Søger oplysninger om Anna Stine Elise Nielson, født 14-06-1899 København

Startet af Erik Rødsgaard Jensen, 30 Okt 2013 - 18:31

Forrige emne - Næste emne

Erik Rødsgaard Jensen

Jeg søger oplysninger vedrørende Anna Stine/Signe/Sine Elise Nielson. Jf. politiets registerblade er hun født 14-06-1899 i København. Har fundet hende i FT 1906, Brohusgade 6, opslag 63 samt i FT 1925, Læsøesgade 15, opslag 221. I begge tilfælde står hun som datter og bor sammen med Sine Elise Sedlacek eller Sedlaziek. Hun er født 11-07-1860 i Sverige. Jeg går stærkt ud fra, at dette er moderen - hun findes også i politiets registerblade med flere forskellige adresser.

Jeg har forgæves ledt efter Annas fødsel i København, men kan jo have overset hende i de mange kirkebøger. Jeg er interesseret i at finde faderen, som måske hedder Martin Ludvig Peter Bjergby.

Jeg har ved en god vens hjælp på Rigsarkivet fået et udskrift fra hans skifte i november 1929, hvor han var indlagt på Alm. Hospital. I dette skifte står Anna Nielson nævnt som hans datter og enearving. Jeg har tidligere haft en tråd vedrørende Martin Ludvig Peter Bjergby, men de spørgsmål der var i den forbindelse er løst.

Håber nogen kan hjælpe mig videre.

Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Lene Martens

Hej

Du finder hende født på den Kgl. Fødselsstiftelse

1896-1899 opslag 235 nederst.


Mvh Lene

Gurli Kristensen

#2
Hej

Hun er født på den kg. fødselsstiftelse 1896-1899 opslag 235.

Desværre er det kun moderens navn der er nævnt. Det fremgår at moderen er enke.

hilsen Gurli


--- der var en der var hurtigere.
Med venlig hilsen

Gurli Kristensen

Erik Rødsgaard Jensen

Kære Lene og Rolf.

Tusind tak for hjælpen. Ja desværre står faderen ikke nævnt, men han er jo så sandsynligvis "afsløret" via mit omtalte skifte fra 1929, hvor Annas fulde navn står samt at hun er datter. Jeg må så prøve at arbejde lidt videre med Anna og se om jeg kan følge hende fremad  udover de FT jeg allerede har fundet.

Med venlig hilsen
Erik
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Inger Toudal


Anna Sine Elise Nilsson er ifølge Fødselsstiftelsens kirkebog hjemmedøbt i Skt Stefans sogn 19. juli 1899, se
Skt Stefan 1897-1899, opslag 145 (på opslag 276, hvor hun skulle have været iht. dato, er der henvisning til fol. 144).
Faderen er ikke nævnt.

Hendes mor er enke efter smed Johan Charles Zedlazech:

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3393100&searchname=polit_adv

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Stina Kirkegaard Hansen

Jeg har tjekket Politikens e-arkiv.
Smed Johan Charles Dettlazsek står under Døde i København d. 23/8 1897.

Venlig hilsen
Stina

Erik Rødsgaard Jensen

Kære Inger og Stina.

Også tak til jer for inputtet. Forbindelsen til det svenske passer fint ind med Martin Ludvig Bjergbys data fra politiets registerblade. De viser nemlig, at han i et par perioder har været i Sverige, dog kan man jo selvfølgelig ikke lægge større vægt i det, fordi det beviser jo ikke hans forbindelse og eventuelle faderskab til Anna. Jeg vægter derimod udskriften fra Rigsarkivet omkring skiftet i forbindelse med Martins død. Det var dog ikke det helt vilde han havde efterladt sig: Hele 10 kr. og et armbåndsur.

Jeg vedhæfter 2 filer. Den ene med henvisning til skiftet og den anden fil med afskrift fra Rigsarkivet.

Med venlig hilsen

Erik

[vedhæfting slettet af admin]
Med venlig hilsen

Erik Rødsgaard Jensen

Inger Toudal

Venlig hilsen
Inger Toudal