oldefars dåb 1876 i Gørløse - ulæselige faddere samt ekstra bemærkninger

Startet af Anita Christensen, 20 Okt 2013 - 03:41

Forrige emne - Næste emne

Anita Christensen

Hej alle - så er den gal IGEN - jeg kan ikke læse faddernes navne og heller ikke de, måske, interessante bemærkninger præsten har skrevet ude til højre.

Vi er her: kirkebøger - Frederiksborg - Lynge-Frederiksborg - Gørløse 1876-1887 - opslag 2

nr. 2   født 3. februar 1876  Peder Johansen døbt i kirken den 24. marts

Forældre: Arbejdsmand Jørgen Johansen og hustru Bodil Marie Olsen af Gjørløse (23 år)

OG HVAD SÅ MERE???
jeg har forsøgt at finde en bedre kopi på familysearch.org men de har præcis IKKE scannet denne bog, jeg har tjekket flere gange, øv.

Jeg bliver glad for alle bud - og der står altså en del sætninger.

Bedste hilsner,
Anita

Kirsten Domino

Hej!

Et bud, men med huller:

Faddere

Afbygger Lars Andersens Hustru Karen Hansdatter
Pigen Ane Sofie Olsen begge af Harreholm
Afbyggerne  Jørgen Sørensen og Lars Andersen bg
af Harreholm. Husmand Johan Jørgensen af ?
Barnets Moder holt det over Daaben, Pigen Katrine
Sylvest af Harreløse. Gaardbestyrer Israel Israelsen Gaardejer ? af
Borup Gaardmand Ole Sylvest af Harreløse.

Jeg har slået Afbygger op i en ordbog, og der står: "Person der driver en mindre ejendom, der er udskilt fra en større" Det kan nok godt passe, da der er flere på siden med denne betegnelse.

Bemærkningen til højre drejer sig om en dåb af et uægte barn, og har ikke noget med "din" dåb at gøre mener jeg.

Hilsen
Kirsten.

Inger Toudal

#2

Jeg læser:

Afbygger Lars Andersens Hustru, Karen Hansdatter,
Pigen Ane Sofie Olsen, begge af Kurreholm.
Afbyggerne Jørgen Sørensen og Lars Andersen, begge
af Kurreholm, Husmand Johan Jørgensen af Skjævinge.

Barnets Moder osv. hører til følgende indførsel.

Jeg er enig med Kirsten i, at anmærkningerne ikke vedrører Peder Johansen.
De drejer sig om Olivia Andersens uægte søn.

Gode hjælpemidler:

http://www.krabsen.dk/stednavnebase/ (NB: funktionen Alle stednavne inden for et sogn)

http://www.dis-danmark.dk/kort/kort.htm

http://ordnet.dk/ods

FT-1880 fik det sidste stednavn på plads (søgte Johan Jørgensen i hele Frederiksborg amt):

Frederiksborg, Strø, Skævinge, Skævinge By, Et Hus, 9, FT-1880, C6609
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Johan Jørgensen    65    Enkemand    Arbejdsmand, Husfader       Torup Sogn Frederiksborg Amt
Jørgen Johansen    25    Gift    Hjulmand       Her i Sognet
Bodil Marie Olsen    27    Gift    Hans Kone       Gørløse Sogn Frederiksborg Amt
Peter Johansen    3    Ugift    Deres Barn       Her i Sognet
Benthe Margrethe Johansen    2    Ugift    Deres Barn       Her i Sognet
Lars Johansen    under et aar    Ugift    Deres Barn       Her i Sognet

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal

Anita Christensen

Tusind tak til både Kirsten og Inger - det var så aldeles hjælpsomt af jer - jeg mistede overblikket og synes det er suverænt at I kan se at bemærkningerne til højre ikke hører til Peders dåb og ligeledes den sidste sætning, som så ikke hører med.

Tak for gode links Inger, dem vil jeg gøre brug af og gemme.
Ellers vil jeg lige nævne at det er gået stærkt fremad her, ikke mindst med stor støtte og indsats fra Jens-Christian Emborg.

Det er virkelig historiens sus jeg kan mærke - ingen er født med guldskeer i munden, men slidere har de været.

Bedste hilsner til jer begge,
Anita

Anita Kristensen

Hej Navnesøster!

Ved du hvad . Jeg er også ny her i dette forum. Har dog "forsket" et par år.

Jeg har desværre ikke noget bud på de sidste huller i dit indlæg. Men det gør nok heller ikke så meget når du har fået hjælp af et par, der bare kan det der.

Jeg tænkte, om du kunne fortælle mig, hvordan du vedhæfler links fra nettet (det så jeg i et af dine spørgsmål, at du havde gjort) . Jeg har forsøgt at finde ud af det og endte med at gemme opsaget som billede i stedet og så vedhæfte. Lidt omstændigt. Det kiksede så pga. noget med et format!!
Og jeg endte så med at skrive opslagsnumre på.

Det er bare smartere at vedhæfte, så alle de hjælpsomme personer ikke behøver at gå ind de forskellige steder.

Venlig hilsen

Anita Kristensen

P. S.: Kunne også bare havde stillet det måske "dumme " spørgsmål i et nyt indslag til alle - men det er pga. navnesammenfaldet det lige "går ud over dig"

Anita Christensen

Hej Anita - du kan kun indsætte et link hvis det er dig muligt at ctrl + c fra adresselinien og dette kan ikke lade sig gøre med de ting vi slår op på arkivalieronline, hvor vi kun får et jpg billede at se.

besvarer det dit spørgsmål?

Bedste hilsner,
Anita

Anita Kristensen

Hej Anita

Ja det forklarer problemet.

Tak for oplysningen/hjælpen.

Med Venlig hilsen

Anita

P.S.: God jagt på anerne.