Edvard Bernhard Jørgensen, f. 1891, Nykøbing Falster

Startet af René Väyrynen, 04 Aug 2013 - 17:06

Forrige emne - Næste emne

René Väyrynen

Hej Slægt og Data.

Et skud i tågen i sommervarmen.

Jeg håber, at det vil være muligt, at finde oplysninger omkring min tipoldefar; Edvard Bernhard Jørgensen.
Han er født 1. februar 1891 og bliver gift i år 1913 med Signe Konstance Oline Nagel (f. 13 marts 1891, Stavreby, Falster).
Han er søn af smed Niels Jørgensen (f. 21. juni 1859, Skelby, Falster) og hustru Maren Kirstine Petersen (f. 2 september 1860, Tingsted, Falster). De har haft adskellige børn i henhold til FT-1901.
Edvard Bernhard Jørgensen arbejdede som fisker, men senere også som "arbejdsmand". Heriblandt på sukkerfabrikken i Nykøbing Falster ved FT-1930.

Årsag:
Jeg søger Edvard Bernhard Jørgensen, da han i midten af 1940'erne forsvinder ud af familien - og ingen efter sigende ved, hvad som efterfølgende hændte ham. Kun en gammel familie-forlydning om, at han skal have levet og blevet over de hundrede år.

Hvis nogen skulle kende, have hørt eller have information om min slægt modtages de med kyshånd.

Mvh,
René   
   

Thestrup-Bjørn

Hej!

Her står, at konen døde 23. oktober 1963 http://www.geni.com/people/Signe-J%C3%B8rgensen/6000000021460956522

Hvis du kan finde ud af, hvor hun døde og ligger begravet - kan du måske også finde Edvard.
Han må være begravet samme sted som hun.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

René Väyrynen

#2
Hej Thestrup-Bjørn.

Tusind tak for det gode input. De oplysninger, som bliver brugt i det givne Geni-træ, er oplysninger taget fra mit myheritage-træ.  
Signe Konstance Oline Nagel blev skilt med Edvard Bernhard Jørgensen. Hvornår ved jeg ikke og ved ikke, om det var begrundelsen for, at han forsvandt ud af familien.
De blev, mig bekendt.ikke begravet i nærheden af hinanden.
 

Kate Nielsen

Hej René

Du har Edvard Bernhard Jørgensen's fulde navn og fødselsdato og du mener at han har levet efter 1968, hvor vi fik CPR-numre, så har du mulighed for at gå på det nærmeste folkeregister/borger-service og betale ca. 52 kr. for at få oplysningerne.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

René Väyrynen

Hej Kate.

Du skal have stor tak for, at komme med de oplysninger. Jeg har gjort som du nævnte, og på borgerservice var de utrolig hjælpsomme til, at give mig de oplysninger jeg havde brug for. Tusind tak.

Med venlig hilsen
René