Maren Christensdatter (ca. 1767-1856), Svostrup, Viborg amt, født i Aalborg

Startet af Michael Bach, 01 Nov 2013 - 15:49

Forrige emne - Næste emne

Michael Bach

Maren Christensdatter bliver gift omkring 1810 med Niels Jacobsen (1783-1849) fra Resendal, Gødvad sogn, Viborg amt, men intet sted har jeg kunnet finde deres vielse. Niels køber et husmandssted i Grauballe, Svostrup sogn i 1812 og de har tre børn i kirke 1811-15. Niels står i lægdsrullen i sit fødesogn Gødvad indtil 1813, uden at have gjort nogle afstikkere.
I folketællingerne opgives Marens fødested til Aalborg. Der har jeg så ledt efter hende, og det umiddelbart bedste bud er Maren, døbt 5.1.1767 i Budolfi, datter af blegmand Christen Hansen Hylleberg og Anne Jensdatter. En 20-årig tjenestepige M.C. findes i fkt for Aalborg 1787.
Men jeg kan ikke skabe en sikker forbindelse fra denne blegmand til Niels i Grauballe.
Ikke langt fra Grauballe finder man Skærbæk, Linå sogn, Skanderborg amt. Her bor Knud Hansen (f. ca. 1758), der købte en gårdparcel i 1797. Hans 11-årige datter Christiane Knudsdatter dør i Linå sogn i 1799, og jeg har fundet hendes fødsel i Nørre Tranders sogn, Aalborg amt i 1788. Faderen var da ladefoged på Sohngårdsholm. Og det viser sig, at han i 1787 har giftet sig i Aalborg Frue kirke med en Maren Christensdatter. Og ved deres datters Christianes dåb i 1788 optræder Christen Blegmand blandt fadderne.
Så krydser jeg fingre for at Knud Hansen er død før 1810 og hans enke Maren Christensdatter har giftet sig med Niels Jacobsen i Grauballe, men så let går det ikke. Maren i Skærbæk dør i 1822, 51 år (altså f. ca. 1771) og Knud i 1831.
Når jeg kredser omkring Skærbæk-familien, så er det forbi, det er pudsigt, at to personer med navnet Maren Christensdatter, begge fra Aalborg, begge omtrent lige gamle, senere kommer til at bo så tæt på hinanden (8 km er der mellem Grauballe og Skærbæk) og 125 km fra Aalborg.
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com

dorte frandsen

Hej Michael!

8. jan 1816 købte Niels Jacobsen matr. nr. 11 i Grauballe.
I folketællingen 1845 står der, at både Maren og Niels er fra Gødvad!
Gødvad kirkebog er både kogt, stegt og druknet, så den er rimelig håbløs, at finde noget som helst i, men mon ikke, de er blevet gift i Gødvad.

Med venlig hilsen Dorte Frandsen

Michael Bach

Hej Dorte
Tak for din kommentar. Og for skødet i 1816. Jeg burde ha' skrevet, at der var tale om købekontrakter i 1812. Fuldbyrdelsen af disse må så være sket i 1816.
Det er rigtigt, at M.C. er angivet som født i Gødvad i FKT 1845, men i 1850 og 1855 og ved hendes død i 1856 er det alle steder angivet, at fødestedet er Aalborg.
Jeg synes nu ikke, at kirkebogen for Gødvad-Balle 1790-1813 er særlig slem, og jeg fornemmer ikke nogle overspringshandlinger i kortere eller længere perioder. Jeg har brugt kirkebogen meget. Præstens rekonstruktion af Gødvad-fødte 1742-90 er ikke mere, end hvad den giver sig ud for at være, nemlig afskrift af nogle løse sedler. Denne fortegnelse virker flere steder meget svingende, når man ser på antallet af fødte i de enkelte år. Men gudskelov, at der trods alt er noget bevaret.
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com

K. Thidemann

#3
Hej Michael Bach

Har du undersøgt alle fadderne.

Ved sønnen Christen født 1811 i Gødvad, opslag 95 kan jeg se Kromandens datter Christiane fra Linaa (Skanderb0org) bar det ?

Maren 1812 opslag 101

Ved sønnen Jacob født 1815 i Gødvad, er der også "gæster" fra Linaa sogn, Skanderborg amt
mvh K.Thidemann 9000

Michael Bach

Jeg er opmærksom på Christiane [Eriksdatter Møller, f. 1796 i Skanderborg] og fulgte også op på hende for en del år siden. Hun er steddatter af kromand Søren Jacobsen Møller (1776-1826), en ældre bror til min Niels Jacobsen (1783-1849) i Grauballe.
Søren Jacobsen Møllers hustru var gift første gang med kromanden Erik Sørensen Møller (ca. 1758-1806).
Så desværre hjælper det mig ikke mht. Niels' hustru Maren Christensdatter fra Aalborg.
Hun er en rigtig drillepind!
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com

K. Thidemann

#5
Citat fra: Michael Bach [29538] Dato 01 Nov 2013 - 20:17
Jeg er opmærksom på Christiane [Eriksdatter Møller, f. 1796 i Skanderborg] og fulgte også op på hende for en del år siden. Hun er steddatter af kromand Søren Jacobsen Møller (1776-1826), en ældre bror til min Niels Jacobsen (1783-1849) i Grauballe.
Søren Jacobsen Møllers hustru var gift første gang med kromanden Erik Sørensen Møller (ca. 1758-1806).
Så desværre hjælper det mig ikke mht. Niels' hustru Maren Christensdatter fra Aalborg.
Hun er en rigtig drillepind!

Ok - kan godt se de bliver viet 1807. i Linaa.
desværre gav det ikke noget.

Skanderborg, Gjern, Linaa, Linaae Bye, , 7, FT-1801, B4109
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Erich Sørrensen 43 Gift Huusbonde Priwiligeret Kroermand og Gaardbruger  
Christiane Sørrensdatter 33 Gift Hans Koene  
Christiane Eriksdatter 5 Ugift deres B°rn  
Ane Marie Eriksdatter 4 Ugift deres B°rn  
Jens Eriksen 2 Ugift deres B°rn  
Christine Sophie Eriksdatter 1 Ugift deres B°rn  
Christoffer Pedersen 36 Ugift Tjeneste Folk  
Søren Jakobsen 25 Ugift Tjeneste Folk  
Hans Gotfredsen 36 Ugift Tjeneste Folk  
Anders Thomsen 18 Ugift Tjeneste Folk  
Kirsten S°rrensdatter 25 Ugift Tjeneste Folk  
Ane Pedersdatter 23 Ugift Tjeneste Folk  
Mette Laursdatter 15 Ugift Tjeneste Folk
-----------------------

Aalborg kan vel godt være Aalborg amt
mvh K.Thidemann 9000

K. Thidemann

#6
Jeg ved ikke om det gør en forskel, men Hans Knudsen og Maren Christensdatter ser ud til at være i Gødvad sogn, Viborg amt omk. 1791  

Da Maren Christensdatter bliver døbt 1767 i Vor Frue sogn, Aalborg opslag 125
er der en Anders Giödvad ?
Maren er datter af Christen Hansen Blegmand

---------------------
Kan Christen Hansen og Knud Hansen være brødre ?
--------------------

Skanderborg, Gjern, Linaa, Linaae Bye, , 43, FT-1801, B4109
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Knud Hansen 48 Gift Mand Jordl°s Huusmand og Dagleyer  
Maren Christensdatter 34 Gift Koene  
Hans Knudsen 11 Ugift deres B°rn født Gødvad sogn
Ane Knudsdatter 9 Ugift deres B°rn  
Kirsten Knudsdatter 6 Ugift deres B°rn    
Jens Knudsen 3 Ugift deres B°rn
-------------------------
Hans Knudsen junior bliver viet i Svostrup sogn 1824 - opslag 146
Her står der han er født i Giødvad.
Forlover Niels Gjødvad i Gravballe ? hvem er han (Måske Niels Jacobsen)

Viborg, Hids, Svostrup, Asmild gaarde, Et huus, 9, FT-1845, C0784
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Knudsen 56 Gift  Lever af sin jordlod Gjødvad  sogn Viborg amt  
Maren Nielsdatter 34 Gift  Hans kone Heri sognet  
Maren Hansen 5 Ugift  Deres barn Heri sognet  
Knud Hansen 1 Ugift  Deres barn Heri sognet  
----------------


Viborg, Hids, Svostrup, Grauballe Bye, et Huus, 83, FT-1834, B7831
Niels Jacobsen 50 gift  lever af sin Jordlod  
Maren Christensdatter 64 gift  hans Kone  
Jacob Nielsen 19 ugift  deres Søn  
Peder Jensen 63 ugift  Væver
mvh K.Thidemann 9000

Michael Bach

Tak for mange gode kommentarer og henvisninger.

Til K. Thidemann: Ja, der er sandelig en Anders Gjødvad ved Marens dåb i 1767 (i Budolfi, ikke Frue). Det har jeg tidligere overset. Jeg tjekkede lidt op på ham i Nygårds Sedler. Der er jo en fin slægt Gjødvad i Aalborg i de år. Der er muligvis tale om Anders (Andersen) Gjødvad, 1738-1786, søn af Sr. Anders Lauritsen Gødvad, Aalborg, ca. 1704-71.

Jeg har ikke rigtigt undersøgt denne Gjødvad-slægts historie, men i tidernes morgen er den velsagtens udgået fra Gødvad sogn?! Erik Broch: Resendal gennem 500 år (i: Fra Viborg Amt 1960) omtaler en Laurits Jepsen på Resendalgård, hvis søn Christen Lauritsen tager borgerskab i Århus i 1630 og gifter sig med Ole Rømers moster. Kan han ha' grundlagt en Gjødvad-slægt?

Knud Hansen har børn i kirke:
Nørre Tranders 1788: Christiane, død 1799 i Linå
Gødvad 1790, 1792, 1795, 1798, 1802: Hans, Ane Cathrine, Christen, Jens Peter, Peter Christian
Linå 1808, 1811: Christiane, Hans Peter

Efter konfirmationslisterne synes der ikke at være "glemte" børn i perioden 1802-08.

Generelt er der næsten altid usædvanlige faddere ved Knuds børns dåb: fruen på Øster Kejlstrup, præstefruen i Gødvad, selvejerne i Resendal (en slægt, som Niels Jacobsen hører til), og senere nogle folk, der er knyttet til Silkeborg. Hans Peter må være opkaldt efter Silkeborgs ejer H.P. Ingerslev. Knuds hus i Skærbæk ved Resenbro er ejet af Silkeborg. Knud har nok været husmand, men en mand, der har svævet over den øvrige husmandsklasse. En ganske kort tid fra 1797 ejer han en gårdparcel i Resendal, men allerede i 1802 er han indsidder.

Ved de mange barnedåb optræder der aldrig nogen Maren Christensdatter!

Sønnen Hans Knudsen (f. 1790) tjekkede jeg lige ved vielsen i 1824. Da gifter han sig med Karen Marie Nielsdatter (Hjort). Det er først anden gang (i 1833) at han gifter sig med Maren Nielsdatter. Jeg håbede, hun var identisk med Niels Jacobsens datter Maren, men det er hun ikke. Niels Jacobsens datter gifter sig først i 1840 med Constantinus Jensen, og da var hun "pige".

Det havde ellers sat kolorit på denne brogede affære, hvis Knud Hansen og Maren Christensdatters søn Hans og Niels Jacobsen og Maren Christensdatters datter Maren var blevet gift. Og meget mere forvirrende. Så godt det samme, at det ikke var tilfældet.

Men pudsigt er det jo.
Michael Bach
Sengeløse, 2630 Taastrup
-----------------------------------------
www.gravminder.blogspot.com
www.toldhistorie.blogspot.com