Hvorfor skulle Mads Christian i pleje i 1882, da hans forældre var døde?

Startet af Ole Fischer, 13 Aug 2013 - 17:43

Forrige emne - Næste emne

Ole Fischer

Jeg ved ikke, om dette er stedet for mit spørgsmål; men nu prøver jeg. Stedet er Odsherred, Vig sogn. Min morfar er født der i 1871. Han er eneste levende barn, da 3 efterfølgende børn døde ved fødslen. Hans mor døde 25 dage efter det sidste barn var død ved fødslen i 1881. Faderen der er gårdejer, dør i august 1883. Både hans mor og hans far havde flere søskende, hvoraf flere var gift med en gårdmand. Jeg har derfor tit spekuleret på, hvorfor han kom i pleje hos en fremmed gårdmand ude på Odden, som i forvejen havde en plejedatter. Var det almindeligt, at den nære familie ikke tog sig af en faderløs dreng? Eller har der været intern knas i familien?

Er der nogen der kender praksis?

Venlig hilsen
Ole Fischer

Hans Poulsen



Hej Ole

Du skal nok dybere ned i hver eneste person, som du nævner for at finde løsningen.

"..flere søskende, hvoraf flere var gift med en gårdmand..".

At være "gårdmand" var og er er ikke ensbetydende med at være parat til at modtage nære slægtninge, når vedkommendes forældre er faldet bort.

Gårdmanden og hans ægtefælle kan selv sidde i meget vanskelige forhold, fx sygdom, økonomiske forhold, misvækst flere år i træk, graviditeter, fødsler, nødvendige ophold på institutioner langt uden for hjemmet, fx for psykisk svage medborgere.

Den fremmede gårdmand på Odden er muligvis slet ikke så fremmede som ved første øjekast. Hvem var hans ægtefælle? En nær slægtning af det ægtepar, døde fra et lille barn? Havde parterne været på højskole eller ligget soldat sammen, og var den opstået et så tæt venskab mellem dem, at folkene på Odden blev valgt?

Eller havde Odden-folkene simpelthen fået et sådan fornem renommé i syv kirkesogne, at de uden videre blev valgt?

Var der nogen som helst forbindelse mellem den plejedatter, som Odden-familien allerede havde, og det barn, der nu skulle sættes i pleje samme sted? Fætter og kusine eller næstsøskendebørn?

Som de ser, Ole, er svaret ikke så ligetil, så du må smøge ærmerne op og i gang med kirkebøger, folketællinger og andet godt fra havet.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag