Mejerier - Brahesborg, Fønixberg, Aastrup, Hæstrup, Astrup, Lønborg m.fl.

Startet af Ulla Maria Olsen, 28 Okt 2013 - 16:06

Forrige emne - Næste emne

Ulla Maria Olsen

En del af min slægt var mejeriforpagtere/hollænderi-arbejdere i 1800-tallet.

Bl.a. Karl Nikolaj August Steen, som jeg her har fundet i Nygaards Sedler:

1818:        Mejeriforpagter   Haraldskær, Skibet
1821:        Forpagter   Haraldskær, Skibet
1822:   Hollænderiforp.   Brandtberg, Kollerup   
1822:   Mejeriforpagter   Brandtberg, Kollerup   
1827:        Forpagter   Fönixberg/Pfönnigsborg, Øster Starup
1831:        Forpagter   Lønborggaard, Lønborg
1834:        Forpagter    Lønborggaard, Lønborg
1840:        Forpagter   Lønborggaard, Lønborg
1851:        Mejeriforpagter   Høstemark, Mou

og hans svigersøn Mads Eriksen i Aastrup, Hæstrup og Astrup.

Jeg tænker, at der må findes information og billeder af disse mejerier og deres forpagtere - men hvor skal jeg lede?


Børge Nielsen

Hej Ulla

Du kan muligvis finde oplysninger i opslagsværket "Dansk Mejeristat", som består af 5 bind.
Mener de går tilbage til omkring 1880erne og frem til 1931.

De kan lånes på www.bibliotek.dk

Bd. [1] : Afhandlinger : København, Københavns amt, Frederiksborg amt. - 1931
Bd. [2] : Holbæk amt, Sorø amt, Præstø amt, Bornholms amt, Maribo amt. - 1931
Bd. [3] : Odense amt, Svendborg amt, Tønder amt, Haderslev amt, Aabenraa amt, Sønderborg amt, Ribe amt. - 1931
Bd. [4] : Vejle amt, Ringkøbing amt, Aarhus amt, Viborg amt. - 1931
Bd. [5] : Randers amt, Aalborg amt, Hjørring amt, Thisted amt, biografier, afhandlinger, hovedoversigt, registre. - 1932

mvh Børge

Ulla Maria Olsen

Uhh - der findes vel ikke noget tidligere?

Mejeri-interessen forsvinder nemlig med Mads Eriksens død i 1878.

Eli Lothardt Dahl

#3
Hej Ulla

Carl Nicolaj August Steen er min tiptipoldefar. Familien Steen og familien Dahl er frygtelig indgiftede - helt op til vore dage.

Han får 16 børn med hans to koner (som er søstre). Du mangler derfor nogle adresser i dit overnævnte spørgsmål. Han forpagtede blandt andet Gelstoft (Højrup), som oldefars søster arvede og hvor min oldefar blev født.

Disse aner kan du se på medlemmer med "egne sider". Jeg mangler nogle dødsdatoer på nogle af børnene, måske kan du hjælpe mig.

Hvis du vil have yderligere oplysninger, må du komme igen - gerne på min e-mail.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

John Nielsen

Hej Ulla

Der er 2 bind online her: Danske Mejerier
Du kan selv se om mejerierne er omtalt der.

Hilsen John Nielsen

Ulla Maria Olsen

Citat fra: Eli Lothardt Dahl [66] Dato 28 Okt 2013 - 22:00
Hej Ulla

Carl Nicolaj August Steen er min tiptipoldefar. Familien Steen og familien Dahl er frygtelig indgiftede - helt op til vore dage.

Han får 16 børn med hans to koner (som er søstre). Du mangler derfor nogle adresser i dit overnævnte spørgsmål. Han forpagtede blandt andet Gelstoft (Højrup), som oldefars søster arvede og hvor min oldefar blev født.

Disse aner kan du se på medlemmer med "egne sider". Jeg mangler nogle dødsdatoer på nogle af børnene, måske kan du hjælpe mig.

Hvis du vil have yderligere oplysninger, må du komme igen - gerne på min e-mail.

Hej Eli

Jeg har også de 16 børn og min ane er datteren Therese Amalie Steen (hvis død jeg desværre ikke har, men jeg har hørt hun døde i Astrup), som giftes med Mads Eriksen. Min tipoldemor er deres datter Johanne Eriksen.

Jeg vil meget gerne høre mere om Gelstoft og hvad du har af information om familien - men jeg kan ikke få lov at se din profil og derved få din mail? Har du mulighed for at skrive en besked til mig her eller på uolsen@gmail.com?

Hjørring Lokalhistoriske Arkiv har jeg netop forespurgt om disse mejerier/hovedgårde, samt billeder og informationer om disse mejeri-familier. Ligger du mon inde med billedmateriale?