Mandtal 1622 + sætning på latin 1654

[Jørgen Pedersen]

Jeg søger information om Jacob Borchardsen, sognepræst i Alsted og Fjenneslev sogne, og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål, som nogen måske kan hjælpe med.

Ifølge en gravsten i Alsted kirke blev Jacob Borchardsen født i København af fornemme forældre i 1634. Wibergs præstehistorie er endnu mere præcis: han er født i marts 1634. Han døde i Alsted i 1695.

Der er ikke ret mange fornemme personer blandt mine aner, for nu at sige det mildt, så det kunne da være interessant at finde Jacob Borchardsens forældre. Det er imidlertid ikke lykkedes, men måske kan hans far/forældre findes via andre kilder end kirkebøgerne, og i den forbindelse er jeg stødt på et par mandtal fra København 1622:
1. København (Udenfor Nørreport) 1622
Originalkilde: Mandtal 1622 Online-henvisning: Ingen, kan findes i "Personalhistorisk Tidsskrift 9.rk, Bd. 3, 1930, s. 155
2. København (Udenfor Vesterport) 1622
Originalkilde: Mandtal 1622 Online-henvisning: Ingen, kan findes i "Personalhistorisk Tidsskrift 9.rk, Bd. 3, 1930, s. 155

Før jeg nu bestiller materialet hjem, vil jeg spørge, om nogen ved, hvad det betyder, at mandtallene er udenfor Nørre- og Vesterport. Er det centrale København ikke med, og er det derfor, at mandtallene kan stå på en enkelt side? 


Det næste spørgsmål bunder i mine rustne latinkundskaber. Jeg kan se, at Jacobus Burchardi blev optaget i det akademiske fællesskab på Københavns universitet i 1654 – tror jeg, for kilden er på latin. Jeg indsætter et udsnit, og jeg er kun interesseret i sætningen " civitate academica donati sunt seqventes"

"In nomine Jesu.
Anno I. Ch. 1654., 6. Maji,
Rectore Acad. Hauniensis Thoma Bangio, S. S. Theol. D..
et P. p., civitate academica donati sunt seqventes"   

Hauniensis scolæ alumni - Jacobus Burchardi – M. Bartolus Bartholin (matriklen s. 248)

Det må betyde, at Jacob Borchardsen - og andre - kom til universitet fra den københavnske skole i 1654. M. Bartolus Bartholin er magister Bertel Bartholin, professor i latinsk filologi. Hver student har tilsyneladende en lærer tilknyttet.

I matriklen nævnes også
Georgius Iohannis Burchardus Hafniensis, (E scola Hafn. nævnt 3/11 1651, s. 232 og som collega Hauniens. scolæ blandt Philos. Baccalaurei 1654, s. 252)
og
Ianus [Johannis]Burchardus (nævnt 1653, s. 241, og blandt Baccelaurei renuntiati  1656, s. 263)

Det må være Jørgen og Jens Johansen Borchardsen, som er sønner af biskop Johan Borchardsen i Ribe. De er født hhv. 1634 og 1635 i København. Men Jacob Borchardsen kan ikke være søn af den senere biskop, hvis han er født i 1634. 

Altså: er det korrekt, at den latinske tekst betyder, at Jacob Borchardsen blev immatrikuleret i 1654,
og er det korrekt forstået, at de to mandtal ikke dækker det centrale København?

Jacob Borchardsen blev præst i Alsted og Fjenneslev sogne i 1663, så han må jo have fuldført sine studier og formentlig omkring 1657-1660, idet studietiden tilsyneladende var ret kort. Men jeg kan ikke finde ham efter 1654. 

1. om gravstenen: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0313-0323.pdf
2. om matriklen: http://www.genealogi.no/kilder/studentmatrikler/kbh_1749_1602/B-S-B1-200-348OCR.pdf  Man kan desværre ikke linke direkte til den relevante side, men det drejer sig om side 248.
3. tællingerne 1622: http://www.slaegtogdata.dk/kilder/ekstraordinaere-folketaellinger

Med venlig hilsen
Jørgen Pedersen

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Jørgen

Ifølge google translate betyder sætningen "civitate academica donati sunt seqventes" = "følgende gives akademiske" - er det alt der står, det er ligesom der mangler et ord?

http://translate.google.com/?sl=la#la/da/civitate%20academica%20donati%20sunt%20sequentes

mvh
Mikkel

[Erik Brejl]

gives akademisk borgerskab

Erik

[Inge Lind]

Hej.

Jeg skal ikke gøre mig klog på det latinske - selv med en latinsk ordbog får jeg kun vrøvl ud af det -  MEN samme år bliver en af mine tiptipere også nævnt - Nicolaus Simonis - i mere daglig tale kaldet Niels Simonsen, og jeg mener, at Wiberg har sagt, at han er student det år, så jeg går ud fra, at det er hans studentereksamen, der foregår 1654. 

På det tidspunkt gik eleverne i latinskole/gymnasium et eller andet lokalt sted - din ane i København og min i Lund, men disse skoler havde ikke lov til at eksaminere eleverne til studentereksamen. Det kunne kun ske på Københavns universitet. Derfor ser du en masse byer nævnt med en eller flere elever - Roskilde, Aarhus, Slagelse - med latinsk betegnelse. Læreren, der er nævnt efter elevens navn, er formodentlig ham, der enten eksaminere ham eller sørger for, at han bliver eksamineret på rette vis.

Venlig hilsen

Inge.

[Jørgen Pedersen]

Mange tak for interesse og hjælp med det latinske, som så må oversættes til: de nedenstående er givet akademisk borgerskab.

Jeg var ikke klar over, at eksaminationsretten var forbeholdt universitetet. Men det forklarer jo den tilknyttede lærer. Når de eksaminerede er registreret i matriklen, må det betyde, at de er optaget på universitetet.

Så er det ene spørgsmål besvaret: Jacob Borchardsen blev optaget på Københavns universitet i 1654, og han var da alumne fra den københavnske skole.

Igen, mange tak for hjælpen

Med venlig hilsen
Jørgen

[Ole Rasmussen]

Hej,

jeg faldt over dette gamle emne, og opdagede, at jeg måske kan bidrage med lidt ekstra oplysninger, nemlig at en Jacob Olufsen Borchert(sen) (Borrichius er vistnok en latinisering af stednavnet Bork - Wiberg anfører også begge muligheder Borch/Borchertsen) blev optaget fra Roskilde skole i 1653 og fik tildelt baccalaurgraden den 20. maj 1656 (her staves Jacob blot med J og ikke med I som ved optagelsen i 1653). Det kunne måske være ham i stedet for Burchardsen? Men hvis det fremgår klart af gravstenen, at han er fra København, er det måske alligevel mindre sandsynligt?

Det kan også nævnes, at i et skifte efter Jens [Sørensen] Bredal, borgmester i Ringkøbing, hedder enken Helvig Borchertsdatter, og hendes lavværge, Frederik Popping fra København fordrer i boet på vegne af sognepræst Jacob Borchertsen i Alsted et beløb på 23 Rdl og 2 Mark (= 35 slettedaler), som præsten har lånt til Helvig Borchertsdatter. Der må altså være en nær forbindelse - mon ikke de to er søskende?

Det er lidt pudsigt, at præsten iflg. Wiberg senere bliver gift med Margrethe Clausdatter Borch - jeg har selv mistænkt, at borgmesterens kone Helvig kunne være Claus Olufsen Borchs datter Helvig Clausdatter Borch (født 1652??). Jeg har nemlig set en sådan datter omtalt på Geni, men har ikke kunnet finde nogen dokumentation på hende - hvis nogen har data om hende, så er jeg interesseret! 

Mvh. Ole Rasmussen

[Jørgen Pedersen]

Tak for interesse og hjælp. Jeg er meget glad for oplysning om skiftet.

Ifølge gravstenen skal Jacob Borchardsen være født i København i 1634. Men jeg kan ikke finde ham. Nu kan jeg søge efter Helvig, for det lyder sandsynligt, at det er hans søster. Hun døde i 1718, og hun kan med lidt held være født senere end 1634, så måske kan hun findes født i København.

Jeg mener, at den Jacob Olufsen Borch, som du har fundet i/fra Roskilde, er Jacob Borchardsens hustrus farbror.

Jacob Olufsen Borch er - stadig efter min mening - søn af sognepræst i Bork sogn (Nørre og Sønder Bork) Oluf Clausen Borch og Margrethe Lauridsdatter.

I dette ægteskab fødtes også Claus Olufsen Borch, der blev gift med Karen Pedersdatter. Han var fra 1645 sognepræst i Ingelstorp og Valleberga sogne i Skåne.

I dette ægteskab fødtes Margrethe Clausdatter Borch. Efter Claus Olufsen Borchs død i 1652 kom hun til sin mors forældre Peder Mogensen og Arienne Poulsdatter i Kristiansstad, Skåne. Efter ophold bla. i Glimminge kom hun i 1674 til Alsted - måske i huset hos den lokale sognepræst og hans kone, nemlig Jacob Borchardsen og dennes hustru. Efter et ophold på Fyn til 1682 kom hun i huset hos sin farbror professor Ole Borch i København. Her blev hun gift med Jacob Borchardsen i 1685.

Jeg kender som nævnt ikke skiftet efter Jens Bredal, og jeg vil være meget interesseret i at høre, hvor du har set det. Jeg har fundet det hos Brejl, der også har Helvigs eget skifte i 1718. Men ligger skifterne på nettet?

Mvh
Jørgen

[Ole Rasmussen]

Hej Jørgen

Skiftet findes på denne netadresse:

http://www.wadschier.dk/arkivalie/ringk%C3%B8bing-byfoged-skifteprotokol-1668-1682/587/117/

Jeg har her valgt opslag 117 (sidste indtastning i webadressen). Du finder informationen om Jacob Borchersen i venstre side, venstre kolonne nogenlunde halvvejs nede. Selve skiftet starter på opslag 110 øverst t.v.

Jeg har selv gransket dette skifte for evt. at finde information om, hvordan Jens Sørensen Bredal selv måtte være beslægtet med de øvrige Bredal'er, som jeg ellers efterhånden er ved at have kortlagt ret nøje. Jeg ved, at de har mange relationer til Borch-familien fra det vestjyske, samt til Blichfeldfamilien m.fl. Derfor forestillede jeg mig den kobling.

Den Helvig Clausdatter Borch, som jeg nævnte, kender jeg kun fra en Geni-side, som jeg har fundet ved at Google hendes navn.... Jeg har ikke fundet nogen dokumentation for rigtigheden af de nævnte data....

Mvh. Ole 

[Jørgen Pedersen]

Mange tak for den præcise angivelse.

Jeg tror nu, at de 35 daler er Frederik Poppings udlæg til begravelsen, men det er underordnet i den her forbindelse.

Jeg er ikke stødt på Helvig tidligere, men måske kan hendes vielse med Jens Bredal give et spor mht. hendes forældre. Ved du, om de er viede i Ringkøbing?

Jeg har lige googlet Frederik Popping, der jo ifølge skiftet er hendes svoger. Svoger dækker vist over en bredere kreds end i dag, men han kan jo være gift med en søster. Han boede i 1659 i Vimmelskaftet og havde to børn. Måske kan vielse og/eller dåbshandlinger give et spor til Jacobs og Helvigs forældre. 

Der er noget at arbejde med, og du skal have mange tak for de nye spor.

Mvh
Jørgen

[Ole Rasmussen]

Hej Jørgen.

Med hensyn til Jens Sørensen Bredal og hans ægteskab, så har jeg ikke selv fundet  information herom. Jeg har prøvet at skimme en del andre skifter i Ringkøbing, men er ikke stødt ind i relevante henvisninger til ham, skønt han dog er borgmester.

Et skifte kan dog måske give lidt oplysninger, nemlig skiftet over Jesper Urbansen.

39 Jesper Urbansen i Ringkøbing. 4.9.1668, fol.208. [Rådmand i Ringkøbing. Han begik selvmord "udi melancholi", men blev begravet "i kristenjord" med kongelig tilladelse]
E: Maren Baggesdatter. [Datter af rådmand i Ribe Bagge Pedersen og hustru Margrethe Lauridsdatter. Maren er faster til borgmester Claus Hansen Svanes hustru Margrethe Pedersdatter i Vejle] LV: Jens [Sørensen] Bredal, borgmester. A:
1) bror Niels Urbansen
2) søster Kirsten Urbansdatter
3) søster Anne Urbansdatter i Bergen i Norge
4) søster Barbara Urbansdatter g.m. Christian Høgh i Ringkøbing [søn af tolderen i Ringkøbing, Herman Høgh]
5) søster Johanne Urbansdatter g.m. Niels Nielsen i Ålborg.
_

Brejl kalder konsekvent borgmesteren Jens [Sørensen] Bredal - jeg er helt sikker på, at det er veldokumenteret, men jeg ved ikke, hvor denne tillægsinformation findes - i de skifter, jeg indtil videre har set, mener jeg kun at have set "Jens Bredal", det samme gør sig gældende i indledningen til kirkebogen, hvor han også nævnes flere gange.


I selve skiftets indledning står der flg.:

"Registrering og vordeering ofuer sl: Jesper Urbansens tilforn Raadmand her udi Ringkjøbing og Provsti Skrifuer udi Harsyssel hans efterladte Viduæ boe, forretted den 29. Novemb. Ao 1668 ved Peder Jespersen og Christen Christensen Registrerings og Vordeerings Mænd udi Borgemester Jens Bredal, Maren Baggisdatters Lauværgie Niels Urbansen på sin egen saavelsom sin Søster Kirsten Urbansdatters vegne, item Velb^ll Borgemester Jens Bredal på sin egen och samptlige Medbrødres Vegne på Anne Urbansdatter i Bergen boende hendis Vegne, noch Christian Høg her af byen oc Niels Nielsen af Aalborg på deris hustruers Barbara og Johanna Urbansdøtre deris Vegne – Item Morten Pedersen Borgemester och Michel Søfrensen Byeschrifuer deris ofuerværelse som efterfølger:"

Jens Bredal er altså tilsyneladende selv part i skiftet på egne og samtlige medbrødres vegne? Spørgsmålet er: hvis brødre? (hans egne?).

Jeg mistænker, at det er Maren Baggesdatter, der er koblingen mellem Bredal og Urbansenfamilien. Grunden hertil er, at hun er nært beslægtet med Svaneslægten i Vejle/Horsens, og der eksisterer en del forbindelser (primært svogerskaber og en masse dåbsfaddere) mellem Svaneslægten og Bredal/Nysted-familien sammesteds. Hans Svane i Vejle er også lavværge for Helene Cathrine Sørensdatter Poder, der nedstammer fra Vejle-Bredal'erne.

Samtidig er Svaneslægten gift ind i Bredalfamilien på Skovgaard i Kollerup (Jens Mikkelsen Bredals slægt) - og den - sammen med Jens [Sørensen] Bredal i Ringkøbing - er netop 2 Bredal-"brikker", som jeg mangler at passe ind i puslespillet, hvor jeg mener, at alle Bredal'erne nok er én samlet slægt, selvom det dog ikke er sikkert bevist.


Skiftet efter Helvig giver ikke rigtig noget - kun oplysninger om døtrene, og de kendes jo allerede i forvejen fra skiftet efter Jens Bredal.

Der må vel findes noget information om ham i diverse brevbøger m.v. i arkiverne, han må jo fx. være blevet udnævnt, og der må vel også findes information af en eller anden slags om aflønning m.v. - men via enkle Internetopslag hjemmefra ser det desværre ud til, at kilderne er ved at løbe tør....

Jeg har også søgt på nettet efter eventuelle relationer til de øvrige parter i skiftet, men finder ingen andre koblinger til Jens Sørensen Bredal.     I skiftet efter Jesper Urbansens enke er der dog en større opsummering af Baggesen-familien - her er der bl.a. koblinger til borgmesterfamilier i Varde - ligesom i skiftet efter Jens Bredal - så måske kan der findes noget her....

Ang. Frederik Popping, så har du formodenlig fundet de samme oplysninger - men for en sikkerheds skyld får du alligevel den smule, jeg har...:

"I den af pastor Balle i Aversi udfærdigede stamtavle (1859) anføres det, at der i henhold til en tradition i familien skal være en vis tilknytning mellem slægterne Balle og Popping, hvilken sidste indvandrede her til landet i 1631 fra Libau i Kurland. Traditionen bestyrkes ved, at biskop Balle og hans søster (først gift med Raun, senere med birkedommer Friis i Nakskov) ses at have arvet en Marie Hansdatter Popping, der døde barnløs. Endvidere vil det i Fru Frederikke Balles stamtavle af 1893 bemærkes, at biskoppens søster opkaldte et af børnene i sit første ægteskab efter familien Popping, idet barnet døbtes: Marie Margrethe Popping Raun (hun blev senere gift med landmåler Lohse). Den første fra Kurland indvandrede Popping må sikkert være den i København 1659 bosiddende Fredrich Popping, der boede i Vimmelskaftet og havde to tjenere samt tvende studiosi boende hos sig. Familien er uddød her hjemme, og der har endnu ikke kunnet findes noget til opklaring af slægtskabet med denne familie. Det fremgår imidlertid af Nakskov skifteprotokol, at biskop Balle kalder Marie Popping for ,,moster". Hun var enke efter Hans Petersen. ".


Lige til sidst: Jeg undrer mig over, at du skriver, at Jacob Borchardsen ikke kan være søn af biskoppen, hvis han er født i 1634....hvorfor kan han ikke være bror til Jørgen og Jens Johansen, der født ca. 1634 og 1635, de er alle optaget stort set samtidig fra Frue Skole i Kbh.? Der kan så måske være tale om tvillinger, hvis årsangivelserne er helt præcise.

Jeg er spændt på at høre, om du finder mere info om Helvig (og gerne om borgmesteren også!)

God jagt!

Mvh. Ole

[Jørgen Pedersen]

Hej

Jeg tror ikke, at Jacob Borchardsen er søn af Hans Borchardsen af flg. grunde:
1. Hans Borchardsen og Karen Jørgensdatter fik børn i Vor Frue sogn. Kbh:
- Elisabeth 1631 (opslag 297, gl. )
- Karen 1633 (opslag 212, gl.)
- Jørgen 1634 (opslag 217, gl.)

I 1635 blev Hans Borchardsen biskop i Ribe.  Jacob og Jørgen kan have været tvillinger, som du nævner, men det forudsætter, at kirkebogsføreren har glemt at indføre Jacob. Jeg tror, det er usandsynligt – også i betragtning af Hans Borchardsens sociale position.

Der kan ikke være tale om nogen navnebytning fra Jørgen til Jacob eftersom både Jacobius og Georgius nævnes i universitetets matrikel.

2. Jeg tror desuden, at det ville være nævnt på gravstenen, hvis hans far var biskop.

3. Hvis vi antager, at Helvig og Jacob Borchardsen er søskende, betyder det, at også Helvig er glemt – jeg har dog kun undersøgt, hvad der ligger på nettet om Hans Borchardens børn efter 1635. 

Måske skal vi lede et andet sted efter Helvig og Jacobs far. Jeg er netop stødt på et frimærke, som måske kan hjælpe på vej. AFA-akatalog nr. 704 (http://www.postfrisk.dk/motivsamler.asp?side=8&motiv=pf&motivoversk=Kunst%20og%20Kultur&motivomraade=Brugskunst&systemidstart=&systemidslut=&systemid=40050).

En Borchardt Rollufsen lavede omkring 1641 et lågkrus, der åbenbart har gjort sig fortjent til at komme på frimærke. Han må formodea at have levet i København, hvor der vel var mest afsætning af den slags kvalitetsvarer, så måske er Jacobs og Helvigs far guld- og sølvsmed. Det kan man da godt kalde fornemme folk.

Jeg vil prøve at kigge efter denne Borchard – og naturligvis også efter dine Bredal'er.  Jeg skal nok melde ind, hvis jeg støder på noget interessant.

Jeg får af en eller anden grund ikke mail, når der er nyt i tråden. Jeg prøver at ændre indstilingerne, men det er forklaringen, hvis jeg ikke reagerer på indlæg.

mvh
Jørgen

[Ole Rasmussen]

Hej, det er stærkt gået!

Du har fuldstændig ret - han er omtalt i 1. bind af Personalhistorisk Tidsskrift - om begravelser ved Nikolaj Kirke:

"16. Guldsmed Borkvard Rollufsen beg. 18 Juni 1652, 2 Børn
1654, hans Enke 9 Avg. 1654. Arvinger var 1672 Frederik Pøpping
og Hr. Jakob Borkersen, Præst i Alsted i Sæland.
Guldsmed Nikolaj Arnsbergs Hustru Barbara Mortensdatter beg. 4 Juni 1672,
Assessor Herman Breklings Hustru Margrete 26 Avg. 1689."

Uklart om de 2 nævnte børn er begravede i kirken i 1654 - så har han i hvert fald haft flere (Jacob og - formodentlig Helvig). Mon skiftet fra 1672 kan findes?

Mvh. Ole

[Ole Rasmussen]

Der var faktisk flere informationer i samme artikel - nemlig på side 204 om begravelserne i mellemste kirkegang:

"14. Kgl. Stykkestøber Rolluf Borquartsen lod 1624—33 nedsætte
3 Børn, hans Eftermand Mester Felix Fux beg. 25 Sept. 1637,.
hans Hustru 18 Juni 1640, en Datter 30 Avg. 1654. Felix Fuxes
Datter Elisabet Sofie sal. Kristen Lavridsens solgte Gravstedet
1669 til Kræmmer Lambert Mandel. Her beg. Nikolaj Mandels Barn
1702, Lambert Mandels Datter Anna Maria Møller 31 Juli 1711."

Mon det så ikke er Jacob Borquartsens farfar, der her har ladet nedsætte 3 af Borquart Rollufsens søskendes kister her i perioden 1624-1633.

De tidligere anførte informationer vedrørende Borquart Rollufsen er fra Nordre Kirkegang (side 215, nederst)

Artiklen kan ses på http://www.genealogi.dk/images/pht/1880/1880-1.pdf

Mvh. Ole

[Ole Rasmussen]

Den omtalte farfar Rolluf, der er stykkestøber, er uden tvivl den kanonstøber Rudolf Borchardtsen, der er bror til den Johan, som blev biskop.

Deres far, Borchardt  Hansen Quelkmeyer, var også kanonstøber og gift med Elisabeth Rolfsdatter Deventer, hvis far var Rolluf Deventer.

Dette er beskrevet på linket: http://www.ourtree.dk/web/familytree/ancestor.php?ancid=63810

Rollufs søn, Borchard, blev ved familiens metalhåndværk, men i en noget fredeligere udgave.... (ølkrus)


Desværre har Borchardt Rollufsen valgt at bosætte sig i Skt Nicolai kirkesogn - det fremgår jo, at  begravelserne sker i Nicolaj Kirke, og her er der desværre ikke anført fødsler før 1658, vielser før 1785 og dødsfald før 1767 i kirkebøgerne, så det ser lidt sort ud med informationer om datteren (?) Helvig...

I Ringkøbing Kirkebog står blot, at hun døde i Ringkøbing 13/8 1718 og blev begravet 25/8 i "en god alder som hun i alt sit liv var god og dydfuld". Hendes fødeår er altså heller ikke kendt. 

Mvh. Ole

[Jørgen Pedersen]

Hej Ole

Det var dog helt fantastisk. Jeg havde faktisk opgivet at finde Jacob Borchardsens forældre, og nu har du så præsenteret det hele på et sølvfad - meget apropos. Mange, mange tak. 

Indførslen i PHT bind 1. tyder bestemt på, at Frederik Popping/Pøpping er gift med en datter af Borchard Rollufsen. Og Jacob Borchardsen må være en søn.

Underligt, at Jens Bredal ikke er omtalt som arving på sin hustrus vegne – Helvig Borchardsdatter må jo være datter af Borchart Rollufsen.  Der er så mange indicier, at det må være rigtigt:
- Frederik Popping er hendes svoger iflg. skiftet efter Jens Bredal, og han må være gift med en datter af Borchard, eftersom han nævnes som arving i 1672. Han og hans hustru Barbra ses som fadder og bærer for Jacob Borchardsen - se nedenfor.
- Jacob Borchardsen ville vel heller ikke låne en borgmesterkone i Ringkøbing 300 sl., hvis han ikke var i familie. Og hendes navn tyder på slægtskab.

Hun må simpelthen være datter af Borchard Rollufsen. Har Helvig mon fået udredt sin arv i forbindelse med eller efter sit ægteskab, og er det derfor hun ikke nævnes i 1672?

Det er virkelig ærgerligt, at vi ikke kender Helvigs alder. Og hvis hun er gift i Nikolaj kirke, så kan hendes ægteskab heller ikke findes.

Jeg har fundet lidt supplerende materiale:
1. Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: VI, Side: 231-339, Nummer: 220. Her fra http://www.eremit.dk/ebog/kd/6/kd6_220.html
"Mandtal oc forklaring paa dennom, som haffuer wdgiffuit hoffuitskatt wdi Kiøbenhaffn wdi neruerende aar 1645.
Kiødmaggergade.
13. Borcherdt guldsmed med sin høstrue, 1 daatter, 1 suend, 1 dreng och 2 tienistepiiger 1 1/2 rdl. 1 ort."

I 1645 havde Borchard guldsmed altså en datter, der var så gammel, at hun skulle betale hovedskat. Iflg. Mackeprang (https://tidsskrift.dk/index.php/nationaloekonomisktidsskrift/article/view/19524/37519) skulle der ikke betales skat af personer under 15 år, så den formentlig 11-årige Jacob var ikke skattepligtig. Den ene datter, der nævnes, må så være født før 1630. Men er det Helvig eller den søster Barbra, der var gift med Frederik Popping?

I Alsted sogns kirkebog, som er ført af Jacob Borchardsen selv, ses Frederik Popping fra Kbh. som fadder i 1665 (opslag 33, ny), og Barbra Frederik Poppings bærer for præsten i 1667 (opslag 36, ny). Barbras død kan måske findes i Kbh efter 1667. Men hvor?

2. På  http://www.ftb-forum.dk/index.php?topic=886.0  har jeg fundet dette:
(HIDNR.01.876) Borcherdt Guldsmed og hans hustru Sofie. Adr. Købmagergade
(Borchard Guldsmed, Sofie Borkers, Sofie Guldsmeds?)
[AO: Holmens sogn 1639-1647. Opsl. 81. Jan. 1646. Fadder: Sophie Borker Guldsmeds]
Borchart Rollufsen, opt.i G.L.02.07.1626, død 1652. Enken død 1654.
Kilde: Chr. A. Bøje: Dansk guld & sølv smedemærker. Guld/sølvarbejder anført i kilden.
En datter.
En svend.
En dreng.
To tjenestepiger.

Jeg er fuldt optaget af et større projekt de næste to uger, så mere forskning må vente. Desværre, for der må være mere at finde. Måske er der noget i Bent Knie-Andersen: Guldsmede og guldsmedelaug i Danmark 1429-1900. 2009?

Men det må vente. Igen, mange tak for indsatsen

Mvh
Jørgen

[Ole Rasmussen]

Hej Jørgen,

Selv tak for alle dine mange gode informationer.

Jo, der er bestemt mere at finde! Jeg har netop opdaget, at Frederich Popping/Pöpping selv har bidraget til en  "Stambog" (familien Balles?), der er i privateje, men der findes en microfilm med materialet. Heri skulle bl.a. være diverse slægtshistoriske data om familien Popping, der også dækker perioden efter hans død. Mon ikke hans hustru er omtalt lidt mere præcist heri?

Se artiklen med denne info på: https://tidsskrift.dk/index.php/fundogforskning/article/viewFile/1308/2096

I artiklen står flg. om Poppings optegnelser:

Popping, Friedrich (1631—g0), fra Libau (Kurland), købmand, sidst på Færøerne.
23 indførsler 1651-52 fra Königsberg, Libau og Rostock, med 1 tegning. Foran
ejerens selvbiografi, fortsat med slægtshistoriske optegnelser om familien Popping
til 1783, derefter og bagfra om familien Balle, til 1847. - Ms. micro 2854 (orig. i
privateje).

Lad os se, hvad du finder frem til, når du igen får tid - hvis jeg selv finder mere, kommenterer jeg også her.

Mvh. Ole