjøder til Mads Brunsgaard i Sahl Bye den gaard af Sahl Sogns Konge, Korn Og Kvægtiende, som vedkommende og hæfter paa bemeldte Mads Brunsgaards iboende og tilhørende sted beliggende i Sahl Bye, Sahl Sogn.....

"...Tilhørende sted.." -  kan jeg deri ligge at han i det mindste har ejet bygnigerne i 1806

Skøde 1806: N. T. Hansen, Landting........
"sælger og skøder til Mads Brunsgaard, Sahl by den gaard af Sahl sogns Konge, Korn og Kvægtiende ..... bestående af Hk 3 Td, 2 Sk, 1 Fk, 2 Alb ......... på følgende vilkår:
1)  Fra 1. Januar 1803 har Kjøberen beholdt hans herved solgte Anpart af Tiender, som således står fremdeles."

Hvad betyder det at køberen siden 1803 har beholdt anpart af Tiender?

Vh
Laila

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Laila

Da jeg var på landsarkivet i Aabenraa fortalte en af medarbejderne dér, at bygningerne var egen ejendom, og at man kun fæstede jorden.

Nu er det så Sønderjylland/hertugdømmet Slesvig; men kunne jo også gælde i resten af landet.

Og det kunne så være forklaringen.

Og det kunne så også være forklaringen på, at gårdene såvidt muligt gik i arv i familien.

Hilsen
Christian

[Egon Hansen]

Hej på tråden.
også i Skads herred (egnen omkring Esbjerg) var det almindeligt at fæstebonden selv ejede sine bygninger, som han så skulle sælge til den næste fæster til den vurderingspris som godsejeren fastsatte! Jeg har dog i gamle tingbøger set at en afsat fæstebonde blev dømt for at tage bygningsdele med da han flyttede fra gården fordi han ikke ville nøjes med den pris som han måtte forlange af den nye fæster!. Så det at bonden ejede sine bygninger må vist tages med forbehold!
Mvh  Egon

[Laila Nørgaard Jensen]

Velkommen på tråden til jer to!

Jeg troede egentlig at, købet af en fæstegård foregik ved " en  underskrift og en sum penge" og vupti så var man selvejer!

Det sker bare lige ikk' så'en der 

Arvefæste - var det ikke mest på kongens gods, og enkelte store og fremsynede godser på Sjælland?
- eller jeg jeg misforstået det?

Jeg kan godt se jeg skal have arbejdshandskerne på igen, med hensyn til at finde et par skifter i det nævnte tidsrum. Det kan måske give nogle svar.
Der er også en chance i nabosognet Ejsing (der kommer omtalte Mads Brunsgaard fra) - bønderne der havde kummerlige forhold, og førte retsag mod deres godsejer, Peder Hansen, så der findes vist en del materiale.

Kom endelig med indlæg, hvis I har en mening om emnet generet eller henvisning til bøger e. lign. om emnet!

Vh

Laila