Hjælp til at finde skifte i Frederiksberg - H.C. Andersensgade 1909

Startet af Vibeke Jensen, 26 Sep 2013 - 11:55

Forrige emne - Næste emne

Vibeke Jensen

Hej
Er der nogen som kan fortælle mig, hvor jeg skal lede efter et skifte i 1909.

Det drejer sig om Johanne Margrethe Hansen, enke, født 17.1.1825 i Allerslev, Allerslev Sogn, Baarse Herred, Præstø Amt. Født PedersDatter

Hun dør 4.5.1909 på Kommunehospitalet med bopæl på H C Andersensgade 10

Såvidt jeg kan se ligger H.C. Andersensgade på Frederiksberg og jeg ville derfor mene, at det var Frederiksberg Birk eller Ret, men disse steder begynder først i 1917 - 1918 og vil derfor ikke kunne give mig de ønskede oplysninger.

Jeg har efterfølgende prøvet Københavns Nordre og Søndre Birk, samt Amager, men uden resultat, så her hører min fantasi så op.

På forhånd tak

Venlig hilsen
Vibeke Jensen
Nyråd

Lis B. Jensen

Hej Vibeke

Du har vel gennemsøgt navneregistrene i 1909 i København?

Ellers er der nok kun en måde at gøre det på: en tur til København
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Helmer Christiansen

#2
Der er ikke mange gader på Frederiksberg, og iflg. Politikens oplysning hedder H.C. Andersensgade i dag Kjeld Langes Gade og går mellem Nørre Søgade og Nansensgade i Københavns kommune.

Københavns Skiftekommission indtil 1919   Navneregister: Hovedregister   1909    1909

Opslag 141
Hansen, Johanne Margrethe, f. Petersen
   Arbejdsm. Christian H's Enke   2/1059-2 M

Helmer Christiansen
2000 F

Vibeke Jensen

Hej Lis

Som tidligere meddelt har jeg fundet nogle navneregistre, dødsanmeldesregister og skifteprotokol, men det kræver en bestilling gennem Daisy og en tur på Rigsarkivet
Tak for hjælpen

Hej Helmer

Mange tak for din oplysning om Københavns Skiftekommission og Navneregister. Der vil jeg nu søge videre

Også tak for hjælpen til dig

Jeg håber det giver pote på et tidspunkt.

Venlig hilsen
Vibeke Jensen
Nyråd