Kirkebøger, Løjt sogn

Startet af Ivar Kjærgaard, 12 Sep 2013 - 18:24

Forrige emne - Næste emne

Ivar Kjærgaard

Jeg sidder og roder lidt med Løjt sogn (Aabenraa/Rise) og undrer mig over, at der f.eks. er 2 kirkebøger for fødte (1896-1937 og 1896-1943).

Den familie, jeg har fat i, får 5 børn i løbet af 10 år, 2 findes i den ene kirkebog og 3 i den anden.

Jeg kan ikke lige se nogen logik i det som f.eks. lige/ulige år, lige måneder/ulige måneder, distrikt, årstid. Tilsyneladende samme nydelige håndskrift i begge bøger i perioden, så heller ikke hver præst, sin kirkebog.

Er der en fornuftig forklaring?

John Nielsen

Hej Ivar

Hvis du kikker i Daisy så kan du se at det er henholdsvis Førstepræstens og Diakonens distrikt.
Oveni så er de benævnt som abschrift og duplicat.

Hilsen John Nielsen

Ivar Kjærgaard

Hej John

Tak for svaret.

Nu var Daisy ikke lige det, der lå forrest, og jeg havde heller lige ikke haft i tankerne, at se efter, hvad der står på opslag 1 i AO.

Nu skal jeg ikke fremture eller insektformere, men det vil altså sige, at jeg et eller andet sted i den modsatte bog, vil kunne finde alle 5 søskende, blot ude af kronologisk orden fordi, man ikke har synkroniseret umiddelbart, når der har været en handling - i mit tilfælde, er der en række fødsler, der er 5 år forskudt - helt konkret, nogle fødsler i 1922 står som de skal, andre står efter 1927, der i mellem en af mine.

John Nielsen

#3
Hej Ivar

De er næppe ens, det er fra 2 forskellige distrikter, uden jeg ved hvori disse distrikter består.
Bemærk dog at de sidste 5 år er begge distrikter med i 1896-1943.
Området var jo under Tyskland 1864-1920, og det kan forklare at det er afskrifter og måske også roderiet.

Hilsen John Nielsen

PS
På øen Barsø er der et kloster, det kunne forklare Diakonissedistriktet, men det er også alt jeg har kunnet finde.

Ivar Kjærgaard

Hej John

Tak igen.

Som sagt, jeg har ikke så megen lyst til insektformering men, alle søskende er født i det samme hus i Barsmark, derfor undrer jeg mig først og fremmest. Jeg har selv slægtninge i den helt modsatte ende af landet, hvor søskende er født i forskellige kirkedistrikter, og derfor skal findes i forskellige kirkebøger i samme sogn.

Jeg er bekendt med forskellene i kongerigsk og slesvigsk forvaltningstradition, der jo pudsigt nok, har overlevet i næsten 100 år.