Hvordan skal dette forståes?

Startet af Peter Bøjesen Jensen, 13 Sep 2013 - 15:57

Forrige emne - Næste emne

Peter Bøjesen Jensen

Hej

Håber der er en, som kan gennemskue hvad der menes med følgende punkt i min 3 x tipoldefars fæste.

Lars Olsen fæster den 15.9 1807 en gård i Fæbæk, Bøstrup sogn under Langelands gods. Jeg har fået tydet fæstet i denne tråd under tydning: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,65385.msg345270.html

I punkt 11 står der:

11. Udi Indfæstning er akkorderet Toe* Hundre-
de Rigsdaler hvilke ere liqvideret* i en
lige Summa, som jeg har tilstaaet Lars
Olsens Kone, af det Fæste som hendes forige
Forlovede Peder Rasmussen har betalt for
hendes Faders Niels Thønnesens* Gaard i
Pederstrup, den han efter Afgiørelse* fravi-
gede    

Lars Olsen må være blevet gift Anne Kirstine Nielsdatter i perioden mellem hendes moders skifte 19. 3.1807 og tidspunktet for Lars´s fæste. Ved hendes moder skifte i feb. 1807 står der, at Lars bliver fæster af den gård, som hendes afdøde far havde i Pederstrup, Longelse sogn.(han døde i 1805)

http://www.historie.sydfyn.dk/lok-foren/skifte/moellegaard2.htm
II-60b 19.3.1807 25.2.1807
Gårdmandsenke Marie Kirstine Jørgensdatter i Pederstrup
Enke efter gårdfæster Niels Pedersen Tønnesen
Hendes børn
Jens Nielsen selvejer i Sandby i Lolland
Jørgen Nielsen 25 år tjener på Møllegaard
Claus Nielsen 18 år opholder sig i gården
Anne Kirstine Nielsdatter 22 år opholder sig i gården
CN og AKN´s værge Jens Jensen Skriver af Longelse
Ny fæster ungkarl Lars Olsen af Kassebølle

Hvad er der sker med de 200 rigsdaler iflg. fæstet og helt præcist hvordan er hustruens forrige forlovede blandet ind i dette?
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

dorte frandsen

Hej Peter!

Jeg tror, du skal prøve at finde noget materiale om den første forlovede. Noget kunne tyde på, at der har været en sag, for at få ham vippet ud, da han ikke giftede sig med Anne Kirstine.
Måske har fæstet delvist været betalt med hendes penge (evt. arv efter faderen), og derfor er der lavet en aftale om "rabat" på det nye fæstebrev.

Med venlig hilsen Dorte

Peter Bøjesen Jensen

Hej Dorte

Ja, jeg må se om jeg kan finde nogle flere informationer. Evt. se hvad der står i Anne´s mors skifte om at Lars skulle overtage fæstet i Pederstrup.

Men du har nok ret i, at det er noget med, at Anne har haft penge involveret i forbindelse med hendes ex-forlovede Peder Rasmussen.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Flemming Kristensen

Hej Peter

Jeg tror der har været tvivl om faderskabet til datteren Johanne Kirstine Larsdatter f 14 nov. 1807 døbt 10 jan. 1808. Anne Kirstine Nielsdatter var gravid da Marie Kirstine Jørgensdatter dør 1807.

med venlig hilsen
Flemming Kristensen
Forsker i: Børglum herred, Langeland, Ærø, Åbenrå (Ensted) og Århus, samt lidt derimellem og omkring

Peter Bøjesen Jensen

Hej Flemming

Ja, jeg har også været lidt inde på disse tanker. Anne har nok været forlovet med Peder Rasmussen, men har været ude at føjte med Lars Olsen.
Ærgeligt, at der ikke er kirkebøger for perioden, der kunne meget vel have stået et eller andet interessant.
Men, jeg må jo se, om jeg skulle kunne være heldig at finde noget i nogle andre kilder.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk