Hjælp til oplysninger om Kurt Gustav Edelsten

Startet af Sophie Edelsten, 24 Okt 2013 - 14:18

Forrige emne - Næste emne

Sophie Edelsten

Hej med jer!

Jeg er kommet i problemer med at finde oplysninger om min oldefar og hans familie. Hans kone(r) og børn har jeg fundet, men har problemer med resten.

Indtil videre ved jeg dette:
- Født Kurt Gustav Johannsen 10. juli 1907 på Johannesgade 80 i Flensborg
- Død 10. oktober 1973 i Frederikshavn
- Skiftede efternavn fra Johannsen til Edelsten i 1943
- Ved hans vielse har jeg fundet hans forældres navne, som er Gustav Johannsen og Dora Marie Wulf

Min morfar har fortalt at Dora Marie Wulf døde i forbindelse med min oldefars fødsel i 1907, og at hendes mand senere kom til Danmark. Han har også fortalt at min oldefar havde en søster, som hed Gertrud Johannsen. Hun skulle også været kommet til Danmark og have giftet sig med en Peter Duus. Men jeg har ikke været i stand til at finde dem, da jeg ikke rigtig ved hvor jeg skal lede.

Håber I kan hjælpe!
Mvh. Sophie

PB

Hej,

Her er blot en ide:

Der findes et billede af en gravsten fra Egernsund:

Peter H (1906-1983) og Gertrud Duus (1909-1995)

Billedet kan ses her:
http://www.egernsund.dk/gravsten/sten/PICT0070.JPG

Du skriver ingen årstal på disse to mennesker, så dette er mit bedste bud.
Håber du kan bruge det.

Mvh Pia

Gustav Jørgensen

Hej Sophie
Et spørgsmål: Har Kurt Gustav Johannsen nogen forbindelse til den kendte Gustav Johannsen fra Flensborg avis?
Mvh Gustav

Sophie Edelsten

Hej Pia
Da moderen døde i fødslen vil jeg mene at Gertrud burde være ældre, men tusind tak for tippet! Det vil jeg bestemt kigge nærmere på :-)


Og Gustav, hans far hedder Gustav Johannsen, men har aldrig hørt noget om den avis? Men det kunne da sagtens være ham, hvor har du fundet det henne? :-)

Sophie Edelsten

Har lige googlet lidt på det og det kan ikke være hans far, da han døde før Kurt Gustav Johannsen blev født, men jeg vil da lige se om der skulle være en forbindelse der :-)

Thestrup-Bjørn

#5
Jeg er ikke helt med på, hvilke oplysninger du søger - "resten" er jo en meget vidt begreb.


Men her er nogle avisudklip med adresser - http://www.myheritage.dk/person-1000024_192809221_192809221/kurt-gustav-edelsten-johannsen#!events

Linket er måske dit eget - men i hvert fald kan du "suge" flere oplysninger ud af avisnotitserne.


Du kan også prøve en henvendelse til Falck og/eller dit eget Borgerservice (for opslag i cpr.).

På Rigsarkivet findes folketællingerne fra 1940, 1950, 1960 og 1970 - som du skal have tilladelse til at benytte.

Og så har et lokalhistorisk arkiv måske et og andet (f.eks. ældre telefonbøger).

-----------

Her er hans og konens gravsten - så du ved jo også, hvor de er begravet!

http://danskkirkegaardsindex.dk/frederikshavn/frederikshavn_visbilled.php?img=/frederikshavn/pics/pict 2063.jpg

Linket driller lidt - så prøv her
http://danskkirkegaardsindex.dk/frederikshavn/frederikshavn_svar_soeg.php

eller her
http://www.dk-gravsten.dk/Hjoerring-amt.php

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Sophie Edelsten

Linket der er mit eget og jeg vidste godt de var begravet i Frederikshavn, tog det lidt som en selvfølge når jeg vidste hvor og hvornår de døde :-)

Det er, som jeg har forsøgt at formulere i starten, ikke selve ham jeg er interesseret i, men mere hans forældre, søskende og den vej tilbage. Men da de jo er fra Tyskland, har jeg ikke haft noget held med at finde dem :-)

Thestrup-Bjørn

Ja, undskyld - men dit emne lyder altså på Kurt, ikke på hans forældre og eventuelle søskende.

Desværre har jeg så spildt min tid.


Held og lykke med din videre søgen.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998