Værløse 1702

Startet af Teis Thomsen, 10 Okt 2010 - 18:05

Forrige emne - Næste emne

Teis Thomsen

Hej,

Jeg har en Dragon, Peder Christensen i mit træ, som jeg mildest talt ikke ved meget om, og da skriften i de bøger er ulæselig, for mig, vil jeg her bede om hjælp til at finde lidt mere.

Jeg har kun, fra hans hustru, en slags bodeling, som det fremgår af det jeg har, og jeg husker ikke hvorledes jeg er kommet i besidelse af det:

"- efter afgangne dragon og husmand Peder Christensen, som boede og døde udi Deres Majestæts fæstehus i Kirke Værløse sogn, mellem hans efterladte enke Maren Hansdatter på den ene og deres sammen avlede drengebarn Peder Pedersen, 21 uger gammel tilligemed stervboets kreditorer på den anden side.
Tilstede var enken med hendes laugsværge og fæstemand Peder Jacobsen som uden tilladelse har taget tjeneste ved det kongelige Grenadier Corps ved hr. grev Wedel Jarelsbergs livcompagnie.
På den umyndiges vegne mødte hans faders broder Hans Christensen husmand i Avedøre.
Mindre bo, huset på 6 fag hvoraf de 3 med loft vurderes til 5 rd 2 mk.
Tilgode hos rytterbonde Peder Pedersen i Vridsløselille 26 rd . 4 mk.
Tilgode hos Henrik Pedersen smed i Lyngby 6 rd. 4 m k.
Enken angav at være skyldig til husmand Jens Andersen i K.Værløse for lånte penge til hendes salig mands begravelse 3 rd. 2 mk. Og til Willum Christensen husmand i Herringløse, Roskilde amt 2 rd.
Da boets tilgodehavende betragtes som uvis, bliver der kuns et par rigsdaler til deling."

Jeg ved kun at han døde 1731, og formoder at det er Værløse da han dør i deres hus.

Enken, Maren Hansdatter, er født 1701 i Kirke Værløse, de bliver gift 1730.
Hun bliver dog ret hurtigt efter Peders død igen gift med Peder Jacobsen:
Kirkebogen for Værløse, 1695-1732 opslag 154, - blot for ikke at forveksle de to Pedere :)

De(den første Peder og Maren) når lige akkurat at få sønen Peder Pedersen, som fødes oktober 1730.

Jeg tror at det er hvad jeg kan bidrage med.

på forhånd tak....
De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen

Kathrine Tobiasen

Hej Teis

Jeg har fundet din Peder på opslag 140, KB Værløse 1695-1732, lidt under midten på siden. Året er 1730.

Dom: Jubilate blef Peder Christensen Dragoun her i byen begrafven
uden Kirkens tieniste i de fattiges iord, ætatis 28. Aar.

At han bliver begravet uden kirkens tjeneste, betyder at ingen nok har haft råd til at betale for kirkesang og prædiken m.v. Rigtigt mange af de øvrige af byens beboere bliver også begravet i de fattiges jord.

Dominica Jubilate er 3. søndag efter påske. I 1730 er det den 30. april.
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.

Teis Thomsen

#2
Kathrine,- tak så mange gange, nu du er i gang, kunne du så også finde hans fødsel/dåb, jeg har set hele bogen igennem, men kan ikke finde 1702, - kan du?

Jeg ville også meget gerne vide hvad han døde af, for han var da i hvert fald "produktiv", - lige til det sidste. - Sønen bliver født 7 måneder efter hans død..... ikke?
De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen

Kathrine Tobiasen

Hej igen, Teis

Det ser desværre ud til, at registrering af børns dåb i Værløse kun går tilbage til 1706. Det er jo bare surt.

Men på opsl. 159 ff. er der en oversigt over kirkegangskoner, altså kvinder der introduceres efter fødslen. Opsl. 161 finder du 1702, og her står allernederst:
Dom: 17 p. Tr.[initatis] - Christen Søffrensøns Hustru aff Værløselille.

Kan være Peders mor, det er i hvert fald den eneste Christen, der er nævnt dette år.

Ved begravelsen står kun det, jeg skrev i forrige indlæg, så det vil næppe være muligt at finde en dødsårsag.
Selv om han har været produktiv til det - næsten - sidste, kan han sagtens være død af en akut sygdom. Lægerne var jo ikke så effektive dengang...
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.

Teis Thomsen

Jeg takker endnu en gang,

men nu er jeg så lidt forvirret, igen :)

så DragonPeder Chistensens far hedder Christen Sørensen?
- hans mor vides der så umiddelbart intet om, ok, vi er også langt tilbage.
17 p, p? er det past eller prior?
Jeg mener at det er past, så hun anmelder hans tilstedeværelse i kirken den 8 oktober 1702, er jeg på rette spor?

Men, Kathrine, er det muligt at finde ud af hvad Peder døde af?
Jeg tænker på om der i en lægerapport eller et dødscertifikat skulle stå noget, og hvor man leder efter noget sådan?
De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen

Kathrine Tobiasen

Vi kan ikke være sikre på at Peders far er Christen Sørensen. Men det er en oplagt mulighed, hvis vi vel at mærke er sikre på at han er født i Værløse. Fremgår det ved vielsen, hvorfra han stammer?
Ja, det er ganske almindeligt at mødrene ikke nævnes så langt tilbage.

17 p. betyder 17 post (latin for efter), altså 17. søndag efter Trinitatis.

Som nævnt, så skal du ikke regne med at kunne finde dødsårsagen. Lægerapporter og certifikater kendte man ikke rigtigt til dengang.
Med venlig hilsen
Kathrine Tobiasen
Moderator

Bliv medlem af Danske Slægtsforskere. Det koster kun 290 kr. pr. år.