Jens Kristiansen/Christiansen fra Ringkøbing amt

Startet af Nina, 04 Aug 2013 - 20:52

Forrige emne - Næste emne

Nina

Kan man mon få lidt hjælp her blandt alle jer dygtige forskere? Jeg ved simpelthen så lidt om Jens Kristiansen fra Ringkøbing amt så alt modtages med kyshånd. Jeg ved han vist nok var mejerist og i 1935 blev han far til Svend Aage Kristiansen (fra Ringkøbing amt) og han fik også en anden dreng ved navn Henry.
Hans kone hed vist nok Inger Merete.

Mere ved jeg ikke....mon der nogen der kan hjælpe lidt?

:) Nina

Kirsten Didriksen

Hej Nina!

Nu er Ringkøbing amt altså rimelig stor  ;)!

Har du ikke mere på ham/dem?

Venlig hilsen
Kirsten

Nina


Jytte Havberg Moberg

Hej Nina
Jeg har et par her, som måske er dem du efterlyser.

Jens Marius Christiansen, født 14-10-1894 i Stadil, Hind herred, Ringkøbing amt
Inger Dorthea Madsen, født 20-08-1895 i Nees, Skodborg herred, Ringkøbing amt
De bliver gift i Nees kirke 6-1-1920.

De havde ihvertfald to sønner som hed Svend Aage og Henry, dem har jeg også fødselsdato på, men men skriver dem ikke her, da jeg ikke ved om de stadig lever.
Du er velkommen til at sende mig en privat mail, hvis du ønsker flere oplysninger.

Venlig hilsen
Jytte Moberg

Nina

Tak skal du have Jytte. Du er en guttermand m/k :) jeg har sendt dig en mail
Vh Nina